Artikler / Tanganyika

Hvordan får man sneglehuslegere ud af huset?

Oprettet: 9.9.2007(redigeret 27.5.2010)Af Lee Ann Olsen
© Tekst og billeder af: Lee Ann Olsen ( http://www.africancichlids.net/ )
Oversat af Jesper Thorup

Hvad sker der, når du har et akvarie fyldt med sneglehuslegere og du skal have nogen op && så er de VÆK! Så begynder man at fjerne klippestykker, sneglehuse, filter og stadig er der ingen fisk. Hvor er de? Ja, da de er sneglehuslegere er de selvfølgelig i sneglehusene (eller i sprækker i klippestykkerne) og ingen form for overtalelse kan få den til at komme ud.

En opdrætter af Neolampro-logus multifasciatus i Australien fortalte mig engang, at hvis man hæver sneglehusene højt op i vandet, så vil fiskene komme ud. Da de er bundfisk vil de søge ned og de svømmer ikke op igen for at komme i sneglehusene, så her er hvad jeg gjorde.

Jeg kom en del af akvarievandet i en gummibalje (en spand kan også gøre det) ligesom når jeg laver et almindeligt vandskift. Så kom jeg en lav og bred urtepotte i baljen med åbningen opad hvorefter jeg lagde en bagerist oven på urtepotten. Alt hvad der har riller som er store nok til at fiskene kan svømme ned igennem men alligevel sidder så tæt at sneglehusene ikke falder ned, kan bruges. Herefter hældte jeg nøjagtigt så meget vand i baljen at de sneglehuse der skulle placeres på risten ville være dækkede.

Jeg lagde sneglehusene på risten med HULLET NEDAD (ellers vil fiskene bare blive siddende i hullet) sammen med alle de klippestykker som jeg havde taget ud af akvariet, da fiskene også gemmer sig i dem. Sådan efterlod jeg det i ca. en halv time og da jeg kom tilbage havde jeg 40 fisk svømmende rundt i bunden af baljen. En del af dem havde bekvemt samlet sig inde i urtepotten.

En halv time var fint da jeg ikke skulle fange alle fiskene. Ellers bør man vente noget længere. Jeg sorterede fiskene så ungerne og de små fisk kom tilbage i akvariet sammen med klippestykker og sneglehuse.

Jeg har brugt denne metode mange gange og den virker. Det rigtig smarte ved den er også at fiskene ikke regner den ud og snyder dig, selvom de har været udsat for den nogle gange :-)
Hvordan får man sneglehuslegere ud af huset? | Akvariefisk.dk