Artikler / Saltvand - Vandpleje og kemi

Salifert Testsæt Kh/alkalinity Profi Test

Oprettet: 4.10.2009(redigeret 4.10.2009)Af Anders Glinvad Sørensen
Dette er en kort guide til Salifert testsæt.

KH test

KH/Alkalinity Profi Test



Version: Februar/Marts 2008

KH indikator væsken er et farvestof, undgå at spilde det.

Jeg tager altid en større mængde vand fra akvariet som jeg tester fra, på den måde undgår jeg ved uheld at tilsætte uønskede kemikalier i akvariet.

Instruktioner:

1)
Anvend den 5 ml engangssprøjte til at tilsætte 4 ml vand i testglasset.


2)
Ryst KH-Ind drypflasken et par gange og tilsæt 2 dråber i testglasset.


Vandet er nu blågrønt.


3)
Monter den gule plastiktip sikkert på 1 ml engangssprøjten. Opsug KH reagent i sprøjten, indtil den øverste del af det sorte stempel er præcis ved 1 ml mærket. (Der må ikke være luft bobler i væsken i sprøjten). Der vil være luft mellem stemplet og væsken, det skal være der da det er den mængde der var i den gule plastiktip. Det influerer ikke på målingen.



Bemærk luftrummet mellem det sorte stempel(som er præcis ved 1 ml mærket) og væsken. Dette skal være der! Luftrummet har jeg markeret med en sort streg.

4)
Tilføj dråbevis(eller op til 80 % af den forventede mængde) med den 1 ml engangssprøjte i vandet i testglasset. Omrør vandet efter hver dråbe et sekund eller to. Fortsæt tilførslen dråbevis indtil vandet i testglasset skifter farve fra blå-grøn til orange-rød-pink.


Vandet ser nu sådan ud.


5)
Hold 1 ml engangssprøjten lodret, med den gule plastiktip opad. Aflæs udfra den øverste del af det sorte stempel. Værdien henføres til tabellen og KH'en aflæses i dKH eller meq/L. Optimalt skal den ligge mellem 7-8 dKH eller 2,5 - 2,9 meq/L.

I min måling har jeg 0,5 ml tilbage i 1 ml engangssprøjten, dette svarer til 8.0 dKH.
Salifert Testsæt Kh/alkalinity Profi Test | Akvariefisk.dk