Xystichromis phytophagus

Handelsnavn: "Christmas Fulu"

Billeder

Xystichromis phytophagus
1 / 6

Beskrivelse: phytophagus_Han

Beskrivelse

Generel beskrivelseXystichromis phytophagus er uddød i Victoriasøen, men findes stadig ved Lake Kanyaboli, en sø i den nordlige del af Kenya. Greenwood observerede dem for første gang i 1966. Han fandt dem over sandbund, tæt på steder med grønt føde. Alle individer der er blevet obduceret, har haft alger i deres mavesække. Der er desværre ikke særlig mange tilbage ved Lake Kanyaboli. Phytophagus er derfor blevet registreret på Redlist.org som meget nær uddød. Det er en god begyndercichlide, da den er meget hårdføre. Den er også ofte set i akvarieforhold rundt omkring i verden. Det skyldes naturligvis også dens fantastiske farver. Derudover er det en meget aktiv cichlide. Den bliver også kaldet "Christmas fulu". Det skyldes dens enorm flotte yngledragt. Men hvad det har med julen at gøre, ved jeg ikke. I akvariet skal man sørge for masser af sand da den roder meget rundt deri. Der er mange der mener at de rigtig godt kan lide planter. Derudover vil det være godt med masser af træ som gemmesteder. Hvis man smider kalk i akvariet bliver pH-værdien lidt højere end phytophagus kan lide. Men det kan sagtens gå med kalk, da den som sagt er meget hårdføre. Hannerne er rimelig aggressive og territoriale. Man kan ikke holde flere hanner i ét akvarium, så skal der være tale om et meget stort akvarium. Det går ikke at holde hannen med 2 hunner foreksempel. Der er virkelig snak om en han som er hård mod hunnerne. Faktisk er den så grov, at der er mange der mener at 6-7 hunner til én han er passende. Man kan selvfølgelig gøre det en del lettere for hunnerne med en masse gemmesteder. Hvis man sørger for dette, kan man godt nøjes med 4 hunner til én han. Det er en enormt fascinerende cichlide at følge og den er bestemt også smuk. Den er meget normal i akvarieforhold og er bestemt ideél for enhver akvarist.

Yngleadfærd

YngleadfærdHannen bygger en rede i sandet. Her lokker han hunnen hen med sine utrolig flotte farver. Parringen foregår ved tail-chasing. Hunnen ligger kun 1-2 æg af gangen, så det tager sin tid inden de er færdige. Når de er færdige, efter ca. 1 time, jager hannen hende væk. De er meget lette at få til at yngle. Hunnen går med skuffe i 14-16 dage.
Antal unger30-50

Info

TypeCichlider, Victoria - Uddøde arter
Handelsnavn"Christmas Fulu"
Videnskablig beskrevetGreenwood i 1965

Udseende

FarverDens grundfarve er grå. Derudover har den gul, rød, grøn, lilla, sort og orange farver. Ja, kort sagt, den har mange farver. Dens farver hører til blandt de flotteste i Victoriasøen efter min mening. Hunnerne er ikke helt så spændende. De er grå med en sort tværstribe.
Størrelse han12
Størrelse hun10

Optimale forhold

FoderAlger, Flagefoder, Rejemix, Spirulinaflager
Min. akvarie128
Holdes bedst somFlok

Vandværdier

Temperatur
2328 °C
pH
7.58.2
Akvariefisk.dk