At holde Apistogramma-arter

At holde Apistogramma-arter:

Lidt generel information om apistogrammaer

Jeg vil vove at påstå at for virkeligt at lære hvilke fisk man har med at gøre, så bør de holdes i biotopakvarier. Dette gør nemlig at deres ynglepleje, deres farver og deres adfærd kommer så tæt på det naturlige som muligt. Og det er først når de har forhold de føler sig hjemme i, de folder sig ud. Dog skal det siges, at en endelig ”Apistogramma biotop opskrift” ikke findes. De kan nemlig findes helt fra Andesbjergene til Argentina, og dermed sagt, så varierer plantelivet og dyrelivet en del. Nogle steder er bundlaget af ler, andre steder er det dækket af nedfaldne blade osv.

Disse cichlider adskiller sig en del fra mange andre cichlider. Deres farver kan spænde i alt fra bleg til farverig, og alle naturlige farver er repræsenteret. De har heller ikke anlæg for at grave i bundlaget som mange andre cichlider gør. Dvs de ”roder” ikke. Dog mener jeg, at det der gør dem så anderledes er deres adfærd. De er generelt rolige fisk, og nogle gange tror jeg endda de kan lide at vise sig frem. Der er noget majestætisk over disse fisk, selvom de sjældent bliver over 9 cm. Nogle har en meget aflang form, og spidse lange finner, mens andre har en fyldigere rund form, og mere afrundede finner. Hvilken der er smukkest er op til den enkelte at vurdere.

Apistogrammaakvariet

Personligt vil jeg helst holde disse fisk i biotopakvarier. Og med det mener jeg ikke, at jeg kun holder planter fra et bestemt område i akvariet, men at holde Apistogramma’er i et akvarium fyldt med sten, vil ikke være optimalt. Nogle vil selvfølelig helst have et akvarium hvor planter, fisk og vanværdier stemmer overens med fiskens naturlige levested, men ofte er et ikke ligetil at få lige præcis de planter man gerne vil have, eller lige præcis de fisk man gerne vil have for den sags skyld, men jeg mener selvfølgelig det er det mest charmerende.

En anden vigtig ting i akvariet er, at det er indrettet sådan at der er territorier nok til alle hannerne. Og der skal være gemmesteder nok til hunnerne, hvis de bliver jagtet, sådan at de ikke bliver for stressede. Planter og rødder kan meget vel være med til at danne gemmesteder og lave huler, som ofte bliver brugt til at lægge æggene i. Desuden føler fiskene sig meget mere trygge i et godt beplantet akvarium.

Akvariets bundareal er af ret stor betydning da de fleste dværgcichlider i det hele taget befinder sig mest på bunden. Dvs. at hvis akvariet er et søjleakvarium, og har en meget lille bundflade, så er det ikke hensigtsmæssigt at holde dværgcichlider i det.

Jeg har oplevet at fiskene folder sig mest ud når der ikke er for mange fisk i akvariet, og specielt ikke for mange andre bundfisk, da det primært er her de fleste Apistogramma’er holder til. Da der ofte er tale om meget rolige fisk er det også mest harmonisk med andre rolige fisk i akvariet. Fx en stime corydoras kan sagtens holdes i Apistogramma akvariet. Det samme med mange slags tetra-arter, som også er med til at skabe liv i den øverste zone i akvariet.

Det vigtigste i Apistogramma akvariet er helt klart planter, rødder og huler. Fiskene elsker huler, og det er meget spændende at se hannerne kæmpe om hulerne og hunnerne. Dette er også en grund til at jeg vil anbefale at holde flere af samme art i samme akvarium. Akvariet bør være på absolut minimum 100 liter.

Par eller trio?

Ingen af delene mener jeg er hensigtsmæssigt som udgangspunkt. Selv køber jeg helst en lille håndfuld af samme art når jeg køber nye fisk. Grunden til dette er, at deres adfærd endnu engang bliver meget mere spændende, hvis de er nogle stykker, sådan at de kan kæmpe om huler, hunner, og selv danne par.

Selv har jeg fået anbefalet at Apistogramma cacatuoides skal holdes i trioer, dette mener jeg er en forfærdelig generalisering. Dette afhænger i stor grad af din fisks temperament. Nogle gange vil hannen stresse en enkelt hun ihjel, og to eller flere er måske det bedste, hvorimod hvis en han og en hun har dannet par, så er det ikke sikkert de andre hunner længere er velkomne hos ”parhunnen”. Også netop fordi nogle danner par, og andre vil have flere hunner, er det vigtigt at anskaffe en lille flok, så de selv kan finde ud af at danne par. Alene denne adfærd er meget spændende at følge med i. Desuden kan det få fatale følger kun at købe et enkelt par, da man kan risikere at den ene af parterne bliver dræbt af den anden. Man maksimerer mulighederne for at gå et godt avlspar, hvis man giver fiskene en chance for at finde deres rette mage, i stedet for at tvinge dem til at leve med en mage, de måske aldrig selv ville have valgt.

Hvor mange skal man så købe? Hvis ikke man kan se forskel på hanner og hunner når man køber dem, vil jeg anbefale at købe mindst 6-7 stykker. Så er man sikker på at få både hunner og hanner, og man kan efter nogle måneder selv vælge de individer fra, som klart skiller sig ud fra gruppen. Kan man derimod se forskel på hanner og hunner, vil jeg under alle omstændigheder købe mindst to hanner og tre hunner, da der så er muligheder for nogle forskellige parkombinationer.

Yngel og ynglepleje

Endnu engang vil jeg tale for, at man sætter andre fisk sammen med sine dværgcichlider, i stedet for at have et artsakvarie. Deres ynglepleje har nemlig ingen chance for at blive fuldt udviklet hvis der kun er nogle få fisk i akvariet. Så er hannen nemlig overflødig, og hunnen vil i værste tilfælde slå hannen ihjel da han måske er den eneste trussel mod ungerne. Hvis der er flere fisk i akvariet vil hannen passe det ydre revir af territoriet, og parret vil nu samarbejde i stedet for at true hinanden. Dog skal man passe på ikke at have for mange fisk i akvariet, da parret så vil have svært ved at forsvare ungerne, og de vil så blive ædt. I værste tilfælde vil forældrene selv æde ynglet i frustration over ikke at kunne beskytte deres afkom.

Ofte yngler de af sig selv, hvis de rette betingelser er opfyldt. Dog er der nogle arter som er meget vanskelige da de kan være MEGET sarte overfor ændringer i vandværdierne, og andre skal have meget blødt vand osv. Desuden kan de som regel godt lide blødt vand, og man bør holde sig fra dekoration som gør vandet hårdt, som fx kalksten.

Ofte har de huler som hunnen vælger at yngle i, en meget lille indgang. Så lille at hun kun selv lige kan komme igennem sprækken. På denne måde er hun sikret mod store rovdyr. Lige på dette tidspunkt graver hunnerne ofte steder hvor der er meget små åbninger for at finde den perfekte hule til sit afkom. Afskallet artemia er et super godt foder til at fodre ungerne op med.

Foder

Langt de fleste af Appistogrammaerne er insektædere. Derfor vil det være hensigtmæssigt at tilbyde dem foder med et ret højt proteinindhold. Levende myggelarver er et glimrende foder til disse fisk, men hvis ikke man har muligheden for at skaffe levende foder, så er mange slags frostfoder også velegnet. Selv bruger jeg et så bredt ”udvalg” som overhovedet muligt, og nogle af mine fisks favoritter er røde og klare myggelarver samt tubifex orme og cyclops.

Man kan også vælge at lave sit eget foder. Dog skal man være meget forsigtig med at få alle fiskenes behov dækket, hvis man kun fodrer med hjemmelavet foder. Selv fodrer jeg med hjemmelavet foder en gang imellem. Dette hjemmelavede foder består hovedsageligt af pilrejer, med skal, blendet sammen med spirulinapulver, nogle gange tilsætter jeg også noget fedtfattig fisk. Andre gange har jeg også bare smidt en reje i akvariet, og det elsker de, men dog er der langt flere vitaminer i den mix jeg nævnte før, da der er utroligt mange gavnlige vitaminer i rejernes skal.

Det skader absolut ikke at supplere med flagefoder, men dette har en tendens til at flyde, så det er en god ide at holde det under vand et øjeblik så det synker, så har Apistogrammaerne meget nemmere ved at nå maden. De har også, som så mange andre fisk, godt af en fastedag om ugen.

Forebygning af sygdomme

En rigtig god måde at forebygge sygdomme på er at skifte vand hyppigt. Det er bedre at skifte 15% om ugen end 30% hver anden uge. Selvfølgelig skal man tage højde for hvor mange fisk der er i akvariet, og hvilken pumpe/filter man har i. Er der en god kraftig pumpe, og relativt få fisk, behøver man ikke skifte vand så tit som i et tætbefolket akvarium.

En ting som kan slæbe sygdomme ind i akvariet er levende foder, som kan indeholde parasitter, som suger livet ud af fisken, bogstaveligt talt. Og nye fisk som bliver sat i et allerede velfungerende akvarium kan også udløse problemer. Så mit råd er, beslut dig for præcist hvilke fisk du vil have fra starten, og fyld ikke nye fisk i et velfungerende akvarium for sjov.

Det skal nævnes, at denne artikel er meget generaliserende, og derfor dækker disse oplysninger ikke alle Apistogramma-arternes adfærd, behov og ynglebiologi. Dette skal opfattes som en vejledende hjælp til at forstå de mest almindelige dværgcichliders behov, sådan at både du og fisken får det optimale ud af situationen. Husk, du bestemmer ikke hvordan fisken skal tvinges til at leve. Fisken har krav, og disse skal opfyldes så godt som muligt