Neolamprologus pulcher
Handelsnavn: Daffodil
Billeder

1 / 3
Beskrivelse: Neolamprologus pulcher
Beskrivelse
VarianterDer findes mange - den nok mest kendte er N. pulcher "daffodil" der stammer fra Kantalamba og er kendetegnet ved sine gullige finner
Generel beskrivelseNeolamprologus pulcher er meget nært beslægtet med prinsessecichliden N. brichardi, men der er dog små forskelle, bl.a. i mønsteret på gællelåget. Begge arter har to mørke streger mellem øjnene og kanten af gællelåget. Hos N. brichardi har dette mønster form som et T der er lagt ned på siden. Hos N. pulcher er stregen lige bag øjet ikke vandret, men bøjer nedad og rammer ikke den lodrette streg på kanten af gællelåget, i noget der kunne ligne to C'er. I akvariet krydser de to arter og afkommet er fertilt, så de to skal ikke holdes i samme akvarie.
Et akvarie til et enkelt par N. pulcher behøver ikke være større end 128 liter, men vil man rigtigt iagttage koloni-adfærden er et 250 liters bedre. Akvariet indrettes med en sten opbygning i den ene side der gerne må nå næsten helt op til overfladen. Start med et enkelt par og inden der er gået lang tid, vil man kunne iagttage et væld af unger i forskellig størrelse, der alle bliver beskyttet af forældre fiskene.
N. pulcher er en aggressiv cichlide og man får nok mest ud af at holde dem i et artsakvarium, evt. med nogle af de mere robuste sneglehuscichlider som L. brevis og L. ocellatus i den modsatte ende af stenopbygningen.
Yngleadfærd
YngleadfærdN. pulcher lever i kolonier i den dybere del af klippekysten, og lever af det zoo-plankton og de små krebsdyr der driver forbi med strømmen. Set udefra kunne det se ud som om de danner enorme stimer, men faktisk drejer det sig om utallige kolonier af par og deres afkom. Hvert par har et lille område, hvor æggene lægges og ungerne vokser op. Ældre unger passer på deres mindre søskende og øverst står parret og forsvarer alle ungerne. Denne spændende koloni adfærd kan også iagttages under akvarieforhold.
Info
TypeCichlider, Tanganyika - Huleleger
HandelsnavnDaffodil
Videnskablig beskrevet(Trewavas & Poll, 1952)
Udseende
Størrelse han8
Størrelse hun8
Optimale forhold
FoderArtemia, Cyclops , Flagefoder, Myggelarver (Sorte)
Min. akvarie128
Holdes bedst somFlok
Vandværdier
Temperatur
24 – 27 °C
pH
7.5 – 9.3