Xystichromis nuchisquamulatus
Billeder

Beskrivelse: Xystichromis nuchisquamulatus han
Copyright: Stanislav Kislyuk
Beskrivelse
Generel beskrivelseXystichromis nuchisquamulatus lever både ved Victoriasøen og ved Victoria-nilen. Den er ret tæt på at være uddød i naturen, men er det endnu ikke. Dog regner man ikke med at den vil blive ved med at overleve i naturen. Udover ved Victoria-nilen findes den også midt i Victoriasøen ved Godziba Island. Godziba Island ligger på ret åbent vand, langt fra fastlandet, og det er et sted hvor cichliderne har haft det svært ved at overleve. Her er Xystichromis nuchisquamulatus som sagt, bestemt ikke en undtagelse.
Den lever af meget fine alger hvor den vælger helt specifike algetyper. Derudover lever den også af planter, og igen kun bestemte arter, især en plante som Oedogonium. Dog er det sjældent den spiser hele planter, men som regel kun toppen af dem.
Ved Godziba Island er der som sagt meget åbent vand, men helt inde ved kysten er der store stenblokke. Det er som regel her man finder Xystichromis nuchisquamulatus, som gerne svømmer rundt på stenfladerne og græsser alger.
Det er ikke ofte den ses i akvariehobbyen, dog er den set i Danmark før. Man skal ikke holde mere end en enkelt han i sit akvarium. Jeg har hørt, at kommer der flere hanner til, vil de alle blive slået ihjel, indtil der kun er én tilbage. Den enkelte han skal gerne have mange hunner, her mener jeg minimum 4-5 stykker. På den måde bliver hunnerne ikke så stressede over hannens temperament.
Man kan holde dem helt ned til 180L akvarier. I akvariet vil jeg have enkelte store stenflader som danner huler til hunnerne. Man skal passe meget på med at sætte andre arter ned til dem, da de formentlig let vil krydse. Derudover er hannens temperament svær at kontrollere overfor andre hanner af anden art. Xystichromis nuchisquamulatus er bestemt en cichlide som fortjener et artsakvarium. Holder man dem i et artsakvarium skal man have rigtig mange hunner, da de godt kan blive stressede af, ikke at være mange i akvariet (lidt ligesom vi kender fra Mbunaer fra Malawi). Da de spiser enkelte planter, skal man selvfølgelig passe på med, hvilke man sætter ned til dem om nogen planter overhoved.
Jeg vil mene, at man bør have en vis erfaring for at holde denne ellers smukke cichlide.
Yngleadfærd
YngleadfærdDet en en cichlide der er rimelig let at få yngel på i akvarieforhold. Hunnen er mundruger. Hannen holder et territorium på rimelig aggressiv vis, hvor han lokker hunnen ned. Selve parringen foregår via tail-chasing.
Antal unger20-30
Info
TypeCichlider, Victoria - Uddøde arter
Videnskablig beskrevetHilgendorf i 1888
Udseende
FarverHannerne har en lidt creamet grundfarve. På selve kroppen finder man gule farver med en antydning af grøn. På den øverste del af kroppen er den rød samt på finnerne som dog har en antydning af orange. Ved øjenene har den sorte tværstriber.
Hunnerne har meget mere matte farver.
Størrelse han12
Størrelse hun10
Optimale forhold
FoderAlger, Cichlidesticks, Flagefoder, Rejemix, Spirulinaflager
Min. akvarie180
Holdes bedst somFlok
Vandværdier
Temperatur
24 – 28 °C
pH
7.6 – 8.5