Pseudocrenilabrus multicolor (Lille Mundruger)

Indsendt af HCRør den lør, 01/15/2022 - 19:50
Forums
Jeg har for nylig i et venteværelse i en lægeklinik anlagt et 217 liter stort akvarie med soilbund, trærødder og godt med planter. Efter en hård start med højt nitritindhold og ekstrem algevækst har jeg fået god balance i akvariet: algerne er på kraftig retur og planterne (Cryptocoryne Crisperii, Vallesineria og Anubias Nana skyder godt med rodskud og friske blade. Jeg kan nøjes med efterpåfyldning af vand hver fjerde dag og udskiftning af 25 % vand ugentligt. Jeg var lidt utålmodig i starten og satte 6 violinsmerlinger og 10 Garra Flavatra i for at de skulle gnaske alle algerne i sig. 14 dage efter var der 4 Garra Flavatra tilbage, men de ser til gengæld ud til at trives godt nu på fjerde uge. De græsser flittigt ikke mindst inden i udløbsrøret fra pumpen hvor der er masser af mad og hurtigt strømmende vand. Jeg har placeret 3 store rødder i akvariet fastgjort på lavasten og herved opnået nogle gode små huler nede ved bunden. Akvariet har ekstreme dimensioner: h: 70 cm l: 128 cm og d 28 cm (indvendige mål) så der er skygge og tæt vegetation ved bunden. Jeg havde tænkt mig at sætte yderligere 4 Garra Flavartra (Asien) i og 10 Amano rejer samt nogle små grupper af rød neon, sort neon, glødelystetra og citrontetra (SydAmerika). Som repræsentant fra Afrika havde jeg tænkt mig et par (evt en han og to hunner) af den lille mundruger. Min bekymring er om cichliderne vil æde de små regnskovsfisk. Er der nogen i dette forum som har erfaringer med dette fænomen, så vil jeg blive glad om de ville dele deres erfaringer ? Kommentarer vedrørende konfigurationen fisk/planter modtages med glæde. /// HCRør

Kong K søn, 01/16/2022 - 14:36 Permalink


Lille mundruger går fint sammen med de fisk du nævner. Det er en meget fredelig cichlide.

HCRør søn, 01/16/2022 - 23:09 Permalink


Tak for den melding - så vil jeg gå videre med at komme fisk i når jeg føler mig tryg ved vandkvaliteten.

HCRør søn, 01/23/2022 - 18:08 Permalink


Hej Kong K. Jeg har forgæves forsøgt at finde Lille Mundruger til salg uden held. Har du selv eller kender du til nogen der har nogen til salg ?

Kong K ons, 01/26/2022 - 16:29 Permalink


Jeg bor på Fyn så Fyns Akvariecentrum plejer at være velassorteret. Men der er nok et godt stykke vej for dig :-)

Drupal 9 Appliance - Powered by TurnKey Linux