Steatocranus gibbiceps
Beskrivelse
Generel beskrivelseSteatocranus gibbiceps er en meget aflang vestafrikansk cichlide, der tilhører gruppen af såkaldte strømcichlider. Det er cichlider der fuldstændigt er tilpasset livet i hurtigtstrømmende bække og i de dele af hovedfloderne hvor strømmen er meget stærk, hvilket bl.a. kommer til udtryk med en reduceret svømmeblære.
G. gibbiceps har sit udbredelsesområde i den mellemste og nedre del af Congofloden.
I områderne hvor strømmen er stærk, er alt sand og sediment skyllet væk og bunden består derfor af klipper. Steatocranus gibbiceps findes tit tæt på bredden i huler eller sprækker i klipperne og ernærer sig primært af små muslinger og andre krebsdyr der findes i sprækkerne.
Der er tydelig forskel mellem kønnene - hannen bliver størst og udvikler med tiden en stor pandepukkel. S. gibbiceps kan ved første øjekast minde en del om S. casuarius, men S. gibbiceps har lyse skæl med en mørk kant, mens S. casuarius har mørke skæl med en lys kant.
Et akvarie til Steatocranus casuarius gibbiceps ikke have et bundareal på mindre end 100 x 40 cm - højden betyder ikke så meget da fiskene altid holder sig til et fast underlag. Vil man holde andre arter sammen med den, kræver det dog et større akvarie. Arten er noget aggressiv og det anbefales at den holdes parvis. Akvariet indrettes med mange store sten der danner huler og sprækker. Cirkulationen skal være kraftig, da fiskene kræver iltrigt vand.
Steatocranus gibbiceps passer fint ind i et vestafrikansk biotopakvarie sammen med f.eks. en Pelvicachromis og Benitochromis art.
Yngleadfærd
YngleadfærdSteatocranus gibbiceps er en huleleger der danner faste par. Hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre territorie. Unger fra tidligere kuld tolereres af forælderne.
Info
TypeCichlider, Øvrige Afrika
Videnskablig beskrevetBoulenger, 1899
Udseende
Størrelse han12
Størrelse hun10
Optimale forhold
FoderArtemia, Cyclops , Flagefoder, Krill, Muslinger
Min. akvarie250
Holdes bedst somPar
Vandværdier
Temperatur
23 – 26 °C
pH
6.5 – 7.5