Nybegynder fiskevalg

Indsendt af FoolzRailer den søn, 06/19/2022 - 18:52
Forums

Hej

Jeg er ret ny indenfor akvariet, og vil derfor gerne høre jeres mening. Jeg har lige købt et 350L akvarie, og er ved at se på hvilke fisk og planter jeg skal have deri.

Umiddelbart havde jeg tænkt på et miks af flere nedenstående (eventuelt alle hvis de passer sammen?):

Almindelig Neon
Blå Neon
Guppy
Maller
Rød Neon
Rødstrubet tetra

Tænker jeg går efter noget der ikke kræver så meget her til at starte med. Derudover vil jeg hører om der er nogle gode plante forslag til samme type fisk, hvor der ikke skal bruges CO2 anlæg mv.

scn søn, 06/19/2022 - 22:52 Permalink


Frem for at have mange forskellige arter af stimefisk, så vil jeg anbefale en enkelt eller to arter af stimefisk. Hvis du vælger 2 arter, så vælg nogle der ikke ligner hinanden (bare min mening).  Må jeg anbefale eks  Trigonostigma hengeli (Lidt mere orange metallic end den normale kileplet rasbora)

Jeg ved ikke hvad "rødstrubet tetra" er, mener du rødstrubet cichlide, så vil jeg sige det er et skidt valg, den er ret så hidsig, og vil se eks. neon som frokost.

Ang. maller, så et god flok pansermalle (brug flodsand da det ikke har skarpe kanter, ca. 0,7-1,2 mm virker fint for mig, og er også OK at plante i), et par sugemaller kan fint gå sammen med pansermallerne (de alm. ancistrus findes let på dba.dk til ganske få kroner)

Jeg syntes du skal finde dig en "større" fisk, så alt ikke bare bliver små stimefisk, det kunne være regnbuefisk, scalare eller en anden rolig cichlide (kan være svært at finde, men eks. Cleithracara maronii (Nøglehuls Cichlide), Mikrogeophagus altispinosus (Boliviansk Sommerfugle Cichlide) eller måske 2 par apistogrammaer)

Et sikkert valg til planter er at kigge efter dem som Tropica har kategoriseret som lette:

https://tropica.com/da/planter/soegning/?mode=search&sew=&dif=Easy&pgr=…

Igen kan man ofte finde billige planter privat, men der følger sikkert snegle med (det gør der nogle gange også fra planter i butikkerne, hvis ikke de bruger snegle-gift)

 

ps. Aarhus akvarieforening har auktioner for medlemmer på klubaftener, og der er mulighed for snak og gode råd: https://www.aarhus-akvarieforening.dk Kontingentet har tjent sig ind inden du har fyldt akvariet med planter købt på deres auktioner, og de ligger i samme postnummer.

FoolzRailer ons, 06/22/2022 - 09:30 Permalink


Hej scn

Tak for det fine og meget uddybende svar, det er rigtig rart med support! 

Tænker jeg prøver mig frem med det du foreslår. Så bonusspørgsmålet er lidt hvor mange skal man ca. have af hver for at det passer og fiskene trives hvis man kører nogenlunde den kombi du foreslår? 

To arter stimefiske (Er det 10-15 stk af hver art?)
Panser/sugemaller (6-8 stk eller?)
1-2 større rolig fisk som ikke spiser de andre ;) 

Mht. sandet overvejer jeg rent æstetisk at vælge noget sort sand, men kan umiddelbart kun se det i større kornstørrelser som 1,5-2,5 mm. Prøver lige at se om jeg kan finde noget mindre, men tænker ikke det er problem det er sort vel? 

Igen tak for alle de gode råd!

 

scn ons, 06/22/2022 - 20:59 Permalink


Jeg har ikke erfaring med sand i den størrelse, det virker sikkert fint, problemet er typisk hvis man går ned i størrelse og det pakker, og der kommer lommer uden ilt og organisk materiale rådner. Det kan være et problem med meget små planter at plante dem i groft bundlag fordi rødderne er små (eks. www.google.com/search?q=HC+cuba som du dog  IKKE skal prøve da den er meget krævende med lys, gødning og CO2).

Ved godt at 1cm/liter er en meget grov vejledning som kun passer til små/mindre fisk, men du kan fint have to arter mindre tetra eller lign stimefisk hver på 20-30 stk og et par sugemaller og en flok pansermaller på 10-20 stk. sammen med et par (eller 4) større fisk.

De fleste stimefisk sælges med grupperabat ved køb af 10 stk, det er lidt for at vise folk at man bør købe mindst 10 stk. Pansermalle sælges ofte med rabat ved køb af 6 stk af samme årsag. Fælles er dog at du ikke kan have for mange i en gruppe. Kun akvariet sætter begrænsningen for stimefisk.

FoolzRailer lør, 06/25/2022 - 21:52 Permalink


Smukt, jeg siger mange tak for god råd og vejledning :)