Lamprologus speciosus

Billeder

Lamprologus speciosus

Beskrivelse: Lamprologus speciosus

Beskrivelse

VarianterFindes kun mellem Kalamie og Moliro i Congo - ingen varianter kendes
Generel beskrivelseLamprologus speciosus er en sneglehuscichlide Tanganyika søen. Den minder meget i kropsformen om L. stappersii og L. ocellatus, men adskiller sig fra disse ved at have en tydelig sort søm i rygfinnen og en sort og hvid søm på halefinnen. I søen lever L. speciosus og L. stappersii side om side, men L. speciosus findes generelt på noget dybere vand end L. stappersii. Den lever i og omkring de store mængder tomme sneglehuse der samles hvor strømmen ikke er så stærk. Den ernærer sig af små krebsdyr og insektlarver. Både hannen og hunnen opholder sig i tomme sneglehuse og så vidt vides har hannen et harem på mellem to og fem hunner. Hannen opretholder i territorium, der består af flere tomme sneglehuse - et bebor hannen selv og resten graves ned og dækkes fuldstændigt med sand. Ved at gøre dette forhindrer hannen at andre end de hunner han vil parre sig med tager ophold i hans sneglehuse. En hun der er interesseret i at slå sig ned i hannens territorium, må først overbevise hannen om, at han skal grave et af sine sneglehuse fri. Et akvarium til L. speciosus behøver ikke være særligt stort et 60 liters kan gøre det, men det anbefales at holde dem i lidt større akvarier, så de bedre kan udfolde deres adfærd. Akvariet indrettes med et lag fint sand og masser af tomme sneglehuse. De rigtige Neothauma sneglehuse er dyre og kan være svære at få fat, men almindelige vinbjergsneglehuse er lige så gode. L. speciosus holdes bedst i en haremsgruppe med en enkelt han og flere hunner. L. speciosus er ikke ret almindelig i handlen, men er lige så nem at passe og opdrætte som sine to nære slægtninge, L. ocellatus og L. stappersii.

Yngleadfærd

YngleadfærdEr hunnen først blevet accepteret, foregår legen hurtigt efter, ved at hunnen lokker hannen hen til sit sneglehus og lægger nogle æg i sneglehuset. Hunnen bakker ud og hannen svømmer ind og befrugter æggene. Ungerne er fritsvømmende efter 10 dage og bliver passet på af hunnen. Hannen tolererer ungerne i hans territorium i et par måneder.

Info

TypeCichlider, Tanganyika - Sneglehusleger
Videnskablig beskrevetBüscher, 1991

Udseende

Størrelse han5
Størrelse hun3

Optimale forhold

FoderArtemia, Cyclops , Flagefoder
Min. akvarie63
Holdes bedst somTrio (1 Han - 2 Hunner)

Vandværdier

Temperatur
2427 °C
pH
7.59.3
Akvariefisk.dk