Billig og nem reol til 3 x 54 ltr

Indsendt af Robot den man, 09/08/2008 - 17:06
Kategori
Gør det selv
Forfatter
Jacob Lihn
Billig og nem reol


Jeg stod i en situation hvor jeg gerne måtte få en akvariereol, men problemet ved det var bare at reolen skulle stå på mit værelse og den skulle se ordentlig ud. Jeg kiggede på mange reoler, både pæne reoler fra Ikea og lignende, men ingen af dem så ud til at kunne holde de 3 x 54 liters akvarier jeg havde tænkt mig at sætte i reolen.

Efter meget leden efter reol stødte jeg på denne reol fra Harald Nyborg: http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=9976&n=10&KundeID=

Det er en reol, som kan holde til det. Den kan nemlig holde til 225 kg. pr. hylde, så den skulle snildt kunne klare 3 x 54 liter. Reolen er også ret køn i forhold til disse andre værkstedsreoler man kan købe, som er galvaniserede. Denne, som jeg har købt er nemlig i en pæn mørk grå farve.

Jeg fik købt reolen, og jeg var godt klar over at de plader, som var med, ikke duede. Det var bare nogle af de klassiske spånplader på ca. 5 mm. Dem kunne jeg aldrig finde på at sætte nogle akvarier på, da de virkelig ikke kan holde til meget.

Jeg var så heldig jeg kender en også her fra AS, som også havde lavet nogle reoler, og han havde tilfældigvis noget mere MDF-plade liggende fra hans gør det selv projekt. Jeg snakkede lidt med ham frem og tilbage om det, og han ville godt hjælpe mig med at save dem til, og det var jeg meget glad for, tusinde tak endnu engang.

Vi brugte en MDF-plade på ca. 30 mm, altså en rigtig tyk plade. Nogle vil mene det slet ikke kan betale sig at bruge en så tyk plade, men her ved mig, tages der ingen chancer.

Vi fik skåren dem til og jeg tog dem inden for et par dage, for den store plade havde stået uden for og kunne godt være lidt fugtig.

Da den var tør tog jeg en tur i det lokale byggemarked og jeg købte noget akrylmaling. Den ene liter jeg købte fik jeg tonet efter en af delene fra reolen, så pladerne var samme farve, som reolen. Akrylmaling er dyrt, men jeg vil endelig anbefale folk, at betale det sidste for det er penge, som er givet godt ud, det vandafskyder nemlig fuldstændig.


Så var det ellers bare hjem og male. Siden hvor akvarierne skulle stå på fik jeg malet 2 gange, og undersiden fik også næsten to gange. Det vil sige en ordentlig gang og en ”plette gang” hvor den fik en tur mere, hvor den ikke have fået helt nok førstegang. Den eneste ulempe ved akrylmaling er det skal tørre en hel uge, men det er der ikke meget at gøre ved.


Efter den lange vente tid på det skulle tørre, fik jeg lagt pladerne i den nu samlede reol. Jeg sørgede for der var en god plads mellem reol og væg, for at jeg eventuel kunne komme til bag akvarierne.


Så var det ellers bare, at sætte de ny indkøbte akvarier på plads i den nye reol. Det tager jo sin tid, det ved i alle.


Jeg har her lidt billeder af det endelige resultat (akvarierne er ikke indrettet færdigt):


[

[


Et af dem er dog færdigt:


[

Jeg vil her prøve at lave en liste med priser og materialer til den komplette reol (jeg vil gøre opmærksom på det er overslag, og jeg ikke tager ansvar for priserne. Fisk, planter og dekoration er heller ikke medregnet, kun reol med tomme akvarier):


Akvarier 3 x 54 liter (startersæt): 1200 kr.

Forlængerledninger: 50 kr.

Reol: 200 kr.

Nye hylder: 300 kr.

Flamingo (til under akvarierne): 50 kr.


I alt: = ca. 1800 kr.


Hvis du har spørgsmål, eller lignende til reolen jeg her har beskrevet, så send mig endelig en mail, og jeg vil svare så godt jeg kan.


Mvh.

Jacob Lihn (www.onlinenu.dk/lihn)
Drupal 9 Appliance - Powered by TurnKey Linux