Procambarus sp.
Handelsnavn: Marmorkrebs
Billeder

1 / 3
Beskrivelse: En voksen marmorkrebs. Alder ca 1 år.
Beskrivelse
VarianterDer findes ikke forskellige varianter af marmorkrebsen, men andre varianter af krebs er meget nært beslægtede med dem, f.eks. procambarus-alleni, som også går under navnet florida-hummer (som på trods af navnet er en krebs).
Generel beskrivelseVær opmærksom på at én krebs hurtigt bliver til rigtigt mange hvis ikke du har en fisk i akvariet som kan finde på at nappe nogen af ungerne.
Marmorkrebs kan være en smule sarte mht. vandkvalitet når de flyttes rundt, men har de først etableret sig i et akvarie, kan de tåle ganske store udsving i såvel vandværdier som temperaturer.
Se iøvrigt disse gode tyske (hvis du ikke kan tysk er der også et par pæne billeder af andre farvervariationer end dem der vises her) links:
http://www.faszination-krebse.de/Krebse/Krebs-Arten/Marmorkrebs/marmorkrebs.html
http://www.wirbellose.de/arten.cgi?action=show&artNo=027
AdfærdHvis du har flere krebs i akvariet vil de hurtigt få hver deres gemmested, og forsvare dette når andre dyr nærmer sig. Derudover er de ikke aggresive. De tager ikke levende fisk, heller ikke bundlevende fisk.
SocialMarmorkrebs kan sagtens holdes alene.
Yngleadfærd
YngelplejeSå snart ungerne er store nok til at kravle fra deres mor (ca. 4 mm lange), finder de et skjul og er helt uafhængig af forældrene.
YngleadfærdÆggene ses som små sorte kugler fæstet til undersiden af halen. De udvikles i løbet af 4-5 uger til op til 120 små unger. Hvis Krebsen forstyrres, flyttes, skræmmes eller lignende kan den finde på at smide æg/unger fra sig. Smider hun unger fra sig, kan de selvom de er ganske små faktisk klare sig på egen hånd, også selvom krebsen normalt ville have holdt på dem noget længere.
yngelplejeSå snart ungerne er store nok til at kravle fra deres mor (ca. 4 mm lange), finder de et skjul og er helt uafhængig af forældrene.
DrægtighedEn krebs med æg gemmer sig om muligt væk i et skjul, og kommer kun sjældent frem, som regel i nattetimerne, og søger lidt føde på bunden.
Førstegangs opdræt i DKEr opdrættet
Info
VerdensdelNord Amerika
TypeFerskvand, Andre akvariedyr
FamilieCambaridae
HandelsnavnMarmorkrebs
Udseende
FarverMarmoreret skjold. Krebsen skifter farve efter sine forhold. Den kan skifte efter omgivelserne samt efter vandets værdier. Farverne går fra blå over i hvid, grå, lysbrun til næsten rødlig. Uanset hvilken farve krebsene antager er de samme variant. Alle krebs kan altså få alle farverne alt efter forholdene.
StørrelseMarmorkrebsen bliver op til 12 cm, men bliver dog som regel ikke mere end 8-10 cm.
KønsforskelKrebsen er hermafrodit. Den kan desuden befrugte sine egne æg, og en enkelt krebs kan altså formere sig uden en partner.
FormSe billederne.
Optimale forhold
FoderDe spiser stort set det hele. De elsker frosne myg og mallepiller. De tager foderrester fra bunden og spiser gerne forskelligt frugt og grønt, f.eks. agurk, salatblade, æblebåde. De spiser dog ikke akvarieplanterne.
Min. akvarie150
BelysningMedium
BiologiDet er endnu uvist præcist hvordan marmorkrebsen bærer sig ad med at formere sig. Det er dog kendt at de kan formere sig uden en partner. En teori går på at alle individer er hunner, som er i stand til at befrugte deres egne æg, mens en anden teori går på at de er tvekønnede.
CirkulationMiddel
DekorationKrebsene foretrækker et lidt fint bundlag. Hvis bundlaget er for groft har de svært ved at rode efter føde og grave gemmesteder. De gemmer sig gerne i små stenhuler, træ eller imellem planter.
Vandværdier
Temperatur
15 – 28 °C
dH
5 – 20
pH
6,5 – 7,5