Adfærd hos Synodontis Multipunctatus

Indsendt af Robot den tir, 08/11/2009 - 20:50
Kategori
Tanganyika - Generelt - Cichlider - Afrika
Forfatter
vorup
Eftersom der ikke findes en beskrivelse af denne herlige malle endnu, kan denne tråd måske bidrage til lidt videndeling.

For et par uger siden hentede jeg 8 friske fyre af disse gøgemaller.
Tanken er at de skal bo sammen med mine petrochromiser og forhåbentlig yngle en dag.

Indtil videre er de blevet sat i et af mine yngleakvarier for at blive fedet lidt op.
De ser jo så søde ud de kære maller, så efter at have rådført mig med andre, der heller ikke har erfaring med præcis denne art, besluttede jeg at sætte 60 petrochromis unger ned til dem. Nu er der så gået en lille uges tid og hvor mange unger tror I så der er nu?
For går multien efter unger eller gør den ikke??

Min flok består af 8 stk, 5 unge fisk og 3 ældre, 2 hanner og 1 hun (tror jeg). De 3 ældre er meget mørkere i bundfarven end de 5 yngre. De 2 ældre hanner er noget hidsige og dominerer hunnen totalt. Det ser faktisk ud som om de napper hende i bagkroppen.

Hvis nogen kan bidrage, så fortæl hvordan I sikrer at mallerne får mad nok, i et normaltbefolket akvarie. Speciel teknik?
Nogen der har fået unger med dem og på hvilke rugearter?
Hvilke huler er gode til dem?
Lad os høre og se lidt multier hvis nogen har dem :)

Hilsen Claus

Kommentarer

Robot tir, 08/11/2009 - 22:21 Permalink


Jeg er langt fra ekspert mht. multien, men de få år vi havde vores, fik jeg et ret godt indblik i deres adfærd. Den er som du beskriver. Når jeg tænker tilbage på vores multier, kan jeg ikke lade være med at holde dem op mod, vores S. petricola, og der er himmelvid forskel i adfærd, foder osv.

De er meget aktive og dominante i akvariummet, også indbyrdes. Det der overraskede mig allermest var, da det efter et lille års tid lykkedes mig, at få dem op til en håndfodring. Der viste den store forskel fra de andre Synodontis vi har gående. De bider faktisk rigtig hårdt når de spiser,og håndfodringen stoppede derfor ret hurtigt.

Fiskeyngel (Malawi-Mbuna) havde dengang ikke en chance for overlevelse (på trods af traditionel opbygning med masser af huler) så de er helt klart i mine øjne (hvilket også kan læses på andre fora rundt omkring) en malle som æder alt, og er mere til den protenrige/kødholdige kost, i forhold til f.eks. petricola.

En gammel gubbe i rødovre opdrættede multien, på store Malawi cichlider, kan desværre ikke huske hvilke, har vist lidt billdeder fra dengang, også af de kære små. Men måske Carsten kan hjælpe. Ham der opdrættede dem, var i hvert til fald dygtig, og har opdrættet dem i årevis. Der kommer ikke så mange, men til gengæld vokser de ekstremt hurtigt, og overlevelsesraten er bedre end hos f.eks.petricola, der jo smider æg i massevis, men de er ekstremt langsomtvoksnde og svære at vækste. En multi unge er jo fuldbåren når den bliver smidt af rugeren og langt større. Det var hvad jeg fik fortalt og set om opdræt af multierne, dengang tilbage i 2006.

En fantastisk smuk synodontis malle helt sikkert, som var meget i vælten i 2006, i dag ser man dem desværre sjældent. Ved at Kevin har et par gående som han har haft i et godt stykke tid, hvad han prøver, at få dem til at ruge på, er jeg ikke het sikker på, kan som sædvanligt ikke huske det.

Vil lige prøve at finde de gamle billeder, om der er et af akvariummets opsætning ved jeg ikke, men det var faktisk meget enkelt. Ikke for meget hurlumhej så vidt jeg husker.

Efter min mening burde store Petrochromis være rigtig velegnede, bortset fra foderforskellen, du kan få et problem mht. at få dem i korrekt foderstand til at sætte æg. Men har læst at det kan lykkes med både Tropheus og Petrochromis.

Mvh
Yvonne
PS nååh ja, som jeg har sagt til Kevin - lykkes det - så er jeg helt klart nr. 1 på listen til at købe yngel. Så må petrierne ud herfra. Den malle slår i mine øjne petrien - den er i den grad en oppertunist i akvariummet.
Skrevet af Kiwa

Robot tir, 08/11/2009 - 23:04 Permalink


Desværre ikke nogle billeder af akvariummet, men et par stykker af nogle meget små multier på ca. 2 cm.B)

src=/sites/default/files/forum/0AC00A59-112F-103E-1108E8153E0CADCF.JPG


Mht huler - er det rent opdræt du går efter, så ville jeg skyde på at alm. mallerør i en blandet stak er fint - hvis du kan holde ud at se på den slags. De skal bare have nogle hulter til bulter områder de kan hænge ud i. De kommer jo ud som raketter, når cichliderne yngler og blander sig i legen, for derefter at fortrække til deres foretrukne skjul bagefter.

Tom og Jane kører et spændende projekt med flytning af rognsvære petricola (som de kører op i korrekt kondition fodermæssigt) til et opdrætsakvarium. Ikke det samme som du skal i gang med, men kunne du få multierne i kondition, og evt. flytte dem til et af de store akvarier til petroerne eller trofferne, som jo yngler kontinuerligt, så er det jo lidt af det samme.

Bare lidt alternative tanker - hvis du ikke lige ønsker at flytte de kommende rugende cichlider til multi akvariummet.

Mht. fodring - hvis de skal gå blandet med grøntspiserne - så er håndfodring helt klart noget jeg ville overveje. Du har allerede nu chancen for, at tilvænne dem til, at komme op efter lækkerier som krill, mysis og artemia her hvor de går alene. Hvis de bliver vænnet til at komme op og blive fodret på den måde, vil du senere kunne begrænse grøntspiserenes andel af dette foder, hvis du blander multierne med dem på sigt. Sådan ville jeg selv gøre det hvis det var mig.

Tror foderproblematikken måske er årsagen til at gubben valgte at ruge på Malawier. Der var det ikke noget problem, da de sagtens kunne tåle ovennævnte foder. Men igen det er kun gisninger - hukommelsen er desværre ikke hvad den var engang *rødmer*
Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot ons, 08/12/2009 - 00:40 Permalink


Som sædvanligt et fyldigt bidrag fra Yvonne, tusind tak for det ;)

Jeg skal lige læse dine mange oplysninger et par gange mere, på et tidspunkt hvor jeg er mere frisk *doh*

Skal se om jeg kan få nogle billeder af fiskene også.
Skrevet af vorup

Robot ons, 08/12/2009 - 02:03 Permalink


Hej

Claus kan du ikke vedhæfte et billede af dine Multipunctatus? Der er mange arter og ud fra din beskrivelse af grundfarven lyder det for mig som om det er en anden (de ovenfor beskrevne petricola kunne også nemt være lucipinnis)...
Enig med ovenstående i at det er livlige og aktive fisk, de er ikke så kræsne hvad angår værtsdyr en del Malawi og Victoria cichlider har været brugt med held. Mange virker, men en del arter lærer at undgå malleæg, og de kan kun bruges en eller få gange.

mvh
Jacob
Skrevet af Lusen

Robot ons, 08/12/2009 - 11:03 Permalink


Faktisk var det petricolaen jeg var ude efter, primært fordi jeg har haft den før - det ved du jo Yvonne ;) - men også pga den omgængelighed. Nu hvor tilfældet så gjorde at det blev multien, glæder jeg mig til at lære den at kende. Og man jo ikke bebrejde den at den æder småfisk. Og jeg glæder mig til at se den virke sammen med Petrochromiserne.

Petro-akvariet (skal nok tage et billede) er nu endelig indrettet med store sten, så det er begrænset hvad der er af små huler til mallerne, men jeg har dog indbygget et rør, godt placeret lige der hvor jeg formoder mine tricolor vil lege. På den måde er de så tæt på legestedet som muligt. Det ligger dog ikke så jeg vil kunne se legen, men da tricolor-hunnerne ruger med delvist åben mund, vil jeg kunne se om der er malleunger - tror jeg :P
Der er vel en stor størrelsesforskel på petro-æg og multi-æg!? Mon det betyder noget?

Jeg er nødt til at flytte mallerne til petroerne meget snart, så jeg når desværre ikke at fodre så meget på dem inden. Akvariet skal bruges til yngel.

Jeg fodrer med rejeærtemix 1 gang dagligt, så umiddelbart vil jeg mene at dækker deres behov for animalsk føde. Problemet bliver at sikre at de får noget af det. Jeg må forsøge at smide en klump ned efter lyset er slukket, alternativt fodre gennem et plasticrør i den modsatte ende af hvor petroerne får mad. Jeg må eksperimentere lidt ;)

Iøvrigt går der også lidt Maswa og Petrochromis Trewavasae, hvor mallerne selvfølgelig ikke skal blande sig i parringen ;(




Skrevet af vorup

Robot ons, 08/12/2009 - 13:38 Permalink


Jeg her lavet unger af S. multipunctatus på hestenæser, hvilket var meget sjovt da hestenæserne som bekendt er biparental mundruger. De 3 unger der blev ud af det var næsten 2 cm. da hannen måtte slippe dem. Jeg har også set mallerne adskillige gange kaste deres æg efter mine Tropeus når de lejet, men den hoppet de ikke på. Så spørgsmålet er om dine Petroer er lige så fornuftige? Ned i søen er det Ctenochromis horei der står for 90% af udrugningen af S. multipunctatus mallerne. Så måske skulle du prøve at holde dem sammen, hvis dine Petroer ikke bider på krogen.
Vh
Jakob

Skrevet af Jakob

Robot ons, 08/12/2009 - 14:32 Permalink


#7 Det skal jeg huske Jakob
Skrevet af vorup

Robot lør, 08/15/2009 - 23:06 Permalink


Så er der taget lidt billeder af multierne.
Først de unge:
src=/sites/default/files/forum/1F6F85E7-112F-103E-114B268884D59D44.jpg

Så et lidt dårligt billede af de lidt ældre fisk:
src=/sites/default/files/forum/1F705A7D-112F-103E-11FBF56CD3FF7814.jpg

De er i dag blevet flyttet til mit petro-akvarie.
Her ses de ovenfra:
src=/sites/default/files/forum/1F713BE4-112F-103E-11D7EEEE83371745.jpg

Efter anbefaling har jeg lavet lidt huler til dem i petro-akvariet, men da jeg ikke længere gider kigge på rør, er de bundet og lagt bag en sten. Her ses rørbundtet:


Jeg troede jo så at fiskene ville piske ind i rørene og så ikke blive set i et par dag, men der tog jeg fejl. De svømmer rundt i de store stenhuler og er jo absolut ikke bange for petroerne. Selv mine julidochromis som har laver pt. bliver provokeret voldsomt. Virkelig en synodontis der fylder noget. Det bliver spændende at se hvordan de harmonerer med de øvrige.
Skrevet af vorup

Robot lør, 08/15/2009 - 23:10 Permalink


Her det eneste billede fra petroakvariet:


Man kan se at der er en brichardi på billedet også. Jeg er spændt på om de bliver ædt.
Mulltierne åd 54 ud af de 60 unger de gik med tidligere*doh*
Skrevet af vorup

Robot søn, 08/16/2009 - 00:07 Permalink


Spændende! :)

Jeg følger nysgerrigt med på sidelinjen, og suger til mig fra jer kloge hoveder!
Skrevet af Wvack

Robot fre, 08/28/2009 - 21:29 Permalink


Så har der været et par lege hos petroerne. 2 gange hos trewavasae og i dag hos tricolor.
Hos trewavasae kan mallerne godt glemme at komme til, hannen er simpelthen totalt intolerant over for dem og er nærmest parat til at slå dem ihjel hvis de ikke forsvinder. Så den tror jeg ikke på.
Tricolorne kan de nok nemmere snyde, men primært fordi den dominerende hans rede ligger lige ud for deres rørhuler. Meeeen jeg så legen og der var ingen tegn på legeaktivitet hos mallerne *doh* Lad os se næste gang ;)
Skrevet af vorup

Robot lør, 08/29/2009 - 14:11 Permalink


Jeg har på et tidspunkt skrevet en artikel til Cichlidebladet om mine erfaringer bl.a. med mine maller. Jeg tillader mig lige at bringe et lille udpluk fra artiklen:

Synodontis multipunctatus
De mest ”almindelige” bofæller til vores cichlider (udover andre cichlider) i et biotopisk korrekt Tanganyikaakvarie er nok synodontismallerne. Der findes en del forskellige arter inden for denne slægt, som er udbredt over det meste af Afrika. S. multipunctatus, som jeg her vil fortælle om, lever dog kun i Tanganyikasøen. Den kan ifølge litteraturen nå en størrelse på ca. 25 cm. Min flok, som består af 5 stk. er ”på en god dag” lige over de 15cm. Jeg har haft dem i 7-8 år og tror ikke mine bliver meget større.

Det mest opsigtsvækkende ved S. multipunctatus, er utvivlsomt deres legeadfærd. Populærnavnet er Gøgemallen, da de formerer sig ved at få mundrugende cichlider til at tage sine æg i munden og udruge dem. I søen står ( ifølge Ad Konings) Ctenochromis horei for op mod 90 % af alle udrugninger af S. multipunctatus unger. Forklaringen skyldes måske at C. horei er en meget dedikeret mundruger, når først hunnen har æg i munden. Jeg havde af selvsamme årsag på et tidspunkt en flok af C. horei gående sammen med mine maller. De kom dog aldrig i leg. Jeg har til gengæld oplevet, at mine maller flere gange har smidt æg efter mine Tropheus og O. ventralis når de har leget. Dog uden at det resulterede i mallerunger.

Det er virkelig underholdene at se når mallerne blander sig i cichlidernes leg. Det starter gerne med at en af mallerne opdager at der er optræk til noget ”frækt” mellem et par mundruger. Så begynder den at fise gennem akvariet, for at tiltrække nogle af dens artsfæller. Når det lykkedes drøner de efter hinanden, nogle gange 3-4 stykker af gangen, for så pludselig at blande sig i cichlidernes parringsdans og smide en byge af små malleæg, i håb om at cichlidehunnen tager nogle af æggene i munden. Prisen for at blande sig i legen, er tørre tæsk a libitum (så tørre de nu kan blive i et akvarium). Jeg har dog aldrig oplevet at mallerne har taget skade af tæskene. Det er som om de er bygget til at modstå de tæsk der bliver delt ud. I mit akvarie har jeg dog aldrig set dem blande sig i mine store Frontosaers leg. Der kender de nok alligevel deres vægtklasse og begrænsninger for godt.
Men jeg har skam en enkelt gang opnået at få S. multipunctatus unger. Til min store overraskelse var det mine hestenæser der stod for udrugningen. At det lige skulle være mine hestenæser, overraskede mig en del, da hestenæser er biparentale mundruger. Dvs. at hannen overtager æggene efter hunnen, halvvejs i rugeforløbet. Det vil jo sige at mine hestenæser har haft to chancer for at opdage der var noget galt.

Da malleæggene klægger hurtigere end cichlideæggene, ernærer malleungerne sig af cichlidens æg og larver, og vokser sig rimelig store inden de bliver spyttet. På et tidspunkt så jeg en af mine hestenæsehanner svømme rundt med en mallehale ud af munden. Da det endelig lykkedes ham at få dem spyttet ud, viste det sig, at der kun havde været plads til tre maller. Til gengæld var de allerede et godt stykke over 2cm.

Udover en interessant legeadfærd har S. multipunctatus også den fordel at den holder sneglebestanden nede i akvariet. Et par gange om året luger jeg ud i sneglene i mine andre akvarier og smider dem ned til mallerne. I modsætning til de fleste andre sneglespisere vi kender fra hobbyen, der knuser sneglehuset for at nå ind til sneglen, har S. multipunctatus en teknik der gør dem i stand til at suge sneglen ud af huset. Derved opstår der i mit akvarie små områder med tomme sneglehuse, der faktisk ser ret dekorative ud på sandbunden. Hvad foder i øvrigt angår, har jeg endnu ikke oplevet noget mine maller ikke vil spise.

At holde en flok S. multipunctatus kræver nok et akvarie på min. 300 liter. Men der findes andre Synodontis arter i Tanganyikasøen der bliver knap så store, som man fint kan holde i mindre akvarier. Sørg for godt med skjulesteder. Selv om den som de fleste andre maller er mest aktive om natten, er det også en fisk der kan opleves om dagen.

Skrevet af Jakob

Robot lør, 08/29/2009 - 16:06 Permalink


Fed artikel du har skrevet Jakob som i høj grad beskriver, hvad andre akvarister også har observeret med disse maller.

Vil så for sammenhængens skyld linke, til denne debat med for mig nye oplysninger om især deres yngeladfærd. De er åbenbart i akvarier også ægspredere (som de mistænkes for at være i søen) Dette er en meget vigtig oplysning i mine øjne.

http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=978253#SiteEnd

At Bjarnes multier spreder æg frit i vandet, kan kun være en opmuntring til alle multi ejere, så de forsøger at få mallen til at yngle ved ægsprædning og uden værtsfisk. Er helt med på, at der er mange ting at tage hensyn til mht. ynglen og deres overlevelsesevne, vækstning, osv. hvis det skulle lykkes.

Men uanset, om man får 4 maller ud af en mundrugning som Bjarne viser os, så er det i mine øjne stort, og ikke en begivenhed vi her på cichlids.dk er forvænt med, at få lov at opleve og læse om. Tror aldrig det er sket før - og slet ikke med billed dokumentation.

Mvh
Yvonne

PS se f.eks på Cory opdrætterne hvordan de nærmest nurser hver enkelt æg hos de sjældne arter. I Synodontis verdenen har vi helt sikkert meget at lære, og vi er så vant til vores cichliders masseproduktion af yngel, at en opsætning for, at få malleynglen til at overleve, og opfylde de voksnes mallers behov virker besværgelig.

Så Claus - tag fat i Bjarne - måske Kunne I i fælleskab være med til, at andre multi intersserede her i DK blev lidt mere oplyst, altså når vi taler internettet. For de erfarne findes derude - men de er desværre bare ikke på nettet her i DK
Skrevet af Kiwa

Robot lør, 08/29/2009 - 18:42 Permalink


Tak for input Jakob, Kiwa og Carsten.
Jeg tror at mine unge fisk er for unge og hunnen af de 3 gamle er nok for gammel. Måske. Hun er altid tyk, men ligger altid i sin hule, så hun bruger jo ingen energi B) Resten svømmer fint rundt, men jeg synes ikke at jeg kan se tegn på kærlighed*skeptisk*

Jeg har faktisk plads til at forsøge med noget avl via urtepottemetoden, men prioriterer nok desværre ikke tid nok til at det ville kunne lade sig gøre med succes.
Vi må se om det lykkes med petroerne med tiden. Men interessante fisk, det er de maller altså :)

Skrevet af vorup

Robot lør, 08/29/2009 - 19:04 Permalink


Uhhmm dejlig video Carsten. Enhver akvarist som holder cichlider, ville sikkert slikke sig om munden med sådan en flok, men for en Synodontis freak, er det jo et syn som er meget få forundt.

Er helt med på, at det er petrierne der vises. Desværre er det endnu ikke den slags billeder, man kan få lov til at se, med en stor flok multier.

Men alligevel er vidieoen i mine øjne et ekstremt sjældent syn, især når vi taler Petricola ygel. Den størrelse de vises i der, er nogenlunde den størrelse vi fik vores flok hjem i - og de havde været ca. 1 år undervejs, før de var så store.

Den akvarist , som har oplevet det senarie, må i mine øjne være en glad akvarist .

Igen: Multien kontra petrien opdræts mæssigt, så er multiopdrætteren forundt få unger (pga. mundrugningen) med en rigtig stor størrelse, Den dygtige petri opdrætter får hundredevis af unger som er eksremt svær at vækste. Det tager år, at få dem op i en fornuftig/levedygtig størrelse.

Men uanset disse betragtninger, så begejstrer det mig, når enkelte akvraister her på siden, stadigvæk har gejsten, og smider disse oplysninger (og video) op på et dansk forum. Den slags havde jeg i sin tid haft stor glæde af, at se og læse da jeg startede med Synodontis.

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot lør, 08/29/2009 - 20:02 Permalink


Claus klap lige hesten B)

Hvor stor er din hun?? Selvom hun virker inaktiv, så tænk lige på hvor store disse malle bliver. Ja de vokser hurtigt i forhold til petrierne, men uagtet det, så tror jeg, at Synodontis generelt bliver ret gamle, uanset at petrien f.eks. skal bruge en del år før de når voksenstørrelse. Men den er jo også en lille malle i forhold til multien.

At hun virker inaktiv, er i mine øjne ikke et tegn på at hun er færdig. Det er nok snarere et spørgsmål om hvad der opsætningsmæssigt virker optimalt for dette ene eksemplar. Du må holde dig for øje hvor stor arten bliver, og sammenligne størrelsen på din, før du dømmer den ude. Der er så få beretninger her i Danmark på nettet om Synodontiserne. Hver en betragtning/erfaring, hvert et gæt er guld værd for fremtidige Synodintis holdere i mine øjne.

Som en (rigtig klog) akvarist gentagne gange har fortalt mig så er: Tålmodighed, tålmodighed og især TÅLMODIGHED med de mere specielle arter, et must for, at det lykkes at få et opdræt i sine akvarier. Det ved du jo også selv når det kommer til stykket;)

De generelle cichlider kan vi alle få til, at trives og formere sig. Men enkelte maller fra søen er ikke så nemme at danse med. Ergo - det tager tid, at få det til at lykkes i mine øjne. Men for en akvarist som kan li udfordring i sit akvariehold, er den slags jo en mindre detalje ;)

Håber som før nævnt, at dine multier kommer til at smide unger af sig, gerne i stil med Bjarnes - ikke mange - men hvilken en oplevelse siger jeg bare. Skulle det ske for Jer begge, at de smider en stort kuld i forbindelse med ægspredning, og I får erfaringer med vækstning på den måde, vil det helt klart være stort her i Danmark.

Petrien smider æg, for et godt ord under optimale forhold. Til gengæld er ynglen ekstrem svær at vækste, efter sigende.

Multien bliver mundruget med meget få unger til følge. Til gengæd er ungerne store og velnærede når de spyttes af værtsfisken, og den begrænsede yngel har store chancer for, overlevelse straks efter man ser dem.

Tjaah, begge opdrætsformer er i mine øjne lige interssanteB) netop fordio vi taler Synodontis.
Skrevet af Kiwa

Robot søn, 08/30/2009 - 10:56 Permalink


Hej Claus
Der er noget der undrer mig - ovre i din artsliste har du skrevet Synodontis petricola og så under beskrivelser ved samme fisk har du skrevet multipunctatus ? Er vi ikke enige om at det er to forskellige arter ?
Billede 2 i punkt 9 ligner heller ikke mine multier ? Det samme er gældende for billedet i punkt 10 . For mig at se har du 2 forskellige arter Synodontis ? Ret mig hvis jeg tager fejl*blink*
Mvh
Bjarne
Skrevet af bjarne mouritsen

Robot søn, 08/30/2009 - 11:13 Permalink


[citat=Kiwa].

Igen: Multien kontra petrien opdræts mæssigt, så er multiopdrætteren forundt få unger (pga. mundrugningen) med en rigtig stor størrelse, Den dygtige petri opdrætter får hundredevis af unger som er eksremt svær at vækste. Det tager år, at få dem op i en fornuftig/levedygtig størrelse.

Mvh
Yvonne [/citat]
Det er jo lige det;)....986 unger i dette kuld:o
Skrevet af THORLEIFDK

Robot søn, 08/30/2009 - 13:31 Permalink


#19 Der ligger desværre ikke en artsbeskrivelse på multien, derfor har jeg modvilligt oprettet dem som petricolaerB)

Jeg kan ikke sige om det er 2 forskellige arter jeg har, de 2 sæt er forskellige, men begge passer på multien.
Jeg har desværre ikke bedre billeder pt....

Den ældre gruppe (billede 9.2) på 3 er længere og har en kropsform mere som petricolaen. De unge (billede 9.1 og 10) er mere kompakte. Den unge gruppe har tidligere ejer købt hos en person som har taget den hjem som multi, så den tror jeg på. De ældre fisk, kan jeg ikke spore bagud.

#17 og 18 Du er utrættelig Yvonne, og tak for det ;)
Jeg klapper skam hesten og de bor er fast, så vi får se hvad der sker. Men må jeg en dag begrænse antallet af akvarier til èt, ved jeg ikke om jeg vil blande dem med tropheuserne:|
Mener du virkelig at de bliver større? De er vel 9 cm. de største. Skulle de stadig vokse? De har en mørkere kropsfarve en de yngre, hvilket skulle være et tegn på alder, hunnen er klart den mørkeste.
Skrevet af vorup

Robot søn, 08/30/2009 - 13:40 Permalink


Mine multier ligger på ca 14 cm, men ligner dine ungfisk til forveksling:D (og så må vi jo se at få lavet en artsbeskrivelse på dem;))

Mvh
Bjarne
Skrevet af bjarne mouritsen

Robot søn, 08/30/2009 - 16:02 Permalink


Jeg har fundet en hjemmeside der beskriver mallen. Jeg ved ikke om der står noget nyt, for jeg kan se der er mange der ved meget om den. Det står på engelsk, men du kan tjekke den ud hvis du lyster.

www.cichlid-forum.com/articles/s_multipunctatus.php

/Anne
Skrevet af mizzann

Robot søn, 08/30/2009 - 21:12 Permalink


#22 14 cm .... det er da en pæn stor malle. Så må mine være unge fisk, den største er 9 cm.

Ja kan du ikke lige bixe en fornuftig beskrivelse sammen ;)
Tror ikke lige jeg er vidende nok på området, endnu....
Skrevet af vorup

Robot søn, 08/30/2009 - 23:44 Permalink


Hej igen

Det er ved at blive en ret interessant debat B)
Jeg er enig med Bjarne i at på billed nr. 2 i #9 ligner de 2 øverste ikke multipunctatus. Jeg har nogle der ligner dem og har på scotcat.com fået identificeret dem som S. dhonti, men om det er de samme er ikke til at sige.

Forklaringen på størrelsesforskellen kan være at der findes 2 arter der ligner hinanden rigtig meget - S. multipunctatus http://www.planetcatfish.com/catelog/species.php?species_id=95 og S. Grandiops http://www.planetcatfish.com/catelog/species.php?species_id=710 . Multien bliver dog væsentlig større, medens grandiopsen kun bliver 11 cm.
Begge arter kan være gøgemaller, men det ser ud til at mindst den ene også kan sprede æggene uden vært. De små forskelle mellem de 2 arter bliver nævnt i denne tråd http://www.planetcatfish.com/forum/viewtopic.php?f=8&t=27224&sid=00017d…
Tilsvarende har man for petricolaen udskilt den der tidligere hed petricola dwarf og den hedder nu lucipinnis. Når man hører om folk der har unger af petricola er det stort set altid lucipinnis. Mine egne lucipinnis spreder jævnligt æg når jeg skifter vand, men dem jeg håber er rigtige petricola har aldrig antydet leg.
Det er meget nemt at se forskel på multi/grandiops og petricola/lucipinnis, men indbyrdes er det svært. Jeg har 3 stk. multi/grandiops men jeg kan ikke se hvilken slags det er*rødmer*
Dette indlæg er ikke for at slå folk oven i hovedet med artsnavne - man kan jo sagtens nyde fiskene uanset om det er den ene eller den anden art.
Iøvrigt stod der noget om at det ikke var til at få større mængder opdræt at multier - på at se dette billede http://www.planetcatfish.com/catelog/image.php?species=synodontis+multi… B)

mvh
Jacob

Skrevet af Lusen

Robot man, 08/31/2009 - 13:15 Permalink


Hej

Syntes også det her er en kanon debat, lad os få nogle flere debatter omkring Synodontis i det hele taget.


Jeg har både Lucipinnis og Petricolaer.

Mine Lucipinnis er der 2 typer i mellem, så jeg tænker at der måske er forskel på dem afhængig af fangst sted, mine Lucipinnis er ca. 7 cm. Jeg får ca. æg/unger af dem 1 gang i ugen.

Mine Petricola er 13-14cm og ligner hinanden alle sammen, de har også ynglet og gør det ca. hver 3-4 uge.
Her er billeder af Lucipinnis.

src=/sites/default/files/forum/6FB6DB0A-112F-103E-11D75DA54CFAAE39.JPGsrc=/sites/default/files/forum/6FB8E1F5-112F-103E-1184D5DE69650C66.JPGsrc=/sites/default/files/forum/6FBB02D2-112F-103E-116E87EC2A2BE281.JPG

Her er så billeder af Lucipinnis, måske andet fangst sted.
src=/sites/default/files/forum/6FBBBE90-112F-103E-11D95EB53CD57E7F.JPG

Jan
Skrevet af Jan Hansen

Robot man, 08/31/2009 - 14:40 Permalink


#25 Du har muligvis ret Jacob, i at det er 2 arter. Jeg må studere nettet og fiskene lidt nærmere.
Glæder mig til at få kigget på de spændende links:)
Skrevet af vorup

Robot man, 08/31/2009 - 19:26 Permalink


Umiddelbart findes der flere varianter, selv på samme fangststed, af samme art i søen. De ses bla. med store forskelle i bundfarverne, der dog også kan tilskrives alder. Derudover er der pletternes udformning, placering, øjenfarve, øjenstørrelse, placering af øjnene, samt ikke mindst længden af næsepartiet osv. Antallet af finnestråler i rygfinnen fortæller også hvad det er man har med at gøre.

Mht. at S. p dwarf og den nuværende betegnelse, så mener jeg, at har man en voksen VF gruppe S. Petricola med en størrelse på optil 12-13-14 cm, som # 26 skriver, så er det ikke S. Lucipinnis. Hvis det er yngel af sådanne store maller man erhverver, så er det S. petricola og ikke S. lucipinnis.

Jan jeg synes umiddelbart, at der er stor forskel på dine 3 første billeder og de 2 sidste. Er det korrekt antaget, at de 3 første er af dine S. petricola og de 2 sidste er S. lucipinnis?

Dine petrier ligner vores VFere på en prik. Slanke og langstrakte i formen, til forskel på de mindre lucipinniser som virker mere plumpe/kortere i kropsformen, og med kortere afstand fra øjets placering til næsetippen.

Vil sige, at i vores kuld på 43 maller har der været stor forskel i bundfarve, pletternes renhed/placering (enkelte med forskellig øjenfarve - ret sjovt fænomen) men kropsformen er dog den samme.

Beklager Claus, at vi nu er et par stykker som i vores begejstring over, at der overhovedet er nogle på banen til, at gøre debatten rigtig interessant, drager petrierne/lucipinniserne med ind over.

Men Jacob holder heldigvis hovedet helt koldt, og linker til et fedt billede af masseproducerede multier, så dig og Bjarne kan bare se at komme på banen kan I ;) Det kan åbenbart godt lade sig gøre med ægspredning hos dem også.

Om du har to forskellige Synodontis gående lige nu, er selvfølgelig svært at spå om. Hvis du har dem fra en pålidelig akvarist som ved hvad det drejer sig om, og som har styr på hvor de oprindeligt er kommet fra, ville jeg ikke selv være nervøs. Det er ufatteligt svært, at artsbestemme udfra billeder på nettet. Var det mig ville jeg forholde mig til mallernes størrelse på sigt. Multien bliver ret så stor.

Uanset hvor mange billeder man kigger på, kan man finde ting som bare ikke passer på ens egne eksemplarer. Men så længe man ikke har ungdyrerne oppe i alder og størrelse, så er det i mine øjne svært at vide hvad man reelt har med at gøre.

Forsøgte mig med P. Bricards digre værk, at finde billeder som kunne understøtte lidt, af de her ting der er skrevet her i debatten, men opgav. Der er massevis af billeder, af både multien og petricolaen, og hvis det er hvad man mente, var de arter dengang, ja så har vi akvarister meget tilbage at ønske *rødmer* For der er billeder af samme art, med et så forskelligt udseende, at jeg overhovedet ikke vil udtale mig om det.*doh*

Mvh
Yvonne
Skrevet af Kiwa

Robot tir, 09/01/2009 - 00:49 Permalink


Hej,
Følger lige op med nogle billeder af mine Petricolaer, som er 13-15cm.

Yvonne, alle 5 billeder i #26 er alle Lucipinnis, de 2 anderledes er ca. 6cm og hunner, hvor de mørke er hanner
De 3 første billeder er ud af en flok på 6 WF nede fra Janus i Skanderborg, som går i et akv. for sig selv og derm har jeg yngel fra.
De andre er også en gruppe på 6 som kommer fra Callesdyrige (oprindelig 8) for ca. 5 år siden. og der er stor forskel på dem.

Her er billeder af mine Petricolaer som blev købt for 4 år siden som Multipunctatus.
src=/sites/default/files/forum/7236CD45-112F-103E-117E6C1D658A3BE3.JPGsrc=/sites/default/files/forum/723714DD-112F-103E-11D081FAB2BE045F.JPGsrc=/sites/default/files/forum/72377685-112F-103E-11BB031AE94A7531.JPG
Skrevet af Jan Hansen

Robot tir, 09/01/2009 - 11:30 Permalink


#29

Nu er dine billederne lidt utydelige Jan, men umiddelbart ser det ikke ud som om at dine såkaldte Petricolaer er hvide på forkanten af topfinnen, hvilket er en af kendetegnene for alle S. petricoler og Lucipinnis varianter, så vidt jeg ved.

Så vidt jeg husker får hverken Petricola dwarf eller ikke dwarf ikke en længde på 13-15 cm.... men jeg kan selvfølgelig huske forkert eller være forkert orienteret.

Tror nu mere det er en flok Synodontis Polli du har gående, da det også passer med aftegningerne på dine fisk, med topfinnen og størrelsen af dine fisk.

Mvh.

Kevin
Skrevet af Kevin

Robot tir, 09/01/2009 - 14:25 Permalink


Hej jeg er ved at tro det er Dhonti.

Skrevet af Jan Hansen

Robot lør, 04/09/2016 - 03:17 Permalink


Er det muligt at få en opdate her nogle år senere, var det Multi og fik du yngel på dem?
Mvh Benjamin
Skrevet af BenjaminH

Robot søn, 04/10/2016 - 21:10 Permalink


Da der var tvivl om arten, droppede jeg projektet og har ikke startet nyt hold op siden :(
Skrevet af vorup

Robot søn, 04/10/2016 - 21:14 Permalink


Tak for update. Jeg overvejer nemlig at sætte et 300 l op med multier.

Er lidt i tvivl om hvilke malawier jeg skal bruge. Mvh Benjamin
Skrevet af BenjaminH

Robot tor, 04/14/2016 - 23:27 Permalink


Lyder spændende - måske nogle Aulonocare ?
Skrevet af vorup

Robot lør, 04/16/2016 - 01:32 Permalink


Det ville nok være smart, men overvejer at holde dem med pseudotropheus saulousi. Tror de de kan lave unger på dem? Mest fordi de er meget farverige.
Skrevet af BenjaminH