Konia eisentrauti

Billeder

Konia eisentrauti
1 / 2

Beskrivelse: Konia eisentrauti

Beskrivelse

Generel beskrivelseKonia eisentrauti er en vestafrikansk cichlide der kun findes i Barombi-Mbo søen i det vestlige Cameroun - søen lider desværre stærkt under træfældning og deraf følgende erosion, overfiskning og introduktion af fremmede cichlidearter og Konia eisentrauti blev i 1996 optaget på redlist over udryddelsestruede fiskearter. Barombi-Mbo er en af flere små isolerede krater-søer i omegnen af Mungu flodsystemet i Cameroun, der grundet meget langvarig isolation har udviklet en unik og endemisk fiskebestand. Søen er under 5 km i diameter, men indeholder alligevel 17 forskellige cichlidearter, hvoraf 12 er endemiske i søen. K. eisentrauti minder en del om K. dikume, men har et mere afrundet hoved og bliver knap så stor. K. eisentrauti ernærer sig både af alger og insekter og invertebrater. Den ses ofte i små grupper på ret lavt vand. Der er ingen tydelig kønsforskel, men hannerne bliver generelt en anelse større end hunnerne. K. eisentrauti holdes bedst i en lille flok på 8-10 individer i et ikke for lille akvarie - et minimum må være et akvarie med en længde af 130 cm. Hannerne kan være noget revirhævdende under leg, så akvariet skal indrettes med godt med gemmesteder i form af sten og rødder.

Yngleadfærd

YngleadfærdKonia eisentrauti er en bi-parental mundruger, med ret løse parbånd - nogle dage før parringen ses fiskene tæt sammen, men skilles efter endt yngelpleje. Hunnerne er som regel bedre mundrugere end hannerne - fiskene er ret sky under rugningen og lægger ofte i skjul. Efter tre uger er ungerne fritsvømmende og der er ikke blevet observeret yderligere yngelpleje.

Info

TypeCichlider, Øvrige Afrika
Videnskablig beskrevet(Trewavas, 1962)

Udseende

Størrelse han10
Størrelse hun10

Optimale forhold

FoderAlger, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte), Spirulinaflager
Min. akvarie325
Holdes bedst somFlok

Vandværdier

Temperatur
2428 °C
pH
7.08.0
Akvariefisk.dk