Malawi siger vel ikke menigmand ret meget, men er man akvarist, undgår man ikke på et eller andet tidspunkt, at stifte bekendtskab med malawicichlider.<br>\n<br>\nMalawisøen ligger i Sydøstafrika i staten Malawi. Det er Afrikas 3. største sø med en længde på 600 km, en bredde 87 km og en dybde på 700 m.<br>\n<br>\nSøen er en af verdens reneste søer og i den lever ca. 230 forskellige cichlidearter, hvoraf langt de fleste er endemiske, det vil sige de forekommer kun her.<br>\n<br>\nDet var først i 1960-erne, at denne gruppe cichlider vandt indpas som akvariefisk på vores breddegrader. Malawicichlidernes krav til hårdt og alkalisk vand er en af grundene til, at de trives godt netop her. En anden grund til deres popularitet er, at mange mener, at disse fisk er de smukkeste. I udseende minder de desuden mest om saltvandsfisk.<br>\n<br>\nDa de fleste cichlider indbyrdes er aggressive, kan det anbefales at holde dem i et akvarium for sig selv. Man kan dog med held, og hvis der er masser af plads og gode gemmesteder, blande flere arter sammen.<br>\n<br>\nSkal man indrette et akvarium til malawicichlider, må man sørge for at efterligne de forhold fiskene lever under i naturen. Altså skal vandet være friskt og rent. Det er nødvendigt med et vandskift ret ofte. Mindst 1/3 af vandet skal skiftes mindst hver 3. uge. Man skal sørge for en god vandbevægelse ved hjælp af cirkulationspumpe, og temperaturen skal være omkring 24-27 grader. <br>\n<br>\nDa fiskene bruger fint sand til at rense gællerne i, er det nødvendigt, at bundlaget hovedsageligt består af hvidt fint sand. Det er vanskeligt at holde nogen egentlig plantevækst, men man kan med held plante Valesneria i små lerpotter tæt sammen i grupper - evt. omgivet af samlinger af sten, så det bliver vanskeligt for fisken at komme ind og rode i sandet. Porøse lavasten kan beplantes med Javabregner, hvis rødder borer sig ind i hullerne. Det er også meget vigtigt, at der er gode gemmesteder for fiskene f.eks. i form af stablede sten.<br>\n<br>\nHar cichliderne de rette forhold, formerer de sig ofte og gerne. De fleste af de malawicichlider, vi kender herhjemme, er mundrugere. Kuldene kan blive op til 50 stykker. Det er en stor oplevelse at se, hvordan hunnen ruger æggene i munden for senere at slippe dem ud og hente dem ind igen, når der er fare på færde.<br>\n<br>\nHerhjemme er de mest kendte arter fra slægterne: Labidochromis, Labeotropheus og Pseudotropheus.<br>\n<br>\nDe Malawicichlider, der importeres, kommer i dag næppe så meget direkte fra søen selv, som fra fiskefarme, der er skudt op rundt om søen i takt med den stigende interesse for disse akvariefisk.
