Akvariehandleren i Vorbasse - Tonny Brandt Andersen

Hovedinteressen er adfærd

Interview af Thue Grum-Schwensen
Tonny Brandt ses til højre. Han sejlede på båden her på fangstur i Brasilien.

[


Foto: Tonny Brandt Andersen
Navn: Tonny Brandt Andersen
Fødselsdato: 1959
Erhverv: Indehaver af Akvarie West
Bopæl (By eller område samt Amt): Vorbasse
Billund Kommune, Ribe Amt
Evt. navn på internettet: West


Tonny Brandt Andersen er kendt både som akvarist og akvariehandler. I 1977 fik han sit første akvarium – det var på 140 liter. I år 2000 overtog han Akvarie West, der dengang lå I København. For nylig har han så flyttet forretningen til det jyske. Fra 1977 til i dag er det også sket en masse. Tonny fortæller selv:

- Jeg købte mit første akvarium i 1977, det var på 140 liter, og det var en rigtigt Noahs ark. Jeg havde fået at vide, at man kunne have en fisk pr. liter vand, og det resulterede selvfølgelig i sygdom.
Samtidig var jeg i gang med at købe serien af Clausens små akvariebøger for at lære noget mere om fisk. Jeg havde en om Dværgcichlider, og allerede et halvt år
efter jeg startede, havde jeg dværgcichlider i mit akvarium. Jeg besøgte dem store udstilling CIKO 78, med cichlider og saltvandsfisk. Og jeg besøgte alle akvarieforretninger i København, som deltog i udstillingen for at få
Apistogramma agassizii, som den gang ikke var til at finde nogen steder.

Hvad har din hovedinteresse i dag?

- Interessen for Apistogramma-slægten har holdt sig lige siden, men der er egentlig to ting der har påvirket min interesse for fisk:
Første gang var i 1993, hvor jeg var på den første fangstrejse i Sydamerika. Jeg oplevede så
mange andre fisk, og kunne finde noget interessant ved rigtig mange af dem.
Jeg vil sige at jeg er interesseret i alle typer af fisk, så snart der er tale om en spændende adfærd. Jeg har derfor også holdt Madagaskarcichlider og de indiske cichlider.
Den anden var, da jeg i 1995 blev redaktør på Akvariebladet. Da var jeg jo tvunget til at læse om alle mulige fisk, og derfor vil man se, at jeg gennem de sidste fem år ikke har skrevet ret mange artikler om cichlider, men mere om tetraer, barber, maller osv.
Jeg syntes, det er spændende, når man finder ud af at en rejeart fra Paraguay kravler rundt på en Corydoras, og
pudser den. Jeg syntes det er spændende at der er en Otocinclus art, en Corydoras art og en Tetra-art, der stimer sammen i naturen, og har nøjagtig samme farvetegning. Det er også spændende, at nogle Corydorasarter har udviklet lang snude, og går i stimer med andre kortsnudede arter, som har samme farvetegning.
Derfor siger jeg oftest, at det er adfærd, der er min
hovedinteresse, frem for en enkelt fiskegruppe.

Hvordan gik det til, at hobbyen på et tidspunkt blev erhverv?

- Jeg var godt og grundigt træt af uduelige chefer, som siger det ene den ene dag og noget andet den næste. At de ikke stod ved deres ord, og altid skulle tørre deres fejl af på andre. Der er også en underlig holdning i retning af, at det er firmaet der skal vælge medarbejder. Jeg mener man skal
vælge hinanden, så når jeg fik tilbud om, at et vikariat kunne blive til fastansættelse, og jeg sagde nej tak, så fik chefen et udtryk i hovedet, som om jeg skulle være taknemlig for, at de vil have mig.
I januar 2000 besøgte jeg Akvarie West, som jeg har gjort det lige siden 1978, men denne gang, fik jeg at vide at Leo ville stoppe fordi han blev 60 år. Og at forretningen skulle lukke, hvis ikke der var nogen der ville købe forretningen. Jeg så lidt regnskaber og vi talte om trafiksituationen, jeg sagde ja, og han fik min underskrift og en pose penge, og den 3. juli 2000, var det så mig der havde ansvaret.

Du skriver, at din første fangstrejse til Sydamerika i 1993 bredte din fiskeinteresse ud - så den nu generelt er adfærd. Hvor mange fangstrejser har du været på, og hvad er spændende ved dem (ud over selvfølgelig at få fanget nogle spændende fisk)?

- Jeg har altid været meget interesseret i at rejse og opleve noget. Jeg gider ikke spilde penge på at ligge på en strand i syden. Jeg vender sjældent tilbage til samme rejsemål igen, selvfølgelig med nogle undtagelser. Det har også altid været et ønske at se regnskov og ørken. Jeg har været i Kalahari ørkenen og Namib ørkenen, som selvfølgelig er spændende, men regnskoven i Sydamerika er foreløbig toppen. Den første tur var i 1993, til Ecuador og Colombia. Vi var otte personer der rejste rundt i de to lande i lidt over fem uger. Vi boede på primitive hoteller, og vi overnattede flere gange på
flodbredden. I 1994 var jeg alene i Brasilien, det er der billedet er fra.
Jeg rejste rundt i 3 uger, og var længst tid i Santarém og Manaus. I 1996 var jeg på telttur rundt i Uruguay, sammen med nogle svenske akvarister. Den tur var meget speciel, fordi der aldrig havde været eksporteret akvariefisk fra landet. Det startede i forbindelse med denne rejse, som der også blev lavet en udsendelse om til DR-båndværkstedet.
I 1999 arrangerede Danmarks Akvarium en tur til Amazonas, så der var jeg sammen med 20 andre akvarister på en lidt mere turistpræget tur i 11 døgn. Det var faktisk også meget
spændende. Vi boede på en båd, og var kun i land en enkelt eftermiddag, for at se lidt af Manaus by. Ellers gik tiden med gå-tur i junglen og fange fisk med stang og net. Den sidste rejseform, vil jeg anbefale til alle, der gerne vil opleve regnskoven på en ikke alt for primitiv rejseform.
Jeg sætter stor pris på også at opleve noget andet når jeg er af sted. Jeg kan ikke forestille mig at tage til Peru uden af besøge en af Inka byerne, eller Mexico uden at se nogle pyramider og Maya templer. Jeg vil også meget gerne
til Burma og de store afrikanske søer, men rejserne må gerne være andet end kun fisk.


Adfærd er din hovedinteresse - og du nævner en række spændende eksempler på specielt latinamerikanske fisks adfærd. Arbejder du bevidst med at vise eksempler på sådanne typer adfærd i akvarierne?
Hvilke muligheder er der i et akvarium at se naturlig adfærd af de typer hos sine fisk? (Du må gerne evt. bruge andre eksempler også, end dem du har nævnt)?

- Egentlig vil jeg ikke vise noget i akvarierne, jeg vil opleve noget. Hvad andre får ud af det er jeg egentlig ligeglad med. Jeg har ikke akvarier for, at det skal se godt ud. Jeg lægger trærødder og sten i akvarierne, således at det giver mig de bedste muligheder for at opleve fiskene opføre sig naturligt. Det vil være et tilfælde hvis der var besøg, samtidig med at nogle fisk lagde æg.
Jeg har været i for eksempel Uruguay og fange fisk. En af de fisk, fik jeg via grossister hjem til mine akvarier. Den fisk havde aldrig været eksporteret fra Uruguay før, og da den svømmer i mine akvarier, viser de en spændende adfærd. Hunnen lægger æg på en flad sten, og hannen befrugter
æggene. Derefter dækker hunnen æggene med et tyndt lag fint grus, og begynder at holde vagt ved æggene. Men hun gør det cirka 15 cm. fra dem, for hun har jo gemt dem. Da æggene klækker, tager hun larverne i munden, og passer på dem der. Og da larverne bliver til unger, der kan svømme, skifter de over således, at hannen passer ungerne, og ofte holder dem i munden for beskyttelse. Det var første gang jeg har hørt, at en sydamerikansk cichlide-han har været den, der mundrugede. Det er der flere afrikanske cichlider, der gør.
En anden spændende ting er, at man nu har fundet en Apistogramma, som ellers er en hulelegende sydamerikansk cichlide. Den nye art lægger æggene i en hule som de andre, men den tager ungerne i munden, på det tidspunkt hvor de skifter fra larvestadiet.
Hvis man i stedet for at smide en håndfuld flagefoder i vandoverfladen, og så gå sin vej, sætter sig og ser på sine fisk, og gerne giver dem det foder, der kommer tættest på det foder de spiser i naturen, så kan man også der
opleve sjove ting. Jeg havde engang en stor sydamerikansk cichlide, som var planktonæder. Det var sjovt at se den åbne munden helt op, og så svømme igennem en stime dafnier, for derefter at lukke munden igen. Det ville aldrig være sket hvis den kun fik flagefoder.
Det er klart at en Aulonocara fra Malawisøen, der kan lytte/føle sig frem til bevægelser i bundlaget, og pludselig slå ned på et krebsdyr eller orm, der kravler nede i sandet, kan være svær at fodre naturligt, fordi vi jo er begrænset af at fodre ovenfra.

Din forretning har en stor netdel. Hvor meget tror du handel på nettet kommer til at betyde i fremtiden i akvariehobbyen?
Hvordan kommer det til at gå med de små lokale akvarieforretninger i konkurrencen med de efterhånden mange netbutikker?

- Jeg tror handelen på nettet vil vende op og ned på alt ikke kun i vores branche. Det er som da hjulet blev opfundet, og man må regne med, at den gang var der sikkert også mange der blev kørt over. Jeg tror ikke nødvendigvis at nethandelen er et must for en forretning.
Jeg tror de lave priser, der styres af andre landes priser og momssatser, vil lukke en del forretninger i Danmark også dyrehandlere, men der vil også være nye der skyder op. Ser man på priserne på fisk i Danmark, så har de ikke været stigende i samme omfang som lønningerne.
Samtidig dumpes priserne på udstyr, og det gør det mindre interessant for en forretning at handle med. Jeg tror, forretningerne kan deles op i 3 kategorier.
1) Jeg tror den almindelige dyrehandler Clausen og de mindre kæder, vil have et meget lille udvalg af fisk og udstyr i fremtiden, hvis ikke det bliver fjernet helt, fordi det er for dyrt at holde akvarierne kørende. De vil lide under internethandelen og de store kæder, for kunderne er meget rå og brutale, når de går efter den laveste pris på markedet.
2) Jeg tror, der er en fremtid for store kædeforretninger med billige priser, der satser på tørvarer og selvbetjening, og som ofte har et ret begrænset udvalg af akvariefisk, og gerne noget hvor man har købt stort hjem og kan sælge det billigt.
3) Sidst er der specialforretningerne. De kan kun eksistere hvis de kan hamle op med de andre kategorier på priser, viden og service. De har det heller ikke nemt, og de lave priser, gør det meget svært for nye at starte, så jeg tror ikke, at der vil komme nye specialforretninger, men der vil
måske lukke et par stykker i løbet af det næste år eller to.
Selvfølgelig vil der være nogle man ikke kan sætte i bås. Der vil altid være en dyrehandel der ejes af en akvarieinteresseret, således at der bliver gjort meget ud af fiskene. Men så er det ikke forretningen, man handler med,
men personen. Når personen stopper i forretningen eller sælger den, er forretningen også en anden.

Hvorfor flyttede du forretningen til Jylland?

- Jeg købte Akvarie West i 2000, velvidende, at den de fem foregående år havde mistet 70 procent af sin omsætning. Vejarbejde i forbindelse med fjernvarme, hybridnet og lignende var årsag til det at kunderne havde besvær med at finde frem til forretningen, og når de endelig var fremme, var der problemer med parkeringspladser.
Jeg havde en forestilling om at jeg kunne rette op på
det. I de år jeg har haft forretningen, har omsætningen været stigende hvert år. Men specielt i 2003 blev konkurrencen hård, og det var nødvendigt at sænke priserne for at undgå lukning. Da jeg samtidig vidste, at der skulle være vejarbejde i Sønder Boulevard fra april 2005 og et år frem, og at vejen
ville blive lukket i begge ender, så har jeg set på andre lokaler siden en gang i 2002. Jeg var også klar over, at lokalepriserne i København gjorde, at forretningen ikke kunne flyttes til andre lokaler i København, og så
overleve. Da hele min familie bor i Jylland, var det derfor ikke så stort et spring at tage, som mange ellers tror. Der er mange der spørger, om jeg ikke føler mig meget alene ude på heden, men jeg er ikke engang så alene, som
da jeg boede i Sydafrika, og jeg er rigtig glad for, at jeg er sluppet for al den stress, der er i København. Det er helt klart, at Akvarie West eksisterer i dag, fordi jeg flyttede.


Du er også kendt for at være en af de akvarieforretninger, der ikke er bange for at føre nogle af de lidt mere specielle fisk. Umiddelbart lyder det ikke som den helt store forretning - så hvorfor?

- Jeg mener en specialforretning kan overleve ved at handle med specielle fisk, et bredt sortiment af udstyr og nogle af de stumper og ting, som andre ikke vil have stående. Er der nogen der skal bruge en gammel Akva-Stabil lampe, så får de mange steder besked om at de ikke findes mere. Når de så finder dem nævnt på min internetside, så er det godt for mig, men samtidig dårligt for den, som har sagt andet. Når jeg bestiller udstyr, sker det ofte, at det ikke er noget grossisten lagerfører, og at det derfor kommer fra
producenten i Tyskland.
Det er fordi, andre forretninger ikke vil have det i
deres sortiment, men det betyder også, at jeg kun kan købe varen ved at tage den i hele kasser. Jeg holder stadig på, at jeg ikke vil være en ny dyrehandler Clausen. Jeg vil gerne have en forretning med et stort bredt udvalg af naturlige fisk. Det er ikke det der er mest penge i, men kan jeg
ikke få det til at virke, kan jeg jo bare lukke, og så fortsætte med at have en spændende hobby. Jeg har gjort min hobby til mit arbejde af interesse for fiskene og deres levesteder. Og fordi jeg de sidste cirka fem år, før jeg fik
forretning, selv kørte til udlandet for at købe fisk.

Du skriver, at du har gjort dit arbejde til din hobby af interesse for fiskene og deres levesteder. Hvor vigtigt er det, at ejeren af en specialforretning med fisk (og andre levende dyr) selv har forstand på det, han sælger?

- Kort og godt, det er altafgørende.

Hvor meget tid bruger du på at råde nye kunder - altså begyndere?

- Det er et spørgsmål om kunden. Mærker jeg at kunden er interesseret, så kan det blive til meget tid. Men er det den alvidende type, så skal ekspeditionen gerne overstås. Så sætter jeg mig ind i baglokalet, tager lidt cola og ryster på hovedet.
Dermed være ikke sagt, at jeg ikke vil tale med kunder, der ved mere end mig selv, det vil jeg meget gerne. Vi kan alle
lære mere, og jeg kan da sagtens få en time, eller mere, til at gå, med at lytte eller samtale med en, der ved, hvad han/hun taler om. Det er en del af det spændende ved hobbyen. Det er derfor personlig kontakt på møder i akvarieforeninger, efter min mening, er så vigtig. Jeg mener også, at
akvarister bør opsøge de lokale akvarieforeninger, for der får man altså normalt en hel del nyt tilført til sin hobby. Det er ikke kun et spørgsmål om at købe billige fisk, men mere et spørgsmål om at suge viden til sig.

Hvad med nye fisk, du får ind (karantæne, sygdom etc.)?

- Jeg har en filtermåtte i hver akvarium i forretningen. Når jeg går rundt og arbejder med akvarierne inden åbningstid, så tager jeg de akvarier, hvor der er dødsfald og mistanke om sygdom til sidst. Det er mere vigtigt for mig, ikke at bære smitte rundt til ellers raske akvarier, end det er, at der
ligger døde fisk i åbningstiden. Hver gang jeg har hænder/arme ned i akvarier med syge fisk, skal jeg ud og vaske arme, før jeg kan arbejde i et andet akvarium.
Når jeg får fisk hjem, så sætter jeg dem i karantæne, det viser jeg også på lagerlisten på min internetside, og det foregår i forretningen, så kunderne kan følge med i det. Når fiskene er blevet stabile, begynder jeg at sælge af dem. Nogle fisk er der måske slet ingen dødsfald ved, men derfor ser jeg specielt efter dem de første dage alligevel.
Alt det med karantæne, og sygdom eller fremmede bakterier, er selvfølgelig også forskellig alt efter, hvorfra jeg får fisk. Får jeg fisk fra Peru eller Brasilien er der en ting at tage højde for, får jeg fisk fra Colombia har de næsten altid fiskedræber. Får jeg fisk fra Asien og Sydamerika samtidig, kan de ikke sættes sammen i et akvarium med det samme, for fiskene medbringer bakterier fra de to verdensdele, og sættes i et akvarium i en tredje verdensdel. Jeg har prøvet det en gang, og mistede de sydamerikanske fisk.
Karantæneperioden skal vænne fisken til de danske forhold, og muliggøre at kunden kan købe fisken med hjem, og uden problemer sætte dem i et akvarium, sammen med kundens øvrige fisk, men selvfølgelig anbefaler de fleste akvariebøger, at kunden har et karantæneakvarium, hvad de fleste ikke har.

Hvad med din familie (både den nære og den lidt fjernere). Hvordan reagerer de på, at du er interesseret i akvarier, fisk og adfærd?

- Mine forældre og min mormor gik meget op i at jeg havde den interesse. De syntes, det var sjovt, at jeg skulle til for eksempel Aalborg, Århus, Nyborg, Sønderborg, Helsingør, Roskilde, Haslev, Göteborg, eller Malmö, for at holde
foredrag om min store interesse. Min mor hentede mig ofte i forretningen i København, og kom gerne lidt før lukketid, fordi hun syntes det var sjovt at høre, når jeg talte med en af de kunder der også gik meget op i hobbyen.
Min far døde desværre året før jeg købte forretning, men han passede altid mine fisk, når jeg var ude at rejse. Min mor døde sidste år, og da jeg ikke er gift, så er der ingen til at sætte begrænsninger med hensyn til antallet af akvarier, og hvis der en dag var en sød pige, der spænder ben for mig, så behøver hun ikke at have skæl, men det vil nok være en fordel, hvis hun også er interesseret i fisk eller dyr og natur. Nu hvor jeg er flyttet til Jylland, bor jeg i nærheden af min bror, som hjælper mig en hel del med at sætte forretningen i stand. Han viser også stor interesse for, hvordan det
går, og for de fisk jeg har.
Hans børn er alle tre meget interesserede, og den ældste har også akvarium. Så jeg mener, at en sund interesse for vores natur er givet videre.