Kategori
Malawi
Forfatter
Ib Vestergaard
Aulonocara jacobfreibergi
Version 2.0
[
Foto:Aulonocara jacobfreibergi *Otter point*
j.Andresen@mail.dk (Malawijan.dk)
Siden de første Aulonocara jacobfreibergi kom i handelen i begyndelsen af 70’erne har den været en af de mest populære Malawi cichlider. Det forstår man godt. Den er en smuk fisk og den er ikke svær at holde selv om den naturligvis stille sine krav.
Aulonocara jacobfreibergi er en forholdsvis stor fisk. Den bliver mellem 10 og 14 cm lang.
Den forekommer flere steder i Malawi-Søen.
Der er populationer i både den nordlige og sydlige del af søen.
Biotop er såvel åbent vand med sandbund som klippekyst områder. Hannerne erobrer ofte en klippehule. Den bliver hans territorium og han forsvarer det med al magt.
En lokal variant, hvor den gule farve er mere fremtrædende er fundet ved Mpanga Rocks nær Chilumba. En gul Aulonocara jacobfreibergi er fundet af Saulos Mwale ved Mphandikucha Island.
I akvariet
Flere steder angiver man ”min. 100 liter akvarie”, det er ikke tilstrækkeligt. Minimum bør være 250 liter og så er det absolut minimum. Meget gerne mere. Akvariet skal indrettes med store områder med sandbund og mulighed for at svømme frit. Der skal være sten opbygning med mange huler og skjulesteder. Hannen vil danne sit territorium omkring en hule og der skal være skjulesteder for en forfulgt hun.
Adfærd
Aulonocara jacobfreibergi har et andet temperament end mange andre Aulonocara cichlider. Den er mere territorial og mere hulelevende.
Vandet
Som andre Malawi cichlider er Aulonocara jacobfreibergi ret tolerant. Vandet skal være hårdt. Temperatur 24o c – 27oc. Det er en god idé at tilsætte vandet lidt middelhavssalt. Aldrig almindeligt husholdningssalt. Vandet i Malawi-Søen er let salt.

Leg og opdræt
Aulonocara jacobfreibergi er en typisk Malawi cichlide.
Et par er lidt i underkanten, hellere en trio, men allerbedst er iflg. flere kilder på Internet et harem på 4 – 6 hunner til en han.
Fra nogle sider forslår man 2 hanner til 6 hunner. Men, rådet skal følges med forsigtighed. Det kan meget vel ende med kampe mellem hannerne, jo mindre akvarie, jo større risiko for stridigheder mellem dem.
Under alle omstændigheder, hvis du vælger at have flere hanner sammen skal du give dem mere end dobbelt så mange huler som du ville give en enkelt han. Jo flere jo bedre. Hver han skal have et antal at vælge imellem. Ellers er du sikker på drama i akvariet.
[
[
Foto:Aulonocara jacobfreibergi
j.Andresen@mail.dk (Malawijan.dk)
Hvis legen finder sted i opholds akvariet hvor der er flere hanner, kan hunnen meget vel lege på skift med dem begge. Det er derfor nødvendigt at have et specielt lege akvarie, hvis du vil sikre dig at én bestemt han er faderen til kuldet.
Moderen er som andre Malawi cichlider mundruger. Efter legen tager hun æggene i munden, hvor de klækker efter nogle dage. Hun beholder larverne i munden til de er fritsvømmende, hvilket de er 3 uger efter legen. Efter en tid tager hun sig stadig af ungerne. De søger faktisk tilflugt i moders trygge gab så længe de kan komme derind.
Fodring
I naturen lever Aulonocara jacobfreibergi af zooplankton. Dens væsentligste føde består i insektlarver og små krebsdyr. Derfor kræver den et højere proteinindhold end det du giver til mbuna cichlider fra Malawi-Søen.
Et godt foder vil være Cichlidemix. Et godt vitaminrigt foder er vigtigt for at fisken skal bevare sine farver. Alt for mange Malawi cichlider taber farverne p.g.a. ensidigt og vitaminfattigt foder
[
Foto:Aulonocara jacobfreibergi
j.Andresen@mail.dk (Malawijan.dk)
Når du køber Aulonocara jacobfreibergi
Hvis du køber unger eller ungfisk, så skal du se forældrene. Hvis du køber vildfangede, så vær sikker på at fiskene har de karakteristika som vildfangede skal have, dette gælder især farvningen. Hunnerne skal også være vildfangede. Hvis du er i tvivl så lad være med at købe.
Aulonocara jacobfreibergi er en flot repræsentant for Malawi cichliderne. Du skal give den de rette forhold, så får du også glæde af dem.
Levealderen oplyses fra flere sider at være på 6 år.
Denne artikel er skrevet af @kva-nets redaktør efter forskellige kilder på Internet.
+ Ad Konings Malawi Cichlids in their Natural Habitat, 1989
Væsentlig vejledning fra Kim DK, Foreningen @kva-net.
Denne artikel bringes med tilladelse fra @kva-net - det elektroniske akvarieblad (c) www.akva-net.dk

- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer