Kategori
Dekoration
Forfatter
Tom Haupenthal
Behandling af rødder og træ før brug i akvariet
[
På diverse forumer på nettet, dukker der jævnligt spørgsmål op omkring behandlingen af rødder og stykker af træ til akvariebrug, fundet i naturen. Denne artikel er et forsøg på at besvare nogle af disse spørgsmål og måske også aflive et par myter om emnet.
Det spørgsmål som oftest bliver stillet angående træ og rødder er:
”Jeg har fundet det her virkelig pæne stykke træ (på stranden, i skoven osv.) og jeg vil gerne bruge det i mit akvarium. Hvordan behandler jeg det før brug?”
Én fremgangsmåde er at koge stykket i et par timer (nogle koger det op til otte timer), og derefter lægge det i blød indtil det synker ned på bunden af beholderen den ligger i (husk at skifte vand hver eller hver anden dag). Denne metode kræver dog lidt tålmodighed, da det kan tage et godt stykke tid.
En anden mulighed er at lægge den i blød i en blanding af Klorin (ca. 2,5 deciliter klorin til 4 liter vand). Klorin kan være giftigt, så børn skal naturligvis have hjælp af en voksen, og man skal huske at bruge handsker og sørge for god udluftning (læs altid på flasken inden brug). Det skulle efter sigende gøre processen mere effektiv, hvis man rotere træet lidt engang imellem. Efter klorinbehandlingen lægges træet i blød i almindeligt vand i et par dage, og vandet skiftes dagligt. Denne løsning kan dog være meget risikabel, da det kan have katastrofale følger i akvariet, hvis al klorinen ikke bliver fjernet før brug. Derfor er der kun få tilfælde hvor denne behandling er at foretrække frem for andre muligheder (nævnes senere i artiklen).
Det er også blevet foreslået at slå eventuelle bakterier og smådyr ihjel ved at bage træet i ovnen ved ca. 100 C i et par timer, hvilket gør at man kan undgå blegemiddel. Denne løsning er dog forbundet med en vis brandfare, så hvis man vælger denne løsning, skal man være meget påpasselig med at holde øje med træet, da der kan gå ild i dette.
Sidst men ikke mindst kan man vælge at tage chancen og anbringe træ direkte i akvariet.
Det næst mest stillede spørgsmål lyder omtrent sådan her:
” Jeg har puttet noget træ/en rod jeg selv har fundet, i mit akvarium og nu er vandet blevet brunt, hvorfor det?”
Den brune farve skyldes garvesyre som siver ud i vandet fra træet. Nogle mennesker synes godt om denne farvning af vandet, da den giver en ”sortvands effekt”. Denne farvning af vandet kan fortsætte i måneder og i nogle tilfælde i år efter at træet er anbragt i akvariet. Dette er ifølge forfatteren endnu en god grund til at benytte sig af kogning inden brug, da det denne process efter hans erfaring mindsker sivningen af garvesyre.
Denne sivning af garvesyre kan ofte også have den effekt at den sænker PH-værdien i vandet, hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom på, hvis dette ikke ønskes.
En måde at mindske effekten af garvesyren er at foretage flere eller større vandskift i akvariet.
En anden mulighed er at bruge et stykke træ som igennem længere tid har været udsat for elementerne, hvilket efter sigende skulle resultere i et stykke træ hvor meget af denne syre allerede er sivet ud.
En sidste mulighed er at installere et kul filter i pumpen. Filteret vil hjælpe med at fjerne farvningen fra vandet, men skal dog skiftes jævnligt under en sådan belastning.
Ud over de to spørgsmål som er nævnt ovenfor, er der et par andre som jænvligt dukker op på forumene.
”Jeg har fundet et stykke fyrretræ og jeg vil gerne bruge det i mit akvarium. Er dette ok?
Svaret er NEJ. Man bør kun bruge hårde træsorter (Eg, Ahorn, Ask, Elm eller nøddetræ) i akvariet. Harpiks, saft og beg fra træet vil højst sandsynligt skabe ubalancer i akvariet og svine vandet til. Derudover nedbrydes bløde træsorter også hurtigere end de hårde. Hvis du har svært ved at se om der er tale om en hård eller blød træsort, kan følgende metode bruges. Efter at træstykket er tørret, tager du spidsen af din fingernegl og trykker den ind i stykket. Hvis neglen er let at trykke ind i træet, har du fat i en blød træsort. Find hellere et nyt.
“Jeg har haft et stykke træ I blød I flere måneder, men det vil stadig ikke synke, hvad gør jeg?”
Heldigvis er der et par måder hvorpå man kan få det til at synke.
En metode er at binde en eller flere planter fast til stykket, hvilket giver den lidt ekstra vægt og også pynter gevaldigt.
Man kan også bruge noget akvariesilikone til at fastgøre en sten eller et fladt stykke plastik til træet, sidst nævnte skal selvfølgelig være sikkert til akvariebrug, og begraves i bundlaget. Andre har prøvet at fastgøre tunge skruer eller bly(skal forsegles), brugen af dette afhænger af om man vil have disse ting i sit akvarium.
” Jeg har læst at træ er godt for mine sugemaller, hvorfor?”
Dette ser ud til at være rigtigt. Det ser ud til at sugemaller rasper fibre af træet, og nedbryder det for at få cellulosen, hvilket skulle hjælpe deres fordøjelsessystem. Dette kunne siges at svare til den funktion som fibre har i menneskers kost.
”Kan man bruge drivtømmer fra saltvand i et ferskvandsakvarium?”
Ja, man kan godt bruge drivtømmer fra havet i et ferskvandsakvarium. Det er her at metoden med iblødsætning i Klorinblandingen er den bedste løsning, da denne løsning er den eneste sikre metode til at sikre at man ikke får smådyr, parasitter eller bakterier ned i sit akvarium.
Dette skulle være svarene på de oftest stillede spørgsmål angående brug af træ og rødder som man selv finder i naturen ,og en hjælp til akvarister som synes det er mere spændende og/eller billigere selv at finde træet i naturen.
Artiklen er oversat fra engelsk og tilpasset af Carli Flannagan
Originalplaceringen:
http://www.aquarticles.com/ og http://www.fish2friends.com/
Forfatter til original: Tom Haupenthal
Oversat af: Carli Flannagan
Originaltitel: Driftwood Dos and Donts
[
På diverse forumer på nettet, dukker der jævnligt spørgsmål op omkring behandlingen af rødder og stykker af træ til akvariebrug, fundet i naturen. Denne artikel er et forsøg på at besvare nogle af disse spørgsmål og måske også aflive et par myter om emnet.
Det spørgsmål som oftest bliver stillet angående træ og rødder er:
”Jeg har fundet det her virkelig pæne stykke træ (på stranden, i skoven osv.) og jeg vil gerne bruge det i mit akvarium. Hvordan behandler jeg det før brug?”
Én fremgangsmåde er at koge stykket i et par timer (nogle koger det op til otte timer), og derefter lægge det i blød indtil det synker ned på bunden af beholderen den ligger i (husk at skifte vand hver eller hver anden dag). Denne metode kræver dog lidt tålmodighed, da det kan tage et godt stykke tid.
En anden mulighed er at lægge den i blød i en blanding af Klorin (ca. 2,5 deciliter klorin til 4 liter vand). Klorin kan være giftigt, så børn skal naturligvis have hjælp af en voksen, og man skal huske at bruge handsker og sørge for god udluftning (læs altid på flasken inden brug). Det skulle efter sigende gøre processen mere effektiv, hvis man rotere træet lidt engang imellem. Efter klorinbehandlingen lægges træet i blød i almindeligt vand i et par dage, og vandet skiftes dagligt. Denne løsning kan dog være meget risikabel, da det kan have katastrofale følger i akvariet, hvis al klorinen ikke bliver fjernet før brug. Derfor er der kun få tilfælde hvor denne behandling er at foretrække frem for andre muligheder (nævnes senere i artiklen).
Det er også blevet foreslået at slå eventuelle bakterier og smådyr ihjel ved at bage træet i ovnen ved ca. 100 C i et par timer, hvilket gør at man kan undgå blegemiddel. Denne løsning er dog forbundet med en vis brandfare, så hvis man vælger denne løsning, skal man være meget påpasselig med at holde øje med træet, da der kan gå ild i dette.
Sidst men ikke mindst kan man vælge at tage chancen og anbringe træ direkte i akvariet.
Det næst mest stillede spørgsmål lyder omtrent sådan her:
” Jeg har puttet noget træ/en rod jeg selv har fundet, i mit akvarium og nu er vandet blevet brunt, hvorfor det?”
Den brune farve skyldes garvesyre som siver ud i vandet fra træet. Nogle mennesker synes godt om denne farvning af vandet, da den giver en ”sortvands effekt”. Denne farvning af vandet kan fortsætte i måneder og i nogle tilfælde i år efter at træet er anbragt i akvariet. Dette er ifølge forfatteren endnu en god grund til at benytte sig af kogning inden brug, da det denne process efter hans erfaring mindsker sivningen af garvesyre.
Denne sivning af garvesyre kan ofte også have den effekt at den sænker PH-værdien i vandet, hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom på, hvis dette ikke ønskes.
En måde at mindske effekten af garvesyren er at foretage flere eller større vandskift i akvariet.
En anden mulighed er at bruge et stykke træ som igennem længere tid har været udsat for elementerne, hvilket efter sigende skulle resultere i et stykke træ hvor meget af denne syre allerede er sivet ud.
En sidste mulighed er at installere et kul filter i pumpen. Filteret vil hjælpe med at fjerne farvningen fra vandet, men skal dog skiftes jævnligt under en sådan belastning.
Ud over de to spørgsmål som er nævnt ovenfor, er der et par andre som jænvligt dukker op på forumene.
”Jeg har fundet et stykke fyrretræ og jeg vil gerne bruge det i mit akvarium. Er dette ok?
Svaret er NEJ. Man bør kun bruge hårde træsorter (Eg, Ahorn, Ask, Elm eller nøddetræ) i akvariet. Harpiks, saft og beg fra træet vil højst sandsynligt skabe ubalancer i akvariet og svine vandet til. Derudover nedbrydes bløde træsorter også hurtigere end de hårde. Hvis du har svært ved at se om der er tale om en hård eller blød træsort, kan følgende metode bruges. Efter at træstykket er tørret, tager du spidsen af din fingernegl og trykker den ind i stykket. Hvis neglen er let at trykke ind i træet, har du fat i en blød træsort. Find hellere et nyt.
“Jeg har haft et stykke træ I blød I flere måneder, men det vil stadig ikke synke, hvad gør jeg?”
Heldigvis er der et par måder hvorpå man kan få det til at synke.
En metode er at binde en eller flere planter fast til stykket, hvilket giver den lidt ekstra vægt og også pynter gevaldigt.
Man kan også bruge noget akvariesilikone til at fastgøre en sten eller et fladt stykke plastik til træet, sidst nævnte skal selvfølgelig være sikkert til akvariebrug, og begraves i bundlaget. Andre har prøvet at fastgøre tunge skruer eller bly(skal forsegles), brugen af dette afhænger af om man vil have disse ting i sit akvarium.
” Jeg har læst at træ er godt for mine sugemaller, hvorfor?”
Dette ser ud til at være rigtigt. Det ser ud til at sugemaller rasper fibre af træet, og nedbryder det for at få cellulosen, hvilket skulle hjælpe deres fordøjelsessystem. Dette kunne siges at svare til den funktion som fibre har i menneskers kost.
”Kan man bruge drivtømmer fra saltvand i et ferskvandsakvarium?”
Ja, man kan godt bruge drivtømmer fra havet i et ferskvandsakvarium. Det er her at metoden med iblødsætning i Klorinblandingen er den bedste løsning, da denne løsning er den eneste sikre metode til at sikre at man ikke får smådyr, parasitter eller bakterier ned i sit akvarium.
Dette skulle være svarene på de oftest stillede spørgsmål angående brug af træ og rødder som man selv finder i naturen ,og en hjælp til akvarister som synes det er mere spændende og/eller billigere selv at finde træet i naturen.
Artiklen er oversat fra engelsk og tilpasset af Carli Flannagan
Originalplaceringen:
http://www.aquarticles.com/ og http://www.fish2friends.com/
Forfatter til original: Tom Haupenthal
Oversat af: Carli Flannagan
Originaltitel: Driftwood Dos and Donts
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer