Altolamprologus fasciatus
Billeder

1 / 3
Beskrivelse: Altolamprologus fasciatus
Beskrivelse
VarianterFindes i hele søen - ingen varianter kendes
Generel beskrivelseAltolamprologus fasciatus er en rovcichlide fra Tanganyika søen, der primært ernærer sig af cichlideunger. I modsætning til de andre Altolamprologus arter, A. calvus og A. compressiceps, jager A. fasciatus højere oppe i vandet, op til en meter over klippekysten, der er dens foretrukne opholdssted. Når den lokaliserer et bytte, stiller den sig i en typisk jagtpositur med kroppen stillet skråt nedad parat til at slå til. Den er meget hurtig, og angriber fra op til en meters afstand.
Der er stor størrelsesforskel mellem kønnene men ellers ingen ydre kønsforskel.
A. fasciatus holdes bedst parvis, sammen med andre robuste cichlider, i minimum et 250 l akvarium. Den generer ikke andre fisk, men man skal ikke regne med, at ret meget af deres yngel vokser op.
Yngleadfærd
YngleadfærdA. fasciatus er kun territoriel under yngletiden, og uden for denne svømmer de rundt alene på jagt efter bytte. Når yngletiden nærmer sig, udvælger hunnen et hul i klipperne, der akkurat er stort nok til hende, men er for lille til hannen. Når hunnen er parat til leg, lokker hun en han ned til hulen. Der befrugter hannen de lagte æg uden for hulen. Efter æglægningen blokerer hunnen indgangen med sin krop, og hannen patruljerer i nærheden i et par dage. Han er dog som ofte forsvundet, når ungerne er fritsvømmende efter 10 dage.
Antal unger200
Info
TypeCichlider, Tanganyika - Huleleger
Videnskablig beskrevet(Boulenger, 1898)
Udseende
Størrelse han15
Størrelse hun9
Optimale forhold
FoderArtemia, Krill, Levende føde, Myggelarver (Sorte)
Min. akvarie250
Holdes bedst somPar
Vandværdier
Temperatur
24 – 27 °C
pH
7.5 – 9.3