Kategori
Foder
Forfatter
Malawicarsten
Artemia-klækning
Artemia
Artemia er zooplankton, ligesom dafnier og cyclops. Disse bruges også til fiskefoder.
Artemias liv starter som æg i dvale, disse kaldes cyster. Her kan de så være i dvale i flere år, bare så længe de holdes fugt- og iltfri. Når disse cyster placeres i saltvand igen, absorberer de fugt. Nu begynder de så at klække.
Den bedste måde at opbevare disse cyster på er i en lukket beholder, der er placeret et køligt sted, hvis det er muligt også vaccumpakket. Mange placerer dem i et køleskab, hvilket forlænger cysternes levetid mærkbart.
Når disse cyster er placeret i saltvand, vil cysten sprænges efter ca. 15-20 timer ved en temperatur på ca. 25. Herefter hænger embryoet fast i skallen et par timer, herefter er den blevet til det, vi kender som Artemia nauplier, som vi bruger til vores yngel. I dette stadie har artemiaen en brun-orange farve pga dens æggeblomme. Omkring 12 timer senere er de færdigudviklet og begyndt at spise.
Disse nauplier skifter stadie 15 gange, før de er færdigudviklet Artemia. Dette tager mindst 8 dage afhængigt af fodringen, hvis man vil prøve dette. Voksne Artemia har en gennemsnitsstørrelse omkring 8 mm, men med det rette foder kan de komme helt op på 20 mm!
En voksen Artemia er 20 gange længere og 500 gange tungere end det første larvestadie.
Ved en lav saltopløsning og optimal fodring vil befrugtede Artemia-hunner være i stand til at producere op til 75 fritsvømmende nauplier om dagen. I løbet af deres levetid, som varer ca. 50 dage, kan en hun få 10-11 kuld. Under ekstreme forhold har forskere kunnet holde liv i Artemia i 3 måneder, og de har produceret ca 300 nauplier over en 4-dages periode.
For at Artemia skal producere cyster, som jo er det, alle akvarister jo er ude efter, skal følgende være gældende: Højt saltindhold, mangel på føde igennem længere tid og lavt iltindhold i vandet (under 2 mg/l).
Den bedste temperatur til klækning og opvoksning af Artemia ligger generelt imellem 25-30, men der er forskelle mellem de mange varianter af Artemia. F.eks. San Francisco Bay Artemia 22 og Great Salt Lake Artemia 30, hvilket jo må siges at være en rimelig stor forskel. Saltindholdet i vandet bør være imellem 30-35 ppt(parts per thousand/tusinddele), dog kan Artemia leve i ferskvand i ca 5 timer, før de dør.
Andre vigtige faktorer er pH, lys og iltmængden i vandet. En pH omkring de 8 er den bedste; under 5 og over 10 dræber nauplierne med det samme.
Lysmængden kan fint klares med en almindelig pære, samtidig holder denne også temperaturen oppe. Mest vigtigt er iltindholdet. Når dette er i orden, har Artemia en meget lyserød eller gul farve.
En ret nem måde at lave dem på er: 1 ,5 l sodavandsflaske, hvor bunden er fjernet, placeres med bunden opad og heri hældes så vand og 3 teskefulde groft køkkensalt.
Til iltning bruges en luftslange, uden iltsten, som skal afgive bobler i en meget svag støm, da den ellers vil få æggene til at sidde oppe på kanten af flasken i stedet for nede i vandet. Grunden til, at man ikke skal bruge iltsten, er, at disse bobler kan sætte sig fast i artemiaenes spiserør og ben, dermed kan de ikke spise eller svømme ,og de dør meget hurtigt.
Oven over sætter man en 25 w lampe til belysning og opvarmning.
Denne klækker kan uden problemer producere 2 teskefulde Artemia-cyster i døgnet, afhængig af temperatur og Artemiatype.
Efter hver aftapning skal flasken renses godt, og der tilsættes nyt vand og salt.
Til aftapning skal der bruges en speciel si, da Artemia-nauplierne er meget små. Denne burde kunne købes hos enhver velassorteret dyrehandler.
Alle de klækkede æg vil flyde, og uklækkede synker til bunden. Mange bruger de uklækkede artemia-æg igen, da nogle af dem måske vil klække næste gang.
Hvis man selv vil prøve at opfodre sine Artemia til voksne, skal man tænke på, at de filtrerer vandet for foder.
Den bedste størrelse på foderet til dem er omkring 50-60 micron. De kan fodres med gær, spirulinaalge, soyapulver og æggeblomme.
Når de fodres, skal man passe meget på ikke at overfodre, da man ellers dræber kulturen. Mængden af foder, der skal tilsættes, vurderes ud fra hvor tåget vandet er.
Der skiftes 20 % af vandet hver uge.
© www.malawicarsten.dk
Artemia
Artemia er zooplankton, ligesom dafnier og cyclops. Disse bruges også til fiskefoder.
Artemias liv starter som æg i dvale, disse kaldes cyster. Her kan de så være i dvale i flere år, bare så længe de holdes fugt- og iltfri. Når disse cyster placeres i saltvand igen, absorberer de fugt. Nu begynder de så at klække.
Den bedste måde at opbevare disse cyster på er i en lukket beholder, der er placeret et køligt sted, hvis det er muligt også vaccumpakket. Mange placerer dem i et køleskab, hvilket forlænger cysternes levetid mærkbart.
Når disse cyster er placeret i saltvand, vil cysten sprænges efter ca. 15-20 timer ved en temperatur på ca. 25. Herefter hænger embryoet fast i skallen et par timer, herefter er den blevet til det, vi kender som Artemia nauplier, som vi bruger til vores yngel. I dette stadie har artemiaen en brun-orange farve pga dens æggeblomme. Omkring 12 timer senere er de færdigudviklet og begyndt at spise.
Disse nauplier skifter stadie 15 gange, før de er færdigudviklet Artemia. Dette tager mindst 8 dage afhængigt af fodringen, hvis man vil prøve dette. Voksne Artemia har en gennemsnitsstørrelse omkring 8 mm, men med det rette foder kan de komme helt op på 20 mm!
En voksen Artemia er 20 gange længere og 500 gange tungere end det første larvestadie.
Ved en lav saltopløsning og optimal fodring vil befrugtede Artemia-hunner være i stand til at producere op til 75 fritsvømmende nauplier om dagen. I løbet af deres levetid, som varer ca. 50 dage, kan en hun få 10-11 kuld. Under ekstreme forhold har forskere kunnet holde liv i Artemia i 3 måneder, og de har produceret ca 300 nauplier over en 4-dages periode.
For at Artemia skal producere cyster, som jo er det, alle akvarister jo er ude efter, skal følgende være gældende: Højt saltindhold, mangel på føde igennem længere tid og lavt iltindhold i vandet (under 2 mg/l).
Den bedste temperatur til klækning og opvoksning af Artemia ligger generelt imellem 25-30, men der er forskelle mellem de mange varianter af Artemia. F.eks. San Francisco Bay Artemia 22 og Great Salt Lake Artemia 30, hvilket jo må siges at være en rimelig stor forskel. Saltindholdet i vandet bør være imellem 30-35 ppt(parts per thousand/tusinddele), dog kan Artemia leve i ferskvand i ca 5 timer, før de dør.
Andre vigtige faktorer er pH, lys og iltmængden i vandet. En pH omkring de 8 er den bedste; under 5 og over 10 dræber nauplierne med det samme.
Lysmængden kan fint klares med en almindelig pære, samtidig holder denne også temperaturen oppe. Mest vigtigt er iltindholdet. Når dette er i orden, har Artemia en meget lyserød eller gul farve.
En ret nem måde at lave dem på er: 1 ,5 l sodavandsflaske, hvor bunden er fjernet, placeres med bunden opad og heri hældes så vand og 3 teskefulde groft køkkensalt.
Til iltning bruges en luftslange, uden iltsten, som skal afgive bobler i en meget svag støm, da den ellers vil få æggene til at sidde oppe på kanten af flasken i stedet for nede i vandet. Grunden til, at man ikke skal bruge iltsten, er, at disse bobler kan sætte sig fast i artemiaenes spiserør og ben, dermed kan de ikke spise eller svømme ,og de dør meget hurtigt.
Oven over sætter man en 25 w lampe til belysning og opvarmning.
Denne klækker kan uden problemer producere 2 teskefulde Artemia-cyster i døgnet, afhængig af temperatur og Artemiatype.
Efter hver aftapning skal flasken renses godt, og der tilsættes nyt vand og salt.
Til aftapning skal der bruges en speciel si, da Artemia-nauplierne er meget små. Denne burde kunne købes hos enhver velassorteret dyrehandler.
Alle de klækkede æg vil flyde, og uklækkede synker til bunden. Mange bruger de uklækkede artemia-æg igen, da nogle af dem måske vil klække næste gang.
Hvis man selv vil prøve at opfodre sine Artemia til voksne, skal man tænke på, at de filtrerer vandet for foder.
Den bedste størrelse på foderet til dem er omkring 50-60 micron. De kan fodres med gær, spirulinaalge, soyapulver og æggeblomme.
Når de fodres, skal man passe meget på ikke at overfodre, da man ellers dræber kulturen. Mængden af foder, der skal tilsættes, vurderes ud fra hvor tåget vandet er.
Der skiftes 20 % af vandet hver uge.
© www.malawicarsten.dk
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer