Malapterurus electricus
Handelsnavn: Elektrisk malle, El-malle
Billeder

1 / 2
Beskrivelse: foto: Brian Conradsen 2006
Beskrivelse
VarianterDen forefindes i en albinoudgave
Generel beskrivelseElmallen er en fisk der kræver omtanke, og især FØR man køber den, det er en fisk der bliver stor og kraftig, den er dog ikke særlig aktiv, så den ville normalt kunne klare sig fint i et akvarie på 720 liter eller større. Jo større jo bedre, da fisken har potentiale for at blive rigtig stor.<br>
Derudover skal man tage med i sine overvejelser, at den elektrisk malle, som voksen er i stand til at levere et stød på 300-400 volt, som lille leverer den knap så meget, men dog stadig nok til at det kan få en til at poppe ud af skoene. Så hvis man har små børn eller lignende, der kan finde på at putte fingrene ned i akvariet, bør man nok ikke anskaffe den.<br>
det vil være en stor fordel at den kommer i et stort akvarium fra starten, ikke så meget fordi den vokser voldsomt hurtigt, men man slipper for at flytte for meget på den efterhånden som den vokser, hvilket kan være en rar ting, når man tænker på at stødene bliver kraftigere jo større fisken bliver
Den elektriske malle er en meget rolig fisk der det meste af tiden ligger i sin hule og nærmest venter på at maden kommer forbi, hvor den så zapper det hvis det er nødvendigt, og den er i stand til at tage overraskende stort bytte, optil 1/2 af egen størrelse, i starten er den temmelig sky, men efterhånden lærer den sin ejer at kende, og kan finde på at komme hen og tigge mad, og den bliver mindre tilbøjelig til at støde
Det er absolut bedst at holde mallen alene, men ellers kan man forsøge med fisk der er mere end halvt så store som den selv, andre elmaller er udelukket, da den er meget territoriel, og der vil opstå ballade.
I modsætning til mange af de andre elektriske arter bruger elmallen ikke elektriske impulser til at navigere, kun til jagt og selvforsvar
Noget man bør være obs. På når man skal rode i akvariet, er at mallen er vågen og klar over din tilstedeværelse, da den eller kan blive overrasket…..
Elmallen har en voldsom appetit, og sviner tilsvarende meget, så et effektivt filter er en nødvendighed, da noget af det vigtigste for denne malle er rent vand, der skal også store ugentlige vandskift til for at den trives
Vigtigt ved Sygdom! Elmallen er meget følsom overfor Malakitgrøn, en bestanddel i mange typer fiskemedicin
AdfærdFredelig, men dog territorel over for artsfæller
SocialSkal holdes alene
Yngleadfærd
Førstegangs opdræt i DKEr ikke opdrættet i fangenskab
Info
VerdensdelAfrika
TypeFerskvand, Afrikanske maller
FamilieMalapteruridae
HandelsnavnElektrisk malle, El-malle
Videnskablig beskrevet(Gmelin, 1789)
Udseende
FarverDen elektriske malle varierer fra lys til mørk brun, med et antal mørkere prikker på kroppen, ved halen har den et lysere tværbånd, og på halefinnen en lysere stribe
StørrelseNormalt omkring 35-40 cm, men kan blive op til 1,2 meter
KønsforskelHunnen er kraftigere bygget end den noget slankere han
FormAflang buttet, nærmest pølseformet, uden de for maller karakteristiske pigfinner og uden skæl
Omkring munden har den et antal føletråde
Optimale forhold
FoderFisk, myggelarver og andre kødfulde foderemner, man skal dog passe på, for mallen bliver ved med at æde så længe man hælder foder ned til den
Ungfisk fodres 1 gang daglig, med en enkelt ugentlig faste dag, og voksne 3 gange ugentligt
Min. akvarie400 - 1000
BelysningVælg
BiologiEr ikke opdrættet, men den skulle yngle i optil 3 meter dybe huler
CirkulationMiddel
DekorationAkvariet bør være indrettet med masser af skjulesteder, gerne i form af PVC-rør, og blødt bundlag
Vandværdier
Temperatur
23 – 30 °C
dH
10 – 20
pH
6,5 – 8,0