Geophagus spec. ”Tapajós Orange Head”
Handelsnavn: Tapajós jordspiser
Billeder

1 / 9
Beskrivelse: Ham med skuffe
Beskrivelse
VarianterSe ovenfor. De nævnte typer vil formodentligt vise sig at være forskellige, geografiske varianter af samme art.
Generel beskrivelseDer hersker vist nok en smule forvirring angående om de nævnte varianter blot er varianter af samme art, eller om de adskiller sig så tilpas meget fra hinanden i udseende og adfærd, at de vil vise sig at tilhøre forskellige arter. Nogle kilder beskriver, at der skal være temmelig stor forskel på temperament hos henholdsvis ”Red Cheek” og ”Orange Head”.
”Orange Head” er en af de Geophagus, som er mindst kræsen vedr. vandværdier, og den lader sig relativt nemt opdrætte i vand med en hårdhed helt op til 20 dGH, kuldene bliver blot lidt mindre. Hvis man kan tilgodese dens pladsbehov og temperament, er det en god begynder-jordspiser.
Kilder: http://cmnielsen.dk/showpicture.asp?menuid=5&countryid=21&page=1&id=250 samt ”South American Eartheaters” af Thomas Weidner.
AdfærdRolig
SocialUnder legen bliver fiskene tiltagende aggressive, både imod konkurrenter af samme art, og andre fisk. Det er derfor nødvendigt at sørge for gemmesteder til underlegne fisk. ”Til dagligt” trives disse fisk i småflokke på 5-10 individer.
Yngleadfærd
YngelplejeOvenstående beskrivelse af legen er gælden for de tre nævnte varianter. En kilde beskriver dog, at ”Araguaia – Orange Head” er mere ”ægte” monogam, da de er samme han og hun, der gentagne gange danner par.
YngleadfærdFiskene vælger et glat, vandret substrat, som først rengøres grundigt af hunnen før selve legen begynder. Hvis der ikke er et passende sted, kan fiskene blive kreative og finde et skråt eller lodret substrat i stedet for. Der graves også en række gruber i bundlaget, som senere skal bruges til larverne. Legen foregår ved at hunnen først afsætter en række æg, som hannen derpå befrugter. Somme tider kan æglægning og befrugtning også ske næsten samtidigt, hvor han og hun svømmer parallelt med hinanden. Når æggene klækker tager forældrene de spæde larver i munden, og forældrene skiftes herefter til at ruge, således at begge får lejlighed til at tage føde til sig. Når ungerne bliver fritsvømmende sættes de ud i gruberne, og tages kun i munden om natten og når der er fare på færde. På dette tidspunkt kan man begynde at fodre med nyklækket artemia. 10 dage efter larverne er fritsvømmende aftager yngelplejen.
yngelplejeOvenstående beskrivelse af legen er gælden for de tre nævnte varianter. En kilde beskriver dog, at ”Araguaia – Orange Head” er mere ”ægte” monogam, da de er samme han og hun, der gentagne gange danner par.
DrægtighedÆggene klækker efter 2-4 dage, og ynglen er fritsvømmende efter 8-10 dage.
Førstegangs opdræt i DKAnders Mørck, 1999
Info
VerdensdelCichlider, Syd Amerika
TypeCichlider, Syd Amerika - Jordspisere
FamilieCichlidae
HandelsnavnTapajós jordspiser
Videnskablig beskrevetIkke officielt beskrevet af nogen endnu. Fanget for første gang af Christoph Seidel og Rainer Harnoss i 1991.
Udseende
FarverSe fotos. Det mest karakteristiske træk hos disse fisk er den rød-orange farvning på hovedet. Min kilde betragter ”Orange Head” og ”Red Cheek” som samme fisk, der kan skelnes fra ”Araguaia – Orange Head” ved at førstnævntes sidestillede plet er rund og placeret oven over længdebåndet, hvor ”Araguaiaens” er mere aflang og placeret på eller lidt under længdebåndet. Den orange farve hos ”Araguaia” er desuden ikke nær så kraftig som hos dens nære slægtninge.
Derudover er grundfarven hos begge typer gylden med blå/grønne, iriserende striber på langs. Finnerne er smukt rød- og blåstribede. Den røde farve på hovedet varierer sandsynligvis i intensitet alt efter fiskens rang i flokken og humør.
Størrelse18-21 cm, hunnerne generelt mindst, men undtagelser forekommer.
KønsforskelFiskene er monomorfe (kønnene ligner hinanden), men hannerne har generelt mere forlængede og tilspidsede finner, og hunnerne kan blive ret runde om bugen. Genitalpapillen er kort og afrundet hos hunnen, lang og spids hos hannen.
FormSe fotos. ”Araguaia – Orange Head” er mere slank i det.
Optimale forhold
FoderFoderet bør være meget varieret, og indeholde både animalske og vegetabilske fødeemner. Dvs. et udvalg af frostfoder, pellets, rå fisk og rejer, samt knuste ærter og skoldet spinat.
Min. akvarie400 - 1000
BelysningMedium
BiologiLarvophil mundruger, som midlertidigt danner par under leg og yngelpleje.
BiotopI tørtiden, hvor vandstanden er lav, består biotopen stort set udelukkende af sand- eller dyndbund, men i regntiden, hvor vandstanden er høj, er habitatet noget mere varieret, og omfatter store områder af oversvømmet skovbund og krat. I flodens hovedløb er der skjulesteder i form af væltede træstammer, grene og trærødder, samt fore klippeformationer. Der findes ingen ægte vandplanter i det meget grumsede vand, og der er moderat strøm. Hårdheden er nær 0, og pH er 6,2-6,8. Temperaturen er i gennemsnit 28 grader, men kan svinge mellem 22 og 34 grader alt efter årstid.
CirkulationMiddel
DekorationFint, afrundet sand, gemmesteder i form af store trærødder og sten, robuste planter, som er beskyttet mod opgravning ved at lægge større sten omkring rodhalsen, samt flydeplanter i overfladen.
Vandværdier
Temperatur
26 – 29 °C
dH
1 – 20
pH
6,0 – 8,0