Mbipia sp. "red anal blue"
Beskrivelse
Generel beskrivelseMbipia sp. "red anal blue" er ikke en cichlide man endnu kender det helt store til. Det skyldes at det ikke er lang tid siden man opdagede den. Den blev fundet ved Gana Islands lidt nordvest for den store ø, Ukerewe Island. Det skete ved en ny undersøgelse, dette område er nemlig ikke særlig kendt for forskerne. Gana Islands er en ø-gruppe der består af masser af små klippeøer. Det er det mest klipperige område i den sydlige del af Victoriasøen. Dog er der ikke ret dybt, maksimalt 20 meter.
Dens hoved er ret stort i forhold til resten af kroppen, og den minder derfor meget om en Neochromis, men selve hovedprofilen afslører, at det er en Mbipia. Derudover er dens tandsæt meget identiske med de resterende Mbipia. Det er den Mbipia der har det største hoved indenfor sin art.
Det vil være ret spændende at se om den er mere udbredt ved Gana Islands, og om der findes andre Mbipi i dette område vi endnu ikke kender. Dog er det ret usandsynligt, da det resterende område man ikke har undersøgt, er på dybt vand uden klipper. Ved Gana Islands lever denne cichlide ikke sammen med andre Mbipia, men tilgengæld sammen med en del Neochromis- og Paralabidochromis-arter.
Den befinder sig udelukkende hvor der er kæmpemæssige klippestykker hvor den kan græse alger. Den er kun de steder hvor algebeholdningen er rig, det er steder hvor der er masser af sollys på 3-5 meters dybde.
Den har endnu aldrig været i akvarieforhold, så man kan endnu kun gisne omkring det. Akvariet skal helt sikkert indeholde gemmesteder, gerne via store flade stenstykker. Det vil nok være en god idé med masser af hunner til hannen, da han er ret aggressiv og territorial. Hold ikke mere end én han, da det formentlig vil føre til den enes død. De krydser meget let, så vær varsom med at vælge sammenboer til dem.
Denne cichlide har tidligere været kendt som Xystichromis sp. "red anal blue".
Kilder: Ole Seehausen - Lake Victoria Rock Cichlids
Yngleadfærd
YngleadfærdHunnen er mundruger. Parringen foregår formentlig ved at hannen lokker hunnen ned på en flad stenstykke for at parre.
Info
TypeCichlider, Victoria - Uddøde arter
Udseende
FarverDer findes to varianter af hannerne. Begge har en ret lys grundfarve. Der hvor de udskiller sig, er at den ene er ret lyseblå, mens den anden er ret gul. De har begges finner har røde farver.
Hunnerne er langt mere matte i farverne.
Størrelse han10
Størrelse hun8
Optimale forhold
FoderAlger, Cichlidesticks, Flagefoder, Rejemix, Spirulinaflager
Min. akvarie325
Holdes bedst somFlok
Vandværdier
Temperatur
24 – 28 °C
pH
7.6 – 8.5