Endetarmsorm hos fisk og Decaris Vet.

I vores akvarielittaraturer finder vi denne ormlignende snylter kaldet for endetarmsorm, gatorm eller Cammalanus spec. Dette er en rundorm der snylter på den bageste del af fiskernes tarmsystem. Den opdages ved at man kan se den stikke ud gennem gatåbningen, deraf navnet gatorm eller endetarmsorm. Der er rødlig og tynd tubifexlignende og længden kan variere mellem 10 mm for hunnen og 3 mm for hannen. Der findes flere forskellige slags af Cammalanus spec., de almindelige er Cammalanus cotti og Cammalanus lacustris som vi ser i vores akvarier. Disse orme lever ude i naturen i vandhuller og søer, hvor der findes andre slags fisk. Deres livscyklus er, at disse to typer orme føder levende unger, der bliver optaget af mindre krebsdyr f.eks. daphnier, cyclops og andre foderdyr (muligvis myggelarver ???). De kommer ind i vores akvarier da vi foder vores akvariefisk med friskfanget levende foder. Her gennemfører de så deres livscyklus da deres værtsdyr bliver ædt af en akvariefisk og bliver til en fuldvoksen orm. Den fæster sig til tarmvæggen med munden og den lever af blod og tarmvæv. Den sidder godt fast og hvis man prøver at trække den ud, skader man blot tarmen hos fisken, således at den får andre følge sygdomme og dør til sidst. En voksen fisk kan have alt fra 1 til 8 –12 orme stikkende ud af sit gat. Hvis fisken bliver forskrækket kan man se hvordan ormene hastigt trækker sig ind i tarmen, hvor de efter en kort tid langsomt bevæger sig ud af gattet igen. I begyndelsen ser det ikke ud til at fisken får men af disse orme, men efter en periode bliver den afmagret og dør til sidst. Ormen inficerer hurtigt et akvarium med fisk, da den som sagt føder levende unger, der svømmer rundt i akvariet indtil de bliver ædt at et lille krebsdyr eller ved et tilfælde en lille fiske unge. I nogle akvariebøger står der, at det er særligt labyrintfisk, ungfødende tandkarper og forskellige cichlider der smittes af disse orm, men alle de andre slags fiskarter kan også blive smittede af denne orm.

Behandlingen af denne orm er meget forskellig fra bog til bog. Der er alt medicin fra pipracintabletter, Vermox-kur, Neguvon-bad til Panacur vet der indeholder febendazol stoffet. Alle disse typer af medicin behandlinger skal gives i 2 – 3 uger og alle giver et usikkert resultat. I nogle tilfælder blev nødt til at dræbe alle sine akvariefisk og desinficere sit akvarium for at få bugt med denne snylter. Jeg har selv været nødt til at bruge en pipracinkur for at behandle mine akvariefisk, særligt 50 fisk af guppy og Molly arten. Denne kur var jeg nødt til at give 2 x 3 uger med 4 dage imellem hver kur, ved at blande pipracin væsken med vand og tilsætte den til fiskefoderet. Jeg kan fortælle at det var kun de 8 inficerede fisk der døde.

Den første gang jeg opdagede denne snylter, havde jeg fodret med levende foder som jeg havde fanget i en lille sø, hvor der ikke fandtes nogle fisk i. De to andre gange jeg opdagede denne snylter var det med 4 års mellemrum mellem det første tilfælde og det næste. Denne gang havde jeg ikke fodret med noget levende foder og det var et nyt akvarium med helt ny fisk som jeg havde haft i over 1½ år. Jeg havde dog fodret meget med røde myggelarver og jeg fik en mistanke om, at ormen kunne komme med dette foder. Min akvariehandler undersøgte denne teori via sin grossist, men fik fra sin grossist bekræftet at ingen snylter eller bakterie, kunne overleve i et værtsdyr hvis dette var dødt og end da i frossent tilstand. Dette kan ikke være helt rigtigt, da man kan læse i nogle videnskabelige tidsskrifter, at nogle bakterier, viruser og lavende stående væsner godt kan overleve ved at blive frosset ned.

Da jeg også er medlem i SKS, Skandinavisk Killi Selskabet og får deres medlemsblad tilsendt, så jeg i et nummer at de havde noget medicin der blev kaldt for Decaris Vet eller Levamisoli chloridum på latin. Dette var medicin til forskellige orm hos kvæg, får og svin. Dette kan købes hos apoteket uden recept, men som jeg har forstået er det dyrt, ca. 100 kr. for en flaske. Behandlingen mod gatormen er 1 ml Decaris Vet til 50 l vand. Jeg var så heldig at kunne købe en flaske hos SKS på en udstilling i Valby i 1997. Da regnede jeg ikke med at jeg ville få besøg at gatormen igen i mine akvarier, men desværre kom den alligevel.

Vi er to akvarievenner der har prøvet Decaris Vet med succes. Vores behandlingsmåde er følgende. Man tager med en sprøjte det antal ml pr. L akvarievand og blander lidt af medicinen i fiskefoderet og sprøjter resten ned i akvariet samtidigt med at man fodrer sine fisk. Den bedste behandling er at fodre 1 – 2 gange om dagen i 3 – 4 dage og så have en pause på 1 uge for at se om behandlingen har virket. Er der nogle orm tilbage, gives en behandling mere. Man kan ofte se resultatet efter 3 dage. Der sker ikke noget ved at overdosere, hverken på fisk, snegle eller planter. I killibladet nr. 2 1991 er der en artikel om Decaris Vet og hvilke fisk det er afprøvet på, Labyrintfisk, Regnbuefisk, Cichlider, Maller, Killier, Tetraer, Barber og Ungfødende tandkarper. Alle disse fisk har kunne tålt denne form for medicin uden at få nogle bivirkninger. For at få den bedste behandling vil jeg dog anbefale at tage trærødder, filterkul og Spagnum ud af akvariet da disse kan neutralisere medicinen. Jeg plejer at opbevare medicinen i køleskabet.

Litteraturer:

Akvariebladet nr. 9 1996, side 295-296, Chris Appleby, Gatorm, Camallanus spp.

Killibladet nr. 2 1991, Palle Rath, Decaris Vet

Killiposten

Politikkens Akvariebog 1998, Jens Meulengracht-Madsen

Clausens akvariebibliotek, Sygdomme og snyltere i Akvariet, Jens-Erik Kjeldsen

Tekst og tegning:

Gunnar Lützen. Føroya Akvarieforening

Fisk med gatorme