Kategori
Rundt om hobbyen - interview med akvariefolk
Forfatter
Thue Grum-Schwensen
Torben Lyng
Evt. navn på internettet: Torben _L
Fødselsår: 1944
Stilling: Lærer udi den danske folkeskole
Bor i følgende amt: Nordjyllands
Hjemmeside: http://home19.inet.tele.dk/torbens_side/
Torben Lyng fik sit første akvarium som 12-årig. Med korte afbrydelser har han dermed holdt fisk i 48 år. Han er en af de få i Danmark, der har opdrættet sprøjtekarpelaks (Coppella arnoldi). De seneste år har han i stigende omfang specialiseret sig i de små Betta-arter – den mest kendte Betta er kampfisken. Torben Lyng fortæller selv:
- Jeg fik mit første 10 liters akvarium, da jeg var 12 år. Jeg købte det af min klassekammerat Willy for nogle kroner.. Hvilket vil sige jeg - med korte afbrydelser - har haft med fisk at gøre i ca 48 år...ganske længe.
Jeg begyndte med hyttefadet ..altså en af hver art .Da jeg læste Jes Trøst Jørgensens glimrende bog Leg med Akvariefisk, kunne jeg genkende meget fra min egen barndom.....det vilde var en neonfisk til fem!!! kroner. Jeg tror ikke, der var én akvaristisk grundregel, jeg ikke overtrådte i de første år, men det lærte jeg nu en del af. Så kom
min seminarietid, og så blev akvarierne sat til side for nogle år.
Efter giftermål boede vi til leje hos mine forældre et par år, og
Selv om pladsen var mere end trang, fik jeg dog et akvarie og fik store cichlider ..Jack Dempseyer og Rødstruber..wow..
Efter huskøb fik jeg bevilget plads i et stuehjørne til et 63 l rustfrit stål akvarium..Det står der stadig, nu med Betta foerschi!
Jeg havde engang set sprøjtekarpelaks, så dem var jeg på udkig efter i flere år, inden det lykkedes at købe en mindre stime...ud fra
betragtningen: De er svære et opdrive, gik jeg i gang med at opdrætte dem..phew det var svært i begyndelsen, senere fandt jeg ud af, at startfodringen af de små unger var alfa og omega ..en lektie, der er kommet mig til gode mange gange siden. Man kan sige, jeg specialiserede mig i netop Copella arnoldi, og ingen grund til at nægte, den fisk står mig stadig nær ..og jeg til stadighed har en stime gående, selv om opdrættet er droslet ned for tiden. Jeg har fotograferet, siden jeg fik mit første kamera til min 10 års fødselsdag..så det blev naturligt at prøve at tage billeder af de springende Copellaer, selv om det kostede en mindre formue i kasserede fotos.
For nogle år siden boede min ældste datter i Kolding, så det var naturligt at snuse rundt i Koldings dyrebutikker. I Petworld ved
Storcentret så jeg nogle Dobbeltrøde kakaduecichlider...de var hundedyre, men de blev den direkte årsag til en kortvarig flirt med
dværgcichlider. Jeg købte nogle par og opdrættede nogle kuld .
Igennem chatsiden Akvariesiden var jeg kommet i kontakt med Pernille Impey, som er specialist i bettaer og guramier. Hun ville gerne have spredt nogle af sine betta, hvis det ulyksalige skulle ske, at hendes egne fik sygdom eller på anden måde kom af dage.
I forbindelse med Akvadagen i Århus 2002 fik jeg så betroet de første Betta sp mahachai ..og overværede Allan Browns foredrag...selv om jeg ikke anede noget om alle de sære fisk, han viste billeder af, fandt jeg ud af, her lå et stykke meget spændende akvaristik og ventede.
I løbet af det følgende år 2003 fik jeg så yderligere en del bettaarter og nåede at opdrætte de syv, hvoraf en var dansk førsteopdræt. I år er jeg efterhånden kommet op på en snes bettarter og har til nu opdrættet en fire-fem arter.
Mange bettaarter er direkte truede i deres habitater. Derfor er det vigtigt, der gøres et stykke arbejde for at bevare stammerne i akvaristikken..F.eks er Betta persephone stærkt truet, samme gælder for Betta pi. Man kan sikkert forvente de østasiatiske lande efterhånden indfører skrappe eksportbestemmelser, noget som Brunei allerede har gjort for Betta macrostoma.
Sprøjtekarpelaksene - Copella arnoldi - er du en af de få, der har været i stand til at opdrætte. Du skriver selv, at startfodringen af de små unger er alfa og omega. Hvad er det, der gør netop det så vanskeligt ved Copella arnoldi - og hvordan har du løst problemet?
- Ungerne er så bittesmå, i den henseende er de ret lig de æglæggende bettaer. Det er så lige med et finde et fodermiddel, der passer de små størrelser, desuden er de små unger så utrolig stillestående de første uger, og det er i den periode opdrættet er kritisk! Jeg har læst et eller andet sted ungerne straks kan tage nyklækkede artemia..Det er ikke min erfaring..der går en tre uger inden de kan gabe så højt.
Inden da bruger jeg tøffeldyr (paramaecium), som jeg har kulturer af, og det er et udmærket foder, både til de små copellaer og
bettaer..det lettede produktionen af tøffeldyr, da jeg importerede nogle fra Blades Biological i England, de har i øvrigt en del som er fint til foderkulturer, og de sender gerne til Danmark!
Hvad er det, der er specielt fascinerede ved at opdrætte Betta-arter?
- Desværre er bettaarterne ikke særlig udbredte i akvaristikken lige med undtagelse af Betta splendens - slørkampfisk. De andre arter skal man være på tæerne for at finde. De er sjældne i handlen. Akvariehandlerne er betænkelige ved at tage dem hjem, idet de skal aftage måske 50 eller 100 fisk ..og så er der måske marked for de 10..hvad med resten.? Jeg har talt med adskillige akvariehandlere om dette, og jeg har da forståelse for deres situation.
Internettet er så en åbenbaring, idet man let kan komme i kontakt med andre samt deltage i forskellige fora. Derved åbner kontaktmulighederne sig og chancerne for at komme i besiddelse af nye arter, der kun sjældent eller aldrig er i handlen, øges. Foruden danske akvarievenner er jeg i kontakt med folk i Tyskland, Holland og Sverige.
Bettaerne er spændende, idet de stilller nogle krav til én, det er ikke ligefrem begynderfisk alle sammen! Der kommer stadig nye arter til, vel en halv snes stykker om året. At bettaer så ikke appellerer til alle, fik jeg et bevis på forleden, da en kollega kom på besøg. Hun kiggede på mine akvarier og kommenterede så ..Hvad med nogle fisk med farver på !!...jeg måtte så forsvare mine fisk med at sige: De får fine farver, når de yngler !
Hvilke perspektiver ser du ved i akvarierne at opdrætte Betta-arter, som er truede i naturen?
- Jeg er stærk tilhænger af, at vi akvariefolk skal være med til at gøre os selvforsynende, altså gøre en indsats for at opdrætte vore akvariefisk, så presset på de naturlige bestande ikke bliver for voldsomt.
Jeg har stået ved Amazonfloden mange gange og kigget ud over det enorme hav af vand og tænkt: Den kan man da umuligt tømme!!..Forkert , floden er truet af forurening, især af guldgravernes udledninger af kviksølv, men der er også udledninger af organisk affald fra de voksende bebyggelser langs floden. Mange af
vore fisk kommer fra afsides flodarme, hvor udbredelsen er ret lille, og derfor er bestandene sårbare. Brasilianerne har jo allerede taget konsekvensen og beskytter zebramallen, og jeg tror det kun er en begyndelse.
Specielt indenfor bettaer er det den voksende oliepalmeindustri i Sydøstasien, der truer med at forurene eller direkte tørlægge de vandområder hvor fiskene hører hjemme. Det gælder for eksempel den smukke Betta persephone.
Bettaerne er ikke alle sammen begynderfisk, de stiller krav til én, skriver du. Kan du give eksempler på hvilke krav - og hvordan du har levet op til dem (gerne med udgangspunkt i en bestemt art) ?
- Når jeg vil betegne nogle af bettaarterne som ikke-begynderfisk, skyldes det, at de mange gange stiller nogle skrappe krav til opholdsakvariet. De små røde Betta coccina og rutilans er stadig problemfisk, som det kun er lykkedes få at opdrætte. Den dag det lykkes at opdrætte Betta rutilans, har man virkelig grund til at være stolt og tilfreds. Det kan være vanskeligt bare at finde et sympatipar.
Vandkvaliteten skal være optimal, ofte ganske blødt vand med en pH fra 4-6 ..jeg har Betta coccina men stadig er det ikke lykkedes mig at kunne få yngel af dem.
Når det så lykkes, føler jeg en vis tilfredshed..jeg fik en trio Betta albimarginata i foråret, og jeg læste alt, hvad jeg kunne opdrive om arten og prøvede at give den de betingelser, den kræver .
Forleden så jeg til min store tilfredshed, der svømmede en lille sort haletudse rundt ..opdrættet var altså lykkedes!
Hvilke råd vil du give en akvarist, som med for eksempel nogle år på bagen med selskabsakvarier, gerne vil specialisere sig - for eksempel i bettaer?
- Med hensyn til specialisering, så tror jeg, det kommer ganske naturligt, når man som jeg har været raden rundt, haft store cichlider, dværgcichlider og så videre . finder man ud af noget, der særligt kan fange og optage én.
Måske killier eller truede ungefødere fra Mexico, mulighederne er legio. Jeg har så valgt bettaerne, fordi det hovedsagelig er små fisk på få centimeters længde, som ikke stiller vilde pladskrav. Havde jeg haft en kæmpekælder med plads til store akvarier, var det måske blevet noget andet, men her spiller geografien altså en rolle, jeg har ikke en kæmpekælder, men kun et værelse, hvor jeg kan have de fisk, jeg for øjeblikket satser på!
Hvad kan vi som akvarister gøre for at lette truslerne i naturen mod fiskene (ud over at blive selvforsynende)?
- Vi kan nok ikke gøre ret meget for at lette presset på de naturlige fiskebestande, som jeg var inde på, skyldes det hyppigst politiske forhold i de oversøiske lande: Forurening, overbefolkning, udtørring af vandområder til landbrugsformål altså direkte habitatsødelæggelse..
Vi må ikke glemme, at indfangning af akvariefisk til eksport er en vigtig indtægtskilde i nogle områder af verden, og sker det fornuftigt, kan man sagtens beskatte de naturlige bestande, og når de lokale får en indtægt af deres naturressourcer, er de mere tilbøjelige til at værne om dem
Hvordan har du det med foreninger - er der specialforeninger (eller fora på for eksempel internettet), der specielt handler om bettaer?
- Der er en dansk specialforening for labyrintfisk Colisa, men den fører en noget hensygnende tilværelse, jeg har lejlighedvis kontakt til formanden, men har egentlig ikke tænkt mig at blive medlem.
På internettet er der flere fora for labyrintfisk. Det bedste er IBC International Betta Congress. Her sidder nogle af de førende bettaeksperter i verden, det kan absolut anbefales for interesserede. Desuden er der tyske IGL Internationalen Gemeinschaft für Labyrinthfische.
Hvad siger din familie til din hobby?
- Tjah, min kone ryster på hovedet og undrer sig over, jeg gider ofre penge og tid på de små fisk, man alligevel ikke kan se, fordi de gemmer sig.
Evt. navn på internettet: Torben _L
Fødselsår: 1944
Stilling: Lærer udi den danske folkeskole
Bor i følgende amt: Nordjyllands
Hjemmeside: http://home19.inet.tele.dk/torbens_side/
Torben Lyng fik sit første akvarium som 12-årig. Med korte afbrydelser har han dermed holdt fisk i 48 år. Han er en af de få i Danmark, der har opdrættet sprøjtekarpelaks (Coppella arnoldi). De seneste år har han i stigende omfang specialiseret sig i de små Betta-arter – den mest kendte Betta er kampfisken. Torben Lyng fortæller selv:
- Jeg fik mit første 10 liters akvarium, da jeg var 12 år. Jeg købte det af min klassekammerat Willy for nogle kroner.. Hvilket vil sige jeg - med korte afbrydelser - har haft med fisk at gøre i ca 48 år...ganske længe.
Jeg begyndte med hyttefadet ..altså en af hver art .Da jeg læste Jes Trøst Jørgensens glimrende bog Leg med Akvariefisk, kunne jeg genkende meget fra min egen barndom.....det vilde var en neonfisk til fem!!! kroner. Jeg tror ikke, der var én akvaristisk grundregel, jeg ikke overtrådte i de første år, men det lærte jeg nu en del af. Så kom
min seminarietid, og så blev akvarierne sat til side for nogle år.
Efter giftermål boede vi til leje hos mine forældre et par år, og
Selv om pladsen var mere end trang, fik jeg dog et akvarie og fik store cichlider ..Jack Dempseyer og Rødstruber..wow..
Efter huskøb fik jeg bevilget plads i et stuehjørne til et 63 l rustfrit stål akvarium..Det står der stadig, nu med Betta foerschi!
Jeg havde engang set sprøjtekarpelaks, så dem var jeg på udkig efter i flere år, inden det lykkedes at købe en mindre stime...ud fra
betragtningen: De er svære et opdrive, gik jeg i gang med at opdrætte dem..phew det var svært i begyndelsen, senere fandt jeg ud af, at startfodringen af de små unger var alfa og omega ..en lektie, der er kommet mig til gode mange gange siden. Man kan sige, jeg specialiserede mig i netop Copella arnoldi, og ingen grund til at nægte, den fisk står mig stadig nær ..og jeg til stadighed har en stime gående, selv om opdrættet er droslet ned for tiden. Jeg har fotograferet, siden jeg fik mit første kamera til min 10 års fødselsdag..så det blev naturligt at prøve at tage billeder af de springende Copellaer, selv om det kostede en mindre formue i kasserede fotos.
For nogle år siden boede min ældste datter i Kolding, så det var naturligt at snuse rundt i Koldings dyrebutikker. I Petworld ved
Storcentret så jeg nogle Dobbeltrøde kakaduecichlider...de var hundedyre, men de blev den direkte årsag til en kortvarig flirt med
dværgcichlider. Jeg købte nogle par og opdrættede nogle kuld .
Igennem chatsiden Akvariesiden var jeg kommet i kontakt med Pernille Impey, som er specialist i bettaer og guramier. Hun ville gerne have spredt nogle af sine betta, hvis det ulyksalige skulle ske, at hendes egne fik sygdom eller på anden måde kom af dage.
I forbindelse med Akvadagen i Århus 2002 fik jeg så betroet de første Betta sp mahachai ..og overværede Allan Browns foredrag...selv om jeg ikke anede noget om alle de sære fisk, han viste billeder af, fandt jeg ud af, her lå et stykke meget spændende akvaristik og ventede.
I løbet af det følgende år 2003 fik jeg så yderligere en del bettaarter og nåede at opdrætte de syv, hvoraf en var dansk førsteopdræt. I år er jeg efterhånden kommet op på en snes bettarter og har til nu opdrættet en fire-fem arter.
Mange bettaarter er direkte truede i deres habitater. Derfor er det vigtigt, der gøres et stykke arbejde for at bevare stammerne i akvaristikken..F.eks er Betta persephone stærkt truet, samme gælder for Betta pi. Man kan sikkert forvente de østasiatiske lande efterhånden indfører skrappe eksportbestemmelser, noget som Brunei allerede har gjort for Betta macrostoma.
Sprøjtekarpelaksene - Copella arnoldi - er du en af de få, der har været i stand til at opdrætte. Du skriver selv, at startfodringen af de små unger er alfa og omega. Hvad er det, der gør netop det så vanskeligt ved Copella arnoldi - og hvordan har du løst problemet?
- Ungerne er så bittesmå, i den henseende er de ret lig de æglæggende bettaer. Det er så lige med et finde et fodermiddel, der passer de små størrelser, desuden er de små unger så utrolig stillestående de første uger, og det er i den periode opdrættet er kritisk! Jeg har læst et eller andet sted ungerne straks kan tage nyklækkede artemia..Det er ikke min erfaring..der går en tre uger inden de kan gabe så højt.
Inden da bruger jeg tøffeldyr (paramaecium), som jeg har kulturer af, og det er et udmærket foder, både til de små copellaer og
bettaer..det lettede produktionen af tøffeldyr, da jeg importerede nogle fra Blades Biological i England, de har i øvrigt en del som er fint til foderkulturer, og de sender gerne til Danmark!
Hvad er det, der er specielt fascinerede ved at opdrætte Betta-arter?
- Desværre er bettaarterne ikke særlig udbredte i akvaristikken lige med undtagelse af Betta splendens - slørkampfisk. De andre arter skal man være på tæerne for at finde. De er sjældne i handlen. Akvariehandlerne er betænkelige ved at tage dem hjem, idet de skal aftage måske 50 eller 100 fisk ..og så er der måske marked for de 10..hvad med resten.? Jeg har talt med adskillige akvariehandlere om dette, og jeg har da forståelse for deres situation.
Internettet er så en åbenbaring, idet man let kan komme i kontakt med andre samt deltage i forskellige fora. Derved åbner kontaktmulighederne sig og chancerne for at komme i besiddelse af nye arter, der kun sjældent eller aldrig er i handlen, øges. Foruden danske akvarievenner er jeg i kontakt med folk i Tyskland, Holland og Sverige.
Bettaerne er spændende, idet de stilller nogle krav til én, det er ikke ligefrem begynderfisk alle sammen! Der kommer stadig nye arter til, vel en halv snes stykker om året. At bettaer så ikke appellerer til alle, fik jeg et bevis på forleden, da en kollega kom på besøg. Hun kiggede på mine akvarier og kommenterede så ..Hvad med nogle fisk med farver på !!...jeg måtte så forsvare mine fisk med at sige: De får fine farver, når de yngler !
Hvilke perspektiver ser du ved i akvarierne at opdrætte Betta-arter, som er truede i naturen?
- Jeg er stærk tilhænger af, at vi akvariefolk skal være med til at gøre os selvforsynende, altså gøre en indsats for at opdrætte vore akvariefisk, så presset på de naturlige bestande ikke bliver for voldsomt.
Jeg har stået ved Amazonfloden mange gange og kigget ud over det enorme hav af vand og tænkt: Den kan man da umuligt tømme!!..Forkert , floden er truet af forurening, især af guldgravernes udledninger af kviksølv, men der er også udledninger af organisk affald fra de voksende bebyggelser langs floden. Mange af
vore fisk kommer fra afsides flodarme, hvor udbredelsen er ret lille, og derfor er bestandene sårbare. Brasilianerne har jo allerede taget konsekvensen og beskytter zebramallen, og jeg tror det kun er en begyndelse.
Specielt indenfor bettaer er det den voksende oliepalmeindustri i Sydøstasien, der truer med at forurene eller direkte tørlægge de vandområder hvor fiskene hører hjemme. Det gælder for eksempel den smukke Betta persephone.
Bettaerne er ikke alle sammen begynderfisk, de stiller krav til én, skriver du. Kan du give eksempler på hvilke krav - og hvordan du har levet op til dem (gerne med udgangspunkt i en bestemt art) ?
- Når jeg vil betegne nogle af bettaarterne som ikke-begynderfisk, skyldes det, at de mange gange stiller nogle skrappe krav til opholdsakvariet. De små røde Betta coccina og rutilans er stadig problemfisk, som det kun er lykkedes få at opdrætte. Den dag det lykkes at opdrætte Betta rutilans, har man virkelig grund til at være stolt og tilfreds. Det kan være vanskeligt bare at finde et sympatipar.
Vandkvaliteten skal være optimal, ofte ganske blødt vand med en pH fra 4-6 ..jeg har Betta coccina men stadig er det ikke lykkedes mig at kunne få yngel af dem.
Når det så lykkes, føler jeg en vis tilfredshed..jeg fik en trio Betta albimarginata i foråret, og jeg læste alt, hvad jeg kunne opdrive om arten og prøvede at give den de betingelser, den kræver .
Forleden så jeg til min store tilfredshed, der svømmede en lille sort haletudse rundt ..opdrættet var altså lykkedes!
Hvilke råd vil du give en akvarist, som med for eksempel nogle år på bagen med selskabsakvarier, gerne vil specialisere sig - for eksempel i bettaer?
- Med hensyn til specialisering, så tror jeg, det kommer ganske naturligt, når man som jeg har været raden rundt, haft store cichlider, dværgcichlider og så videre . finder man ud af noget, der særligt kan fange og optage én.
Måske killier eller truede ungefødere fra Mexico, mulighederne er legio. Jeg har så valgt bettaerne, fordi det hovedsagelig er små fisk på få centimeters længde, som ikke stiller vilde pladskrav. Havde jeg haft en kæmpekælder med plads til store akvarier, var det måske blevet noget andet, men her spiller geografien altså en rolle, jeg har ikke en kæmpekælder, men kun et værelse, hvor jeg kan have de fisk, jeg for øjeblikket satser på!
Hvad kan vi som akvarister gøre for at lette truslerne i naturen mod fiskene (ud over at blive selvforsynende)?
- Vi kan nok ikke gøre ret meget for at lette presset på de naturlige fiskebestande, som jeg var inde på, skyldes det hyppigst politiske forhold i de oversøiske lande: Forurening, overbefolkning, udtørring af vandområder til landbrugsformål altså direkte habitatsødelæggelse..
Vi må ikke glemme, at indfangning af akvariefisk til eksport er en vigtig indtægtskilde i nogle områder af verden, og sker det fornuftigt, kan man sagtens beskatte de naturlige bestande, og når de lokale får en indtægt af deres naturressourcer, er de mere tilbøjelige til at værne om dem
Hvordan har du det med foreninger - er der specialforeninger (eller fora på for eksempel internettet), der specielt handler om bettaer?
- Der er en dansk specialforening for labyrintfisk Colisa, men den fører en noget hensygnende tilværelse, jeg har lejlighedvis kontakt til formanden, men har egentlig ikke tænkt mig at blive medlem.
På internettet er der flere fora for labyrintfisk. Det bedste er IBC International Betta Congress. Her sidder nogle af de førende bettaeksperter i verden, det kan absolut anbefales for interesserede. Desuden er der tyske IGL Internationalen Gemeinschaft für Labyrinthfische.
Hvad siger din familie til din hobby?
- Tjah, min kone ryster på hovedet og undrer sig over, jeg gider ofre penge og tid på de små fisk, man alligevel ikke kan se, fordi de gemmer sig.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer