Kategori
Akvariestart
Forfatter
Christian Steffensen
Planterne - og lidt om dekoration iøvrigt
Planterne er vigtige!
Planterne betyder meget for, hvordan akvariet ser ud, og for den økologiske balance. Vælg nogle lette planter, der hverken behøver for meget jern eller for meget kuldioxid. Det er som regel de to ting, planterne mangler, hvis de ikke trives.
Tænke før købe
Det er en god idé med en lille skitse over, hvordan man vil have beplantningen - og hele akvariet - til at se ud. Hvis gruset lægges skrånende fra for- til bagkant af akvariet, kan dybde-virkningen støttes og forstærkes med de små planter forrest og de største bagest. Også planternes farve og bladenes form betyder meget for, hvordan helheden kommer til at se ud. Buskede og tætte planter fylder mere, men der sætter sig også lettere urenheder i deres blade. Og iøvrigt er det naturligvis svært at generalisere også om vandplanter.
Der er arter, som plantes i bunden, og der er overfladeplanter (flydeplanter) (og arter, der står i vand, men også lever over vandoverfladen, dvs. passer til et åbent akvarium uden dækglas). Der er planter, som man bare kan brække et stykke af og plante (fx Hygrophila), mens andre formerer sig ved aflæggere, der skyder op fra gruset (fx Anubias, Cryptocoryner og Vallisneria), og atter andre, der formerer sig ved nye skud fra bladene (!) (det gælder den populære Javabregne).
Oprindelig var akvarier sjældent forsynes med dækglas, og det åbne akvarium synes nu igen at være på vej frem. Akvarieplanter, der vokse op over vandoverfladen, får adgang til luften og vokser meget hurtigere. De udnytter CO2 og lys mere effektivt, end når de skal nøjes med at gøre det gennem vand alene, iltningen af planten når endda mere effektivt ned til rodnettet.
Fiskene er der også
Det er nok tvivlsomt, om fiskene har det bedre, hvis beplantningen er pæn. Men som regel vil man under forberedelserne til anlæggelsen af akvariet foretage et grundlæggende valg mellem meget groft sagt to slags akvarier. Enten anlægger man et akvarium med tropefisk og gerne mange planter, hvor vandet er blødt og surt, eller et akvarium fx til cichlider, hvor vandet er hårdt og basisk, og som ikke lægger op til, at beplantningen skal være afgørende for akvariets indretning.
Der er også forskel på, hvilken adfærd de forskellige fiskearter har, fx i hvilket vandlag de helst opholder sig (øverst, nederst, alle lag), om de svømmer alene eller bevæger sig i flok, er hurtige eller langsomme, små eller store, har små eller store finner (som kan hænge fast i meget tæt beplantning). Alle disse ting må man prøve at tage hensyn til allerede ved beplantningen og den øvrige dekoration. Hvis man da ikke omvendt først beslutter sig for en bestemt dekoration incl. planterne, og så vælger fisk, der passer til. Det taler meget for, og når man har haft sit første akvarium vil man ofte lægge mere vægt på planterne.
Det er absolut ikke ligegyldigt, hvor mange planter man har, i hvert fald ikke i tropeakvariet. Mange er bedre end få, især hvis man har mange fisk - det er en grundregel.
Det er heller ikke ligegyldigt, hvilke planter man har. Både fisk og planter og alger og bakterier reagerer forskelligt på vandets fysiske og kemiske egenskaber. Nogle er hurtigt voksende, andre langsomt voksende. Der er forskel på hvilke og hvor mange næringsstoffer, planterne kræver, og de trives forskelligt i hård og blødt, varmt og koldt vand. Det bliver uddybet under afsnittet om vandets egenskaber.
Plantningen:
Den plante man køber eller får har forhåbentlig hvidlige rødder, det er tegn på, at den er sund. Syge og døende planter får nærmest blåsorte rødder.
Planter købt i potte med stenuld kan evt. blive stående deri, men fx den store danske producent Tropica anbefaler, at man forsigtigt skærer urtepotten rund om stenulden af, og derefter fjerner mest muligt af dette materiale. Hos vandplante-garneriet har stenulden været god, fordi planterne kun får næring gennem vandet, men i akvariet hjemme skal planten også leve gennem sine rødder i bundlaget.
Blade og rødder undersøges og beskadigede dele fjernes, evt. belægning af alger og fx snegleæg fjernes også forsigtigt. Evt. beskæres spidsen af rødderne lidt og et par af de yderste, største blade fjernes. Pas på rødderne, når du sætter planterne ned i gruset. Pres dem forsigtigt ned i gruset, spredt ud, så de kan få godt fat og får så meget berøring med bundlaget som muligt. Tryk gruset lidt fast over rødderne og rundt om stilken for at få planten til at blive stående. Med lidt øvelse kan det gøres med én hånd!
Undervurderingen:
Nogle gange kan planter være sværere at holde end fisk. Det skyldes som regel, at man fokuserer for meget på fiskene. Hvis de skranter eller dør, kan man se det mere umiddelbart, end når planterne får det dårligt. Det kan være et problem, at vi har fået så mange tekniske muligheder for at give fiskene gode vilkår, og at der kan tilsættes forskellige kemikalier for at (gen)oprette den naturlige balance. Teknikken skal strække naturen, fx til at kunne holde flere fisk. Uden teknikken ville en mere naturlig balance i akvariet oftest kræve færre fisk og flere planter (og mere vandskift). Det kan komme så vidt, at en kraftig luft- eller cirkulationspumpe giver så meget ekstra ilt, og fjerner så meget kuldioxid, at planterne får det dårligere. Flere planter gør det mindre nødvendigt med teknik.
Økologien:
Planternes liv og vækst påvirkes afgørende af egenskaber ved vandet, herunder de kemiske stoffer i det, næringsstoffer i bundlaget, samt af fisk og bakterier - der også påvirkes af evt. filter og pumpe.
Planternes liv og vækst bestemmes dog grundlæggende af fotosyntesen, dvs. af tilførslen af kuldioxid og af klorofyl. Sollysets energi bliver til kemisk energi i planternes celler ved hjælp af pigmentet klorofyl, der ikke kan eksistere uden jern. De seneste år har man i
stigende grad rettet opmærksomheden mod udviklingen af bakterier, som bestemmer, hvordan mængden af forskellige stoffer fremmes og hæmmes med stor betydning for både fisk og planter. Det betyder også noget, hvad der sker i bundlaget, fordi det påvirker roddannelsen.
I de senere år er man blevet mere opmærksomme på, at planternes brug af kvælstof er altafgørende for, at fiskene trives, for stoffet er giftigt for dem - se Kvælstof-kredsløbet I (alment) og II (især om det nyanlagte akvarium, hvor planter og bakterier endnu ikke kan holde kvælstoffet nede og fiskene derfor let dør).
Det er fotosyntesen, som giver planterne den nødvendige energi, og i processen afgives der foruden den organiske energi, som planterne skal leve af, også ilt til fiskene. Til gengæld bruges der dels vand, dels kuldioxid. Hvis planterne ikke afgiver nok ilt, lider fiskene under det. Men hvis der er ikke er nok kuldioxid til, at fotosyntesen kan forløbe godt og give nok energi, lider planterne under det.
Dekorationen:
Det er dyrt at købe planter, så det er som nævnt fornuftigt at lave en skitse over, hvordan man vil have beplantningen til at se ud, herunder, hvordan den evt. skal indgå i og spille sammen med sten, rødder, baggrund mv. Dekorationen er en helhed, hvori planterne formentlig spiller en stigende rolle, med mindre man vil anlægge en akvarietype med bestemte fisk, fx cichlider, helt eller næsten uden planter. Planternes farve og bladenes form, og måden de
formerer og breder sig på, betyder utrolig meget for, hvordan helheden kommer til at se ud.
Buskede og tætte planter fylder mere, men der sætter sig også lettere urenheder i deres blade.
Normalt vil man gerne have en vis dybdevirkning frem og evt. en centrering af opmærksomheden. Det synsmæssige tyngdepunkt ligger som regel (!) ikke i midten, hvilket også har den fordel, at det aflange akvarium ikke falder fra hinanden i en venstre- og en højredel, som det ellers har tendens til, når midten er dominerende farve- eller
pladsmæssigt. Men ingen regel uden undtagelse. De aller bedste virkninger kommer af at bruge klassiske design regler og så bryde dem en lille smule - som man gør, når man prøver sig frem.
Et tip: I al design er det en grundregel (som altså kan brydes), at man ikke skal dele en flade efter det matematiske midtpunkt; det giver ikke en harmonisk komposition. I stedet kan man følge det gyldne snit, som siger, at den lodrette og/ eller især vandrette afstand (hvor akvariet normalt er mest udstrakt) skal deles, så den mindste del (a) har samme størrelsesforhold til den største del (b) som denne har til hele afstanden (a+b). Ligningen er a:b = b:(a+b). Det er som på et aflangt foto, hvor en person får mere liv ved ikke at være placeret i midten, men lidt ude til en af siderne.
Når Takashi Amanos akvarier ser så godt ud, på den ene side rolige og i balance for synet, og på den anden side med en vis bevægelse af synet, skyldes det bl.a., at han bruger det gyldne snit i sit design af de oftest aflange akvarier (jf. om plante-litteratur ovenfor).
Pasning:
Også planter skal passes! Blade og i hvert fald hele planter, der er ved at gå ud, skal fjernes, så de ikke rådner videre. Gror de for godt, eller i den forkerte retning, skal de beskæres (pas på med barber-bladet i vandet, det skærer let gennem meget mere end man vil). Man kan engang imellem, i akvariet, meget forsigtigt nulre dem fri for snavs og evt. alger og snegleæg mv. Så vokser de bedre - og ser meget pænere ud.
Om nødvendigt må man tage planterne op, skylle dem under tempereret vand, eller endda lægge dem i en balje med lunkent vand og forsigtigt gnide bladene fri for snavs. Større planter kan deles, udlæggere knipses af når de er 3-4 cm høje og kan leve selv. Derefter er det vigtigt, at planterne kommer godt tilbage i bundlaget. Det bedste for væksten er selvfølgelig god plads til, at rødderne kan sprede sig, så planten kan vokse, men det kan være svært at tage hensyn til, når man gerne vil have planterne til at stå tæt! Evt. kan man som i en have afgrænse forskellige bede, fx med lodrette stykker plastic skubbet lidt ned i gruset, så man ikke kan se dem, eller man kan bruge liggende trærødder eller sten til at markere overgangen mellem forskellige størrelser og arter af planter.
Gødning og kuldioxid (CO2):
Hvis man vil fastholde, at et akvarium skal komme så tæt på naturen som muligt, skal man ikke bruge gødning og slet ikke CO2. Brugen af disse midler er steget eksplosivt de sidste 20 år. Nu er reaktionen ved at komme, måske fordi vi er blevet mere bevidste om økologi i almindelighed, og faktisk har fået mere præcis viden om processerne i akvariets lille verden, så vi teoretisk set er bedre stillet til at (gen)skabe balance uden brug af kemikalier mv.
Selv simple CO2-anlæg er ikke billige i drift! Og man skal i alle tilfælde huske, at der er en balance mellem tilførslen af vand og kuldioxid til planten, og dens frigivelse af organisk energi og ilt. Hvis man køber et CO2-anlæg, skal luft- og cikulationspumper slukkes, mens vandet med (dags)lys optager CO2, ellers bliver kuldioxiden med det samme fjernet igen ved pumpernes ilt-produktion (som fiskene skulle have gavn af). I mørke optager planterne til gengæld ikke CO2, så der kan pumperne køre, mens der ingen grund er til at lukke COs ud, mens planterne ikke kan optage det.
Begynderen har i alle tilfælde ikke brug for et sådant anlæg. Før man gør sig nogle erfaringer i almindelighed om det at holde akvarieum, er for meget teknik en dårlig idé! Derimod kan det være en god idé for alle med plante-problemer at prøve med lidt gødning (ikke almindelig blomstergødning). Hvis det ikke virker, skal man ikke bruge det.
Tænk på ynglen:
Planter har meget stor betydning for, hvor mange unger, der overlever! Mange og/eller tætte planter, og især overfladeplanter, giver ungerne en chance for at gemme sig, så de ikke så let bliver ædt af deres forældre eller andre af akvariets beboere. Der kan også være forskel på, hvilke planter (blade) nogle æglæggende fisk foretrækker at fæstne deres æg til.
Mange planter i overfladen skygger dog for, at der kan komme nok lys ned i akvariet, og er derfor med til at hæmme den øvrige plantevækst. Overfladeplanter kan brede sig meget og hurtigt, men fisk der fodres skal kunne trænge igennem til foderet på overfladen, og labyrintfisk skal kunne komme op og få luft.
Litteratur og links:
På dansk er der udgivet 9 bøger, som alene handler om akvariets planter - se under plante-bøgerne her på Akvariesiden.dk .
Også i litteraturen om dekoration af akvarier er planterne ofte et vigtigt element (under teknik-litteratur). Tage Falz Billeskov: Spændende Akvarier (1999), handler også om, hvor forskelligt, man kan gribe det med planterne an (den står under almen litteratur her på Akvariesiden.dk).
Almene akvariebøger har som regel også et kapitel om planterne (se under almen akvarie-litteratur).
Der er efterhånden også en hel del steder på internettet med fokus på vandplanterne. Se de blandede danske og udenlanske links her på Akvariesiden.dk.
Der er to danske vandplante-gartnerier, Aquartica og Tropica.
Der er skrevet en del om akvarieplanterne på engelsk (og tysk). Den første bog på området er ikke mere end 65 år gammel. Det var Frances Perry: Water Gardening (1938).
Der er sket en enorm forøgelse af vores viden frem til Diana Walstad: Ecology of the Planted Aquarium. A Practical Manual and Scientific Treatise for the Home Aquarist (Echinodorus Publishing, USA, 1999, jf. omtalen på Tropicas website). Det er formentlig den mest omfattende beskrivelse af akvariets økosystem, men for den videregående akvarist med særlig interesse for planter samt en vis forhåndsviden om kemi og biologi og med gode kundskaber i engelsk.
Af andre bøger på engelsk om akvarieplanter kan nævnes:
- Et nyt bredt værk af Peter Hiscock: Encyclopedia of Aquarium Plants (205 s., Interpet Publishing 2003).
- Tepoot, McLane m.fl: Aquarium Plants: The Practical Guide (215 s., New Life Publications, 1998, vægt på billederne).
- Meget omfattende er Christel Kasselmann: Aquarium Plants (2003, 528 s., Krieger Publishing Company, ca. £70). Den udkom opr. på tysk, Planteimporten i København havde den efteråret 2003 til 445 kr.). Standardværket!?
- The Aquarium Plant Handbook (ca. 150 s., med vægt på det dekorative, sælges - kun? - gennem udgiveren, Oriental Aquarium i Singapore, jf. Tropicas beskrivelse af den).
- Lidt ældre og mindre, men meget indholdsrig er Barry James: Aquarium Plants (120 s., Tetra Press 1997, udgået fra forlaget - i Tetras serie A Fishkeepers Guide to..).
- De sidste 5-10 år har japaneren Takashi Amano været meget omtalt med en speciel, meget grøn og japansk enkel stil i brugen af planter til næsten fuldstændig udfyldende dekoration af akvariet. Han har udgivet Nature Aquarium World, bind 1-3, og Aquarium Plant Paradise.
Man kan søge i Tropicas planteregister enten direkte, eller med flere muligheder via Diskys meget avancerede Aquatic Plant Search Engine
Denne artikel er skrevet af:
Christian Steffensen, christian@akvariesiden.dk
[
Plantegødning virker ofte rigtig godt
Planterne er vigtige!
Planterne betyder meget for, hvordan akvariet ser ud, og for den økologiske balance. Vælg nogle lette planter, der hverken behøver for meget jern eller for meget kuldioxid. Det er som regel de to ting, planterne mangler, hvis de ikke trives.
Tænke før købe
Det er en god idé med en lille skitse over, hvordan man vil have beplantningen - og hele akvariet - til at se ud. Hvis gruset lægges skrånende fra for- til bagkant af akvariet, kan dybde-virkningen støttes og forstærkes med de små planter forrest og de største bagest. Også planternes farve og bladenes form betyder meget for, hvordan helheden kommer til at se ud. Buskede og tætte planter fylder mere, men der sætter sig også lettere urenheder i deres blade. Og iøvrigt er det naturligvis svært at generalisere også om vandplanter.
Der er arter, som plantes i bunden, og der er overfladeplanter (flydeplanter) (og arter, der står i vand, men også lever over vandoverfladen, dvs. passer til et åbent akvarium uden dækglas). Der er planter, som man bare kan brække et stykke af og plante (fx Hygrophila), mens andre formerer sig ved aflæggere, der skyder op fra gruset (fx Anubias, Cryptocoryner og Vallisneria), og atter andre, der formerer sig ved nye skud fra bladene (!) (det gælder den populære Javabregne).
Oprindelig var akvarier sjældent forsynes med dækglas, og det åbne akvarium synes nu igen at være på vej frem. Akvarieplanter, der vokse op over vandoverfladen, får adgang til luften og vokser meget hurtigere. De udnytter CO2 og lys mere effektivt, end når de skal nøjes med at gøre det gennem vand alene, iltningen af planten når endda mere effektivt ned til rodnettet.
Fiskene er der også
Det er nok tvivlsomt, om fiskene har det bedre, hvis beplantningen er pæn. Men som regel vil man under forberedelserne til anlæggelsen af akvariet foretage et grundlæggende valg mellem meget groft sagt to slags akvarier. Enten anlægger man et akvarium med tropefisk og gerne mange planter, hvor vandet er blødt og surt, eller et akvarium fx til cichlider, hvor vandet er hårdt og basisk, og som ikke lægger op til, at beplantningen skal være afgørende for akvariets indretning.
Der er også forskel på, hvilken adfærd de forskellige fiskearter har, fx i hvilket vandlag de helst opholder sig (øverst, nederst, alle lag), om de svømmer alene eller bevæger sig i flok, er hurtige eller langsomme, små eller store, har små eller store finner (som kan hænge fast i meget tæt beplantning). Alle disse ting må man prøve at tage hensyn til allerede ved beplantningen og den øvrige dekoration. Hvis man da ikke omvendt først beslutter sig for en bestemt dekoration incl. planterne, og så vælger fisk, der passer til. Det taler meget for, og når man har haft sit første akvarium vil man ofte lægge mere vægt på planterne.
Det er absolut ikke ligegyldigt, hvor mange planter man har, i hvert fald ikke i tropeakvariet. Mange er bedre end få, især hvis man har mange fisk - det er en grundregel.
Det er heller ikke ligegyldigt, hvilke planter man har. Både fisk og planter og alger og bakterier reagerer forskelligt på vandets fysiske og kemiske egenskaber. Nogle er hurtigt voksende, andre langsomt voksende. Der er forskel på hvilke og hvor mange næringsstoffer, planterne kræver, og de trives forskelligt i hård og blødt, varmt og koldt vand. Det bliver uddybet under afsnittet om vandets egenskaber.
Plantningen:
Den plante man køber eller får har forhåbentlig hvidlige rødder, det er tegn på, at den er sund. Syge og døende planter får nærmest blåsorte rødder.
Planter købt i potte med stenuld kan evt. blive stående deri, men fx den store danske producent Tropica anbefaler, at man forsigtigt skærer urtepotten rund om stenulden af, og derefter fjerner mest muligt af dette materiale. Hos vandplante-garneriet har stenulden været god, fordi planterne kun får næring gennem vandet, men i akvariet hjemme skal planten også leve gennem sine rødder i bundlaget.
Blade og rødder undersøges og beskadigede dele fjernes, evt. belægning af alger og fx snegleæg fjernes også forsigtigt. Evt. beskæres spidsen af rødderne lidt og et par af de yderste, største blade fjernes. Pas på rødderne, når du sætter planterne ned i gruset. Pres dem forsigtigt ned i gruset, spredt ud, så de kan få godt fat og får så meget berøring med bundlaget som muligt. Tryk gruset lidt fast over rødderne og rundt om stilken for at få planten til at blive stående. Med lidt øvelse kan det gøres med én hånd!
Undervurderingen:
Nogle gange kan planter være sværere at holde end fisk. Det skyldes som regel, at man fokuserer for meget på fiskene. Hvis de skranter eller dør, kan man se det mere umiddelbart, end når planterne får det dårligt. Det kan være et problem, at vi har fået så mange tekniske muligheder for at give fiskene gode vilkår, og at der kan tilsættes forskellige kemikalier for at (gen)oprette den naturlige balance. Teknikken skal strække naturen, fx til at kunne holde flere fisk. Uden teknikken ville en mere naturlig balance i akvariet oftest kræve færre fisk og flere planter (og mere vandskift). Det kan komme så vidt, at en kraftig luft- eller cirkulationspumpe giver så meget ekstra ilt, og fjerner så meget kuldioxid, at planterne får det dårligere. Flere planter gør det mindre nødvendigt med teknik.
Økologien:
Planternes liv og vækst påvirkes afgørende af egenskaber ved vandet, herunder de kemiske stoffer i det, næringsstoffer i bundlaget, samt af fisk og bakterier - der også påvirkes af evt. filter og pumpe.
Planternes liv og vækst bestemmes dog grundlæggende af fotosyntesen, dvs. af tilførslen af kuldioxid og af klorofyl. Sollysets energi bliver til kemisk energi i planternes celler ved hjælp af pigmentet klorofyl, der ikke kan eksistere uden jern. De seneste år har man i
stigende grad rettet opmærksomheden mod udviklingen af bakterier, som bestemmer, hvordan mængden af forskellige stoffer fremmes og hæmmes med stor betydning for både fisk og planter. Det betyder også noget, hvad der sker i bundlaget, fordi det påvirker roddannelsen.
I de senere år er man blevet mere opmærksomme på, at planternes brug af kvælstof er altafgørende for, at fiskene trives, for stoffet er giftigt for dem - se Kvælstof-kredsløbet I (alment) og II (især om det nyanlagte akvarium, hvor planter og bakterier endnu ikke kan holde kvælstoffet nede og fiskene derfor let dør).
Det er fotosyntesen, som giver planterne den nødvendige energi, og i processen afgives der foruden den organiske energi, som planterne skal leve af, også ilt til fiskene. Til gengæld bruges der dels vand, dels kuldioxid. Hvis planterne ikke afgiver nok ilt, lider fiskene under det. Men hvis der er ikke er nok kuldioxid til, at fotosyntesen kan forløbe godt og give nok energi, lider planterne under det.
Dekorationen:
Det er dyrt at købe planter, så det er som nævnt fornuftigt at lave en skitse over, hvordan man vil have beplantningen til at se ud, herunder, hvordan den evt. skal indgå i og spille sammen med sten, rødder, baggrund mv. Dekorationen er en helhed, hvori planterne formentlig spiller en stigende rolle, med mindre man vil anlægge en akvarietype med bestemte fisk, fx cichlider, helt eller næsten uden planter. Planternes farve og bladenes form, og måden de
formerer og breder sig på, betyder utrolig meget for, hvordan helheden kommer til at se ud.
Buskede og tætte planter fylder mere, men der sætter sig også lettere urenheder i deres blade.
Normalt vil man gerne have en vis dybdevirkning frem og evt. en centrering af opmærksomheden. Det synsmæssige tyngdepunkt ligger som regel (!) ikke i midten, hvilket også har den fordel, at det aflange akvarium ikke falder fra hinanden i en venstre- og en højredel, som det ellers har tendens til, når midten er dominerende farve- eller
pladsmæssigt. Men ingen regel uden undtagelse. De aller bedste virkninger kommer af at bruge klassiske design regler og så bryde dem en lille smule - som man gør, når man prøver sig frem.
Et tip: I al design er det en grundregel (som altså kan brydes), at man ikke skal dele en flade efter det matematiske midtpunkt; det giver ikke en harmonisk komposition. I stedet kan man følge det gyldne snit, som siger, at den lodrette og/ eller især vandrette afstand (hvor akvariet normalt er mest udstrakt) skal deles, så den mindste del (a) har samme størrelsesforhold til den største del (b) som denne har til hele afstanden (a+b). Ligningen er a:b = b:(a+b). Det er som på et aflangt foto, hvor en person får mere liv ved ikke at være placeret i midten, men lidt ude til en af siderne.
Når Takashi Amanos akvarier ser så godt ud, på den ene side rolige og i balance for synet, og på den anden side med en vis bevægelse af synet, skyldes det bl.a., at han bruger det gyldne snit i sit design af de oftest aflange akvarier (jf. om plante-litteratur ovenfor).
Pasning:
Også planter skal passes! Blade og i hvert fald hele planter, der er ved at gå ud, skal fjernes, så de ikke rådner videre. Gror de for godt, eller i den forkerte retning, skal de beskæres (pas på med barber-bladet i vandet, det skærer let gennem meget mere end man vil). Man kan engang imellem, i akvariet, meget forsigtigt nulre dem fri for snavs og evt. alger og snegleæg mv. Så vokser de bedre - og ser meget pænere ud.
Om nødvendigt må man tage planterne op, skylle dem under tempereret vand, eller endda lægge dem i en balje med lunkent vand og forsigtigt gnide bladene fri for snavs. Større planter kan deles, udlæggere knipses af når de er 3-4 cm høje og kan leve selv. Derefter er det vigtigt, at planterne kommer godt tilbage i bundlaget. Det bedste for væksten er selvfølgelig god plads til, at rødderne kan sprede sig, så planten kan vokse, men det kan være svært at tage hensyn til, når man gerne vil have planterne til at stå tæt! Evt. kan man som i en have afgrænse forskellige bede, fx med lodrette stykker plastic skubbet lidt ned i gruset, så man ikke kan se dem, eller man kan bruge liggende trærødder eller sten til at markere overgangen mellem forskellige størrelser og arter af planter.
Gødning og kuldioxid (CO2):
Hvis man vil fastholde, at et akvarium skal komme så tæt på naturen som muligt, skal man ikke bruge gødning og slet ikke CO2. Brugen af disse midler er steget eksplosivt de sidste 20 år. Nu er reaktionen ved at komme, måske fordi vi er blevet mere bevidste om økologi i almindelighed, og faktisk har fået mere præcis viden om processerne i akvariets lille verden, så vi teoretisk set er bedre stillet til at (gen)skabe balance uden brug af kemikalier mv.
Selv simple CO2-anlæg er ikke billige i drift! Og man skal i alle tilfælde huske, at der er en balance mellem tilførslen af vand og kuldioxid til planten, og dens frigivelse af organisk energi og ilt. Hvis man køber et CO2-anlæg, skal luft- og cikulationspumper slukkes, mens vandet med (dags)lys optager CO2, ellers bliver kuldioxiden med det samme fjernet igen ved pumpernes ilt-produktion (som fiskene skulle have gavn af). I mørke optager planterne til gengæld ikke CO2, så der kan pumperne køre, mens der ingen grund er til at lukke COs ud, mens planterne ikke kan optage det.
Begynderen har i alle tilfælde ikke brug for et sådant anlæg. Før man gør sig nogle erfaringer i almindelighed om det at holde akvarieum, er for meget teknik en dårlig idé! Derimod kan det være en god idé for alle med plante-problemer at prøve med lidt gødning (ikke almindelig blomstergødning). Hvis det ikke virker, skal man ikke bruge det.
Tænk på ynglen:
Planter har meget stor betydning for, hvor mange unger, der overlever! Mange og/eller tætte planter, og især overfladeplanter, giver ungerne en chance for at gemme sig, så de ikke så let bliver ædt af deres forældre eller andre af akvariets beboere. Der kan også være forskel på, hvilke planter (blade) nogle æglæggende fisk foretrækker at fæstne deres æg til.
Mange planter i overfladen skygger dog for, at der kan komme nok lys ned i akvariet, og er derfor med til at hæmme den øvrige plantevækst. Overfladeplanter kan brede sig meget og hurtigt, men fisk der fodres skal kunne trænge igennem til foderet på overfladen, og labyrintfisk skal kunne komme op og få luft.
Litteratur og links:
På dansk er der udgivet 9 bøger, som alene handler om akvariets planter - se under plante-bøgerne her på Akvariesiden.dk .
Også i litteraturen om dekoration af akvarier er planterne ofte et vigtigt element (under teknik-litteratur). Tage Falz Billeskov: Spændende Akvarier (1999), handler også om, hvor forskelligt, man kan gribe det med planterne an (den står under almen litteratur her på Akvariesiden.dk).
Almene akvariebøger har som regel også et kapitel om planterne (se under almen akvarie-litteratur).
Der er efterhånden også en hel del steder på internettet med fokus på vandplanterne. Se de blandede danske og udenlanske links her på Akvariesiden.dk.
Der er to danske vandplante-gartnerier, Aquartica og Tropica.
Der er skrevet en del om akvarieplanterne på engelsk (og tysk). Den første bog på området er ikke mere end 65 år gammel. Det var Frances Perry: Water Gardening (1938).
Der er sket en enorm forøgelse af vores viden frem til Diana Walstad: Ecology of the Planted Aquarium. A Practical Manual and Scientific Treatise for the Home Aquarist (Echinodorus Publishing, USA, 1999, jf. omtalen på Tropicas website). Det er formentlig den mest omfattende beskrivelse af akvariets økosystem, men for den videregående akvarist med særlig interesse for planter samt en vis forhåndsviden om kemi og biologi og med gode kundskaber i engelsk.
Af andre bøger på engelsk om akvarieplanter kan nævnes:
- Et nyt bredt værk af Peter Hiscock: Encyclopedia of Aquarium Plants (205 s., Interpet Publishing 2003).
- Tepoot, McLane m.fl: Aquarium Plants: The Practical Guide (215 s., New Life Publications, 1998, vægt på billederne).
- Meget omfattende er Christel Kasselmann: Aquarium Plants (2003, 528 s., Krieger Publishing Company, ca. £70). Den udkom opr. på tysk, Planteimporten i København havde den efteråret 2003 til 445 kr.). Standardværket!?
- The Aquarium Plant Handbook (ca. 150 s., med vægt på det dekorative, sælges - kun? - gennem udgiveren, Oriental Aquarium i Singapore, jf. Tropicas beskrivelse af den).
- Lidt ældre og mindre, men meget indholdsrig er Barry James: Aquarium Plants (120 s., Tetra Press 1997, udgået fra forlaget - i Tetras serie A Fishkeepers Guide to..).
- De sidste 5-10 år har japaneren Takashi Amano været meget omtalt med en speciel, meget grøn og japansk enkel stil i brugen af planter til næsten fuldstændig udfyldende dekoration af akvariet. Han har udgivet Nature Aquarium World, bind 1-3, og Aquarium Plant Paradise.
Man kan søge i Tropicas planteregister enten direkte, eller med flere muligheder via Diskys meget avancerede Aquatic Plant Search Engine
Denne artikel er skrevet af:
Christian Steffensen, christian@akvariesiden.dk
[
Plantegødning virker ofte rigtig godt
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer