LED vinder således også hastigt frem som akvariebelysning. Hvis LEDs købes direkte fra Kina, er de meget billige, og da de samtidigt holder i gennemsnit 50.000 timer uden nævneværdig forringelse af lyset, som det f. eks. kendes fra neonrør, er der næsten kun positive ting at fortælle om dem. LEDs er strengt taget ikke 100% egnede til akvariebelysning, da de mangler bl. a. lidt grønt og rødt lys, men det er helt på højde med anden kunstig belysning.
Denne artikel er blevet til på baggrund af en efterhånden temmelig lang tråd, hvor dels forskellige typer LEDs, priser, leverandører, kvaliteter og - mindst ligeså vigtigt - lysets egnethed til akvariebelysning, er blevet berørt. Alle disse overvejelser kan man læse i tråden her: Internt link http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1524454#SiteE... .
Artiklen er begrænset til konklusionen fra tråden for dermed at fungere som en indføring i LED-teknologien.
Er man interesseret i, hvordan LED virker, findes der en grundig beskrivelse på WikiPedia: Eksternt link https://en.wikipedia.org/wiki/Light-emitting_diode . Desværre beskrives her næsten udelukkende den ældre type LED-pærer, men princippet er det samme for den type LEDs, denne artikel vil beskæftige sig med.
Der findes to primære typer af LEDs: LED-pærer som og SMD-LEDs.
Her er det fra oven en LED-pære, en stump vandfast 3528-bånd, vandfast 5050-bånd og en ikke-vandfast stump 5630.
Begge typer findes i et væld af forskellige udformninger og - vigtigst for brug til akvarier - kan de købes i metermål, som kan tilpasses ens behov ved simpelthen at klippe båndet i de stykker, man har brug for, med en saks.
Der findes også både lav- og høj-energi LEDs af begge typer varierende fra 0,05 watt til 100 watt.
De billigste er dog lavenergi-typen, der kan sprøjtes ud i - ja - metermål fra fabrikker i Kina.
Begge typer LEDs kan købes i form af rør, spotlights, lamper (pærer) og i bånd, for at nævne de vigtigste.
Her vil vi primært kigge på SMD LEDs (SMD står for Surface Mounted Diode). I handlen er de 3 almindeligste typer pt. 3528, 5050 og 5630. Tallene refererer til størrelsen af den enkelte chip, og en chip kan indeholde en eller flere LEDs.
3528 er således 3,5 x 2,8 mm stor. Hver chip indeholder en enkelt LED. Denne type bruger ca. 0,1 watt pr. chip og findes i 30, 60, 120, 240 og 480 LEDs pr. meter; de sidste to har en dobbelt hhv. firdobbelt række LEDs.
5050 består af 3 stk. 3528 LEDs og har således et effektforbrug på ca. 0,3 watt pr. chip. 5050 sælges primært i 30 og 60 chips pr. meter. 5050 findes i en ensfarvet version og en version kaldet RGB, hvor de 3 3528 LEDs er røde, grønne og blå. Ved hjælp af en medfølgende fjernbetjening kan effekten af de 3 grundfarver varieres, så man næsten kan skabe alle farver i farvespektret. Ulempen er dog, at man for at skabe f. eks. grøn med denne metode, skal skrue ned for den røde og blå, så det resulterende lys bliver forholdsvis svagt - denne type er iøvrigt ikke velegnet til akvariebelysning, da kun en lille del af det farvespektrum, planter behøver, er dækket.
Den pt. mest effektive type SMD LED på markedet, når vi samtidigt snakker almindelig og billig, hedder 5630, og giver et lys, som er ca. ½ gang kraftigere end 5050, men med samme effektforbrug. 5630 sælges normalt i 60 chips pr. meter. Prisen for 1 meter 5630 LED-bånd ligger i omegnen af 25 kr for en ikke-vandfast og et par kroner mere, hvis den skal være vandfast. De findes også i stivere stænger med 72 chips pr. meter, men her er begrænsningen, at de kun sælges i kold hvid.
Til akvariebelysing er hvide LED-bånd at foretrække. Men hvid er ikke bare hvid - der findes forskellige nuancer varierende fra varm hvid over neutral (eller naturlig) til ren og kold hvid. Lysets farve måles i Kelvin.
Den meget korte version er, at man, for at gengive fisk og planter i et naturligt lys, bør vælge den variant, der kaldes neutral white eller natural white (4.000 - 5.000 Kelvin). Finder man - f. eks. på eBay - en forhandler, der ikke oplyser Kelvin, så undlad at købe fra denne forhandler, eller spørg ham først. Der hersker desværre en del forvirring angående betegnelser og faktiske farver.
SMD LEDs bruger typisk 12 eller 24 volt jævnstrøm. En stor fordel ved LEDs, i forhold til neonrør, er, at man kan forsyne en længde LEDs med strøm fra en gammel adapter, hvis man har en sådan liggende. Det kræves kun, at adapteren har en udgang med det antal volt, der skal bruges. På adapteren vil også stå, hvor mange mA (milliampere), den kan trække.
Udregningen er forholdvis simpel. Fra folkeskolen husker vi lige, at watt = volt * ampere.
Til et 5630 LED-bånd på en halv meter = 30 chips, som hver bruger 0,3 watt, ser beregningen da således ud:
12V * xA = 9W => xA = 9W/12V => xA = 0,75A.
Dvs. du kan bruge en 12V adapter, der har 750 mA eller derover. Normalt er det dog angivet, hvor mange ampere en given type LED-bånd bruger pr. meter, så du ikke behøver finde skolelærdommen frem.
Har du ikke en adapter liggende, så koster en 12V adapter, der kan trække op til 2A, ca. 20 kroner i Kina. Ellers kan de findes i byggemarkeder og el-forretninger herhjemme.
I visse udformninger har du ikke brug for en adapter. Det gælder f. eks. en LED-spot som denne:
hvor adapteren er indbygget i soklen på spotten, men prisen er så også 25 kr. for 1,5 watt, hvilket stadig er rimeligt. LED-spots findes iøvrigt i mange forskellige udformninger og med forskellig effekt.
Her er et nydeligt eksempel på en hjemmebygget lampe til et 60-liters akvarie bygget af Søren Nielsen med 4 stk. 5050-bånd monteret:
Bagsiden på båndene er iøvrigt selvklæbende, så man fjerner blot den beskyttende film og klæber båndene på, hvor man ønsker.
Og her er resultatet:
De fleste vil nok - i læsende stund - have neonrør over deres akvarier. Når disse engang brænder ud eller bliver for svage, kan det godt betale sig at skifte til LED. Der er flere muligheder: Enten kan man montere LED-bånd i toppen af lampen som beskrevet i det foregående - dette er meget billigt. Eller man kan vælge at købe rør med LEDs, der passer i fatningerne til neonrørene. På visse typer skal man da modificere armaturet ved f. eks. at fjerne glimtænder og ballast - dette findes der beskrivelser på her på siderne og måske også sammen med de indkøbte rør, ellers Googl. LED-rør er ofte en del dyrere end neonrør, men tjener sig ind ved længere tids brug, da de ikke slides som neonrør.
Den største besparelse ved LEDs ligger i, at LEDs holder så meget længere og uden væsentlig effektforringelse, at der går flere år, før man er nødt til at udskifte dem - typisk lidt over 10 år ved 12 timers daglig brug.
LED-bånd kan indkøbes i ruller med 1 - 5 meter. På en rulle med 5 meter vil der normalt være monteret ledninger i begge ender, men man skal selv sørge for at forbinde mindre stykker, hvis man klipper i båndene (og det er vel de færreste, der har en lampe på 5 meter).
I princippet kan man selv lodde LED-bånd, hvis man har forstand på og tålmodighed til det. For at gøre det nemmere, findes der også fittings, hvor man får et sæt med 3 af hver af flg.:
Nr. 1 er til at montere en ledning i enden af båndet som vist på billedet. Plastikdimsen klemmes derefter blot fast på båndet.
Nr. 2 er et hun-stik, hvor ledningerne fra LED-båndet simpelthen skrues ind i de to grønne bøsninger. Derefter stikkes han-stikket fra adapteren i stikket.
Nr. 3 anvendes, hvis man har behov for flere parallelle bånd i en lampe. Et alternativ er at forbinde to stumper ved at samle dem i bøsningerne (nr. 2). Men så skal man jo bruge en nr. 1 i enden af hvert bånd i stedet.
Har man to mindre stykker, som ønskes sat i forlængelse af hinanden (det kunne f. eks. være to forskellige farver), anvendes nr. 4.
Her ville det være godt, hvis vi havde en tabel med behovet for antal lumen pr. liter vand. Generelt kan man sige, at akvarister bruger (alt) for meget lys over deres akvarier, måske for at efterligne sollys eller for tydeligere at kunne se indholdet. Husk på, at de planter, vi benytter i akvarierne, primært kommer fra Asien eller Mellemamerika. Begge steder har man regntid og dermed gråvejr og ofte store oversvømmelser i længere tid, der gør, at lyset skal gennemtrænge meget mere vand end ellers.
Desuden er naturen således indrettet, at hvis der er noget frit vand og forholdene tillader det - f. eks. i søer og langsomt flydende floder, vil overfladen hurtigt gro til. Kun i floder med kraftigere strøm vil overfladen normalt være fri, men så kan man tænke på Rio Negro i Brasilien, hvor sedimenter i vandet gør det svært for lyset at nå ned til bunden. Er der heller ikke denne hindring, er der måske regnskov, der læner sig ud over vandet.
Og planterne stortrives alle disse steder, selvom de max vil få direkte sol nogle få timer om dagen.
Tager vi et eksempel som et 54 liters akvarie med et 18W neonrør i dagslys-farve, vil selv hurtigtvoksende planter som Sagittaria stortrives selv med et tykt lag andemad i overfladen.
Dertil skal lægges, at koldt hvidt lys med højere lumen-værdi ikke nødvendigtvis opfattes som værende stærkere end varmt eller neutralt hvidt.
En præcis tabel med lumen pr. liter kan således højst blive et groft sjus afhængigt af, hvad den enkelte ønsker af sit akvarie.
Yderligere erfaring kan afsløre noget andet, men som en tommelfingerregel vil 1 - 2 watt pr. 10 liter i neutral hvid SMD 5630 være rigeligt til, at ihvertfald de fleste planter trives. Skal det være så kraftigt, så det ligner sollys, så regn istedet med nogenlunde samme antal watt som i eksisterende neonrør, men det er da for din skyld - ikke planternes.