Juwel Trigon indbygget filter problem

Indsendt af tkoester den søn, 09/12/2021 - 15:24
Hej hej, Jeg har fået et problem med indbygget filter i et Juwel Trigon 190 akvarium. Akvariet købt nyt med filer i 2014 og har kørt siden. For et par måneder siden er det holdt op med at suge vand gennem filtermaterialet. Filterets cirkulationspumpe kører fint og der er kraft på strålen som der plejer at være. Filteret har to "filterbeholdere". En nedre og en øvre. Det fungerer på den måde, at det suger gennem to huller i siden af filteret mellem de to filterbeholdere hhv. i bunden af filteret. Dvs. at der er to strømme i filteret, den ene gennem begge beholdere med filtermateriale og den anden kun gennem den øverste. Det er sådan filteret er designet. Cirkulationspumpen sidder i toppen af et rør og suger gennem røret og disse to huller. Røret sidder på en midtervæg i filteret. Jeg har haft denne oppe og tjekket at der er frit gennemløb i røret samt renset dette. Jeg har skiftet cirkulationspumpen med en fabriksny med nye O-ringe (der er 3 stk. som tætner hvor cirkulationspumpen sidder ned i røret). Intet af det har hjulpet. Hvis jeg stikker hånden ned i filteret (uden filtermateriale) kan jeg mærke et svagt sug gennem det øverste hul. Jeg ved ikke, om dette er kraftigt nok til at suge vand gennem filtermaterialet. Efter 2-3 uger er der kun en lille smule affald i filteret i den øverste del af filtermaterialet. Der plejer at være affald i hele filteret, som jeg så normalt renser. Jeg har en fornemmelse af at cirkulationspumpen cirkulerer snavset vand uden at det bliver filtreret. Altså uden at det løber gennem filtermaterialet men på en eller anden måde "uden om". Jeg kan bare ikke gennemskue hvordan dette skulle kunne lade sig gøre. Jeg troede, at det var slidte O-ringe på cirkulationspumpen så den sugede "falsk" vand ind den vej. Men den pumpe har jeg jo lige skiftet uden effekt. Filteret er limet til akvariet, så udskiftning af hele filteret er besværligt og absolut sidste udvej. Er der nogen som kender til problemet og en forklaring eller løsning? På forhånd tak for hjælpen!

Origon man, 09/13/2021 - 22:55 Permalink


Hvis du tager toplåget af pumpen og kigger ned , er der en svag stømhvivel over dine filter kasser  ?

martin13 søn, 09/19/2021 - 23:00 Permalink


Jeg har præcist samme problem med et Juwel Rio 180 L med samme slags filter. Købt i 2017 og det har fungeret upåklageligt indtil for ½ års tid siden. Jeg har suget filterkassen ren for skidt i bunden og skyllet filtrene (i akvarievand). Derefter kan jeg se der er indsug i toppen med strømhvirvel, men der går ikke mange dage før det står helt stille og der hænger ingen planterester ved filterristen som normal og ligger ingen rester på toppen af vatfiltret og ingen nævneværdig skidt i filtrene selv efter lang tid.