Kategori
Cichlider og videnskab
Forfatter
Ron Coleman
Som det meste indenfor biodiversitet står cichlider overfor stigende trusler I naturen. Interessant nok er cichlider også årsag til problemer i mange områder.
Cichlider og illegal narkotika - noget at tænke over
Den vigtigste ting, du som enkeltperson kan gøre for at hjælpe med at bevare cichlider i naturen, er nok at lade være med at TOLERERE, KØBE eller BRUGE ulovlige stoffer. Hvorfor?
Den illegale narkohandel (eksempelvis kokain, marihuana) har en stor, destabiliserende effekt på regeringer i Latinamerika. Ud over at styrke korruptionen tapper det regeringernes ressourcer og svækker deres evne til at iværksætte effektive bevarelses-strategier. Det er umuligt at beskytte et landområde, hvis folk er højt motiverede til at tage dertil for at dyrke illegale afgrøder. De latinamerikanske regeringer har ikke ressourcerne, pengene eller arbejdskraften til at stoppe disse former for indtrængen.
Yderligere gør dyrkningen af illegale afgrøder til narkomarkedet det yderst vanskeligt for videnskabsfolk som mig selv at arbejde i mange dele af Den nye verden. Der er for eksempel store områder i Columbia, Peru og andre lande, hvor biologer simpelthen ikke kan komme, af frygt for ved et uheld at opdage illegal dyrkning.
Enkelt sagt skader det at købe ulovlige stoffer cichlider og og øger risikoen for de biologer, der prøver at studere dem. Vær rar at tænke over det.
God cichlide, dårlig cichlide?
Mange steder er cichliderne truede i naturen. I for eksempel Victoria-søen i Østafrika er hundreder af cichlidearter uddøde i de seneste årtier, mest som et resultat af indførelsen af nilgedden, Lates niloticus, i Victoria-søen. Cichliderne i Central- og Sydamerika står over for lignende trusler, men af andre grunde. Forurening, opstemning af floder og eksotiske indførsler presser et voksende antal cichlider. På Madagascar har overfiskning, habitatsødelæggelse og indføret fisk reduceret de indfødte cichlider til kriseniveau.
Overraskende nok er de indførte arter, der skaber så mange problemer, i nogle tilfældeselv cichlider, typisk Tilapia. Mange indførsler drejer sig om Tilapia (= Saratherodon) mossambicus eller en af dens nære slægtninge eller menneskeskabte hybrider. Disse fisk har en kolossal formeringsevne og kan hurtigt skubbe indfødte arter til siden. Tilapia bliver sommetider indført med overlæg og unslipper andre gange akvarieanlæg. For di Tilapia vokser hurtigt og yngler flittigt, bliver de ofte brugt til akvakultur i mange dele af verden. De slæges ofte som Sct. Petersfisk på markeder.
Andre steder har man indført zebracichlider, som ser ud til at udkonkurrere lokale fisk. Zebraer findes på mange lokationer uden for cichliders normale udbredelsesområde, herunder varme kilder i Californien, Nevada og selv Banff i Canada. De er også udsat på lokationer, hvor de udkonkurrerer de indfødte cichlider, for eksempel i Mexico.
Cichlidebevarelse og akvariehobbyen
Cichlideakvarister og forskere spekulerer ofte på, om det at tage fisk fra naturen har negativ indflydelse på de vilde bestande. Der er forbavsende lidt information om virkningen af fiskefangst på vilde fiskebestande. Mine egne observationer fra 7-8 feltstudier i troperne, hvor jeg tilbragte meget tid med at observere cichlider under vandet, er, at fangst af cichlider med håndnet sandsynligvis ikke har nogen effekt på de eksisterende bestande. Cichlider er hurtige svømmere og skrappe til at gemme sig. Cichlider producerer også et stort antal unger, ud af hvilke de færreste overlever mere end nogle uger. Ud fra dette konkluderer jeg, at det at indsamle unge cichlider (til akvariebrug) ikke er noget dårligt, og faktisk nok er en god brug af habitaten, hvor cichliderne findes. En sådan fangst opmuntrer til fredning af habitaten.
Fangst af voksne, især ynglende voksner, er meget mere alvorligt og bør ikke opmuntres, medmindre bestandene er meget sunde. Fangst af voksne cichlider (for eksempel Wolf Cichlid, Parachromis dovii) er en vigtig turist-aktivitet i dele af Centralamerika. Denne sport kan kun godkendes i områder, hvor cichliderne klarer sig udmærket (som de synes at gøre nogle steder).
Cichlider fanges som føde mange steder. At trawle efter cichlider i Østafrikas store søer er langt mere effektivt, og potentielt mere skadeligt for cichliderne, end at fange dem en af gangen med en håndline. Imidlertid viser nylig forskning, at nogle af disse cichlidebestande er sunde og kan tåle større fangst.
En specielt destruktiv fangstmetode af cichlider er granatfiskeri. Den går ud på, at en armeret granat smides i vandet. Den eksploderer og lammer og dræber alle fisk inden for en vis radius. Nogle af fiskene kommer op til overfladen, hvor de indsamles. Fisk, der ikke dræbes med det samme, kan skades, for eksempel kan svømmeblæren sprænges, hvilket ødelægger fiskens evne til at justere flydeevnen. Sådanne fisk ses ofte på bunden af søen og kaldes mave-kravlere. Sådanne skader kan ikke repareres, og fiskene vil sandsynligvis aldrig parre eller formere sig. Andre fisk dræbes på stedet, men kommer ikke op til overfladen, hvilket gør det umuligt at indsamle dem. Resultatet er en massiv ødelæggelse af store mængder liv for en relativt beskeden fangst. Summa summarum er, at skønt granat- eller dynamitfiskeri er en nem måde at indsamle nogle døde cichlider på (typisk til at spise), forårsager det massive miljø-ødelæggelser og burde forbydes overalt.
© Ron Coleman 2006
Oversættelse MHasle 2006
Cichlider og illegal narkotika - noget at tænke over
Den vigtigste ting, du som enkeltperson kan gøre for at hjælpe med at bevare cichlider i naturen, er nok at lade være med at TOLERERE, KØBE eller BRUGE ulovlige stoffer. Hvorfor?
Den illegale narkohandel (eksempelvis kokain, marihuana) har en stor, destabiliserende effekt på regeringer i Latinamerika. Ud over at styrke korruptionen tapper det regeringernes ressourcer og svækker deres evne til at iværksætte effektive bevarelses-strategier. Det er umuligt at beskytte et landområde, hvis folk er højt motiverede til at tage dertil for at dyrke illegale afgrøder. De latinamerikanske regeringer har ikke ressourcerne, pengene eller arbejdskraften til at stoppe disse former for indtrængen.
Yderligere gør dyrkningen af illegale afgrøder til narkomarkedet det yderst vanskeligt for videnskabsfolk som mig selv at arbejde i mange dele af Den nye verden. Der er for eksempel store områder i Columbia, Peru og andre lande, hvor biologer simpelthen ikke kan komme, af frygt for ved et uheld at opdage illegal dyrkning.
Enkelt sagt skader det at købe ulovlige stoffer cichlider og og øger risikoen for de biologer, der prøver at studere dem. Vær rar at tænke over det.
God cichlide, dårlig cichlide?
Mange steder er cichliderne truede i naturen. I for eksempel Victoria-søen i Østafrika er hundreder af cichlidearter uddøde i de seneste årtier, mest som et resultat af indførelsen af nilgedden, Lates niloticus, i Victoria-søen. Cichliderne i Central- og Sydamerika står over for lignende trusler, men af andre grunde. Forurening, opstemning af floder og eksotiske indførsler presser et voksende antal cichlider. På Madagascar har overfiskning, habitatsødelæggelse og indføret fisk reduceret de indfødte cichlider til kriseniveau.
Overraskende nok er de indførte arter, der skaber så mange problemer, i nogle tilfældeselv cichlider, typisk Tilapia. Mange indførsler drejer sig om Tilapia (= Saratherodon) mossambicus eller en af dens nære slægtninge eller menneskeskabte hybrider. Disse fisk har en kolossal formeringsevne og kan hurtigt skubbe indfødte arter til siden. Tilapia bliver sommetider indført med overlæg og unslipper andre gange akvarieanlæg. For di Tilapia vokser hurtigt og yngler flittigt, bliver de ofte brugt til akvakultur i mange dele af verden. De slæges ofte som Sct. Petersfisk på markeder.
Andre steder har man indført zebracichlider, som ser ud til at udkonkurrere lokale fisk. Zebraer findes på mange lokationer uden for cichliders normale udbredelsesområde, herunder varme kilder i Californien, Nevada og selv Banff i Canada. De er også udsat på lokationer, hvor de udkonkurrerer de indfødte cichlider, for eksempel i Mexico.
Cichlidebevarelse og akvariehobbyen
Cichlideakvarister og forskere spekulerer ofte på, om det at tage fisk fra naturen har negativ indflydelse på de vilde bestande. Der er forbavsende lidt information om virkningen af fiskefangst på vilde fiskebestande. Mine egne observationer fra 7-8 feltstudier i troperne, hvor jeg tilbragte meget tid med at observere cichlider under vandet, er, at fangst af cichlider med håndnet sandsynligvis ikke har nogen effekt på de eksisterende bestande. Cichlider er hurtige svømmere og skrappe til at gemme sig. Cichlider producerer også et stort antal unger, ud af hvilke de færreste overlever mere end nogle uger. Ud fra dette konkluderer jeg, at det at indsamle unge cichlider (til akvariebrug) ikke er noget dårligt, og faktisk nok er en god brug af habitaten, hvor cichliderne findes. En sådan fangst opmuntrer til fredning af habitaten.
Fangst af voksne, især ynglende voksner, er meget mere alvorligt og bør ikke opmuntres, medmindre bestandene er meget sunde. Fangst af voksne cichlider (for eksempel Wolf Cichlid, Parachromis dovii) er en vigtig turist-aktivitet i dele af Centralamerika. Denne sport kan kun godkendes i områder, hvor cichliderne klarer sig udmærket (som de synes at gøre nogle steder).
Cichlider fanges som føde mange steder. At trawle efter cichlider i Østafrikas store søer er langt mere effektivt, og potentielt mere skadeligt for cichliderne, end at fange dem en af gangen med en håndline. Imidlertid viser nylig forskning, at nogle af disse cichlidebestande er sunde og kan tåle større fangst.
En specielt destruktiv fangstmetode af cichlider er granatfiskeri. Den går ud på, at en armeret granat smides i vandet. Den eksploderer og lammer og dræber alle fisk inden for en vis radius. Nogle af fiskene kommer op til overfladen, hvor de indsamles. Fisk, der ikke dræbes med det samme, kan skades, for eksempel kan svømmeblæren sprænges, hvilket ødelægger fiskens evne til at justere flydeevnen. Sådanne fisk ses ofte på bunden af søen og kaldes mave-kravlere. Sådanne skader kan ikke repareres, og fiskene vil sandsynligvis aldrig parre eller formere sig. Andre fisk dræbes på stedet, men kommer ikke op til overfladen, hvilket gør det umuligt at indsamle dem. Resultatet er en massiv ødelæggelse af store mængder liv for en relativt beskeden fangst. Summa summarum er, at skønt granat- eller dynamitfiskeri er en nem måde at indsamle nogle døde cichlider på (typisk til at spise), forårsager det massive miljø-ødelæggelser og burde forbydes overalt.
© Ron Coleman 2006
Oversættelse MHasle 2006
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer