Hemichromis elongatus

Billeder

Hemichromis elongatus

Beskrivelse: Hemichromis elongatus

Beskrivelse

Generel beskrivelseHemichromis elongatus er en vestafrikansk cichlide, der tilhører gruppen af såkaldt "femplettede" Hemichromis, sammen med H. fasciatus og H. frempongi. De "femplettede" Hemichromis adskiller fra resten af arterne i Hemichromis slægten, de såkaldte Juvel eller Røde cichlider, ved at have fem tydelige sorte pletter langs siden af kroppen. Hemichromis elongatus kendes fra H. fasciatus og H. frempongi ved, at have en række røde langsgående bånd på siden af kroppen. Hemichromis elongatus forekommer naturligt i både skovfloder og åbne floder på savannen, fra Sierra Leone til Okavango og Zambezi flodsystemerne. Individer der kommer fra kraftigt strømmende vand er slankere og mere aflange, end individer fra mere langsomt flydende vand, der har en tendens til at blive mere højryggede. Det er en stor rovcichlide, der primært ernærer sig af andre cichliders unger og krebsdyr. I naturen kontrollerer et par et område, der er så stort som 20 x 5 meter, hvor alle artsfæller jages væk. Når ungerne er fritsvømmende svømmer parret rundt med ungerne på jagt efter føde og enhver fisk inden for en radius af 3 meter jages meget aggressivt væk. H. elongatus sættes ud og bruges pga. sin aggressivitet til at få bugt med udsatte Tilapia arter i forskellige dele af verden. Som det ses af ovenstående er Hemichromis elongatus en stor og meget aggressiv cichlide, der bedst holdes parvis i minimum et 325 liters artsakvarie. Start med at købe en gruppe ungfisk og lad dem selv danne et par - resterende fisk fjernes. Akvariet indrettes med mange skjulesteder i form af rødder og stenopbygninger der danner huler.

Yngleadfærd

YngleadfærdHemichromis elongatus er en pardannende substratleger, hvor begge køn tager del i pasningen og forsvaret af æg, larver og unger. Ungerne tolereres af forældrene til de når en størrelse af ca. 3 cm.
Antal unger1000

Info

TypeCichlider, Øvrige Afrika
Videnskablig beskrevet(Guichenot, 1861)

Udseende

Størrelse han25
Størrelse hun20

Optimale forhold

FoderCichlidesticks, Flagefoder, Krill, Levende føde, Muslinger, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte)
Min. akvarie325
Holdes bedst somPar

Vandværdier

Temperatur
2326 °C
pH
6.57.5
Akvariefisk.dk