Ectodus sp. "descampsi ndole"

Handelsnavn: Ectodus descampsi "Yellow"

Billeder

Ectodus sp. "descampsi ndole"

Copyright: JJphoto

Beskrivelse

VarianterKendes ikke
Generel beskrivelseEctodus sp. "descampsi ndole" er en endnu videnskabelig ubeskrevet cichlide, der har ligheder med Ectodus descampsi. Forskellen består i at E. sp. "descampsi ndole" er større og kraftige bygget end E. descampsi og har en væsentligt længere rygfinne, der giver den præg af en sejl-finne. Tillige har E. sp. "descampsi ndole" langt flere farver og ryg-, gat- og halefinne, samt overdelen af kroppen er farvet i gult. Arbejdsnavnet hentyder til at arten først blev set i Ndole bugten i Zambia, men udbredelsesområdet dækker nu hele Zambia og en del af Tanzania. Går også under navnet Ectodus descampsi "Yellow" eller E. descampsi "Zambia" E. sp. "descampsi ndole" er en cichlide, der holder til over den øde sandbund på lavt vand, men i forhold til Xenotilapia arterne, hviler den ikke direkte på sandbunden, men svømmer et stykke over. Med pludselige dyk tager den en mundfuld sand og filtrerer det for små krebsdyr og insektlarver. Uden for yngletiden danner den store stimer, gerne sammen med Cardiopharynx schoutedeni og Lestradea perspicax, og de lokale fiskere fanger dem ofte sammen. I akvariet opretholder hannerne konstant territorier omkring deres sandreder - jeg havde engang tre fuldt udfarvede hanner til at stå på række - et rigtigt flot syn! Hannerne er noget aggressive og jager alle væk fra deres territorium, så man skal være opmærksom på om hunner, underkuede hanner og evt. andre fisk bliver for stressede. Kræver et stort akvarium på minimum 130 cm for at der både er plads til hannernes territorier og andre fisk. Det er bedst at holde mindst to hanner - en enkelt han farver sjældent helt ud.

Yngleadfærd

YngleadfærdI yngletiden graver hannerne store flade sandreder med en diameter på 30-40 cm og prøver at lokke legemodne hunner til. Hannerne har i denne periode nogle helt fantastiske farver i gult og blåt og undersiden af hovedet og bugfinnerne bliver knaldsorte. Hunnerne har ikke samme klare farver og er sølvfarvede. E. sp. descampsi ndole er en maternal mundruger og hunnerne er alene om mundrugningen, der normalt tager tre uger. Der er ingen videre yngelpleje når først ungerne har forladt hunnens mund  sjovt er det at den øjeplet den findes i de voksnes rygfinne er synlig så snart ungerne er sluppet ud.
Antal unger50

Info

TypeCichlider, Tanganyika - Sandcichlider
HandelsnavnEctodus descampsi "Yellow"
Videnskablig beskrevetIkke videnskabeligt beskrevet

Udseende

Størrelse han14
Størrelse hun12

Optimale forhold

FoderArtemia, Cyclops , Flagefoder
Min. akvarie325
Holdes bedst somFlok

Vandværdier

Temperatur
2427 °C
pH
7.59.3
Akvariefisk.dk