Målinger viser at der er ilt til en dybde af 25 m. Vandværdierne er pH 7.2 - 8.6 og 2 - 8 KH samt en vandtemperatur på 21 - 27 oC.
Søen er en del af Great Rift Vally som strækker sig fra det nordlige Syrien helt ned til det centrale Mozambique, en samlet længde på godt 4800 km.
De andre søer i nærheden af Victoria søen er Albert (5300 km2), Edward (2325 km2), Kyoga (1720 km2) samt Kivu (2220 km2). Albert og Edward er forbundet med hinanden og Kivu har forbindelse med Tanganyika søen.
Hele området er unikt hvad angår egne endemiske cichlider.
Victoria søen har haft 500 endemiske arter, disse opstod for ca. 12.000 år siden. Den nye forskning (Molekylær biologisk) har vist at alle disse arter stammer fra en enkelt art og fagkundskaben siger at det er Astatotilapia Nubila.
I 60´ og 70` blev der udsat en ny fiskeart Nilaborren (Lates niloticus). Den kan blive over 2 m lang og veje op til 200 kg. I løbet af årene er op til 100 arter af cichliderne udryddet af Nilaborren. Nilaborren blev udsat på grund af den høje værdi som spisefisk. Undersøgelser har vist, at før indførelsen af Nilaborren, udgjorde Haplochromines 84% af bestanden, i dag er det Nilaborren som udgør 80 % af bestanden.
Nilaborre (Lates niloticus) foto af Jens Bursell.
Referencer:
1: Lake Victoria Basin Cichlids af Mark Phillip Smith
2: Gorp
3: Darwin's Dreampond af Tijs Goldschmidt