Cribroheros altifrons
Billeder

Copyright: www.akvariefotografen.dk
Beskrivelse
Generel beskrivelseCribroheros altifrons lever i Costa Rica ved Térraba River og i Panama ved Chiriqui River.
Dens biotop er, hvor der er masser af stenformationer og en god sandbund. Den kan godt lide steder med en del strøm i vandet. Den lever hovedsagligt af invertebrater og forskellige krebsdyr, som den finder i sandet ved at filtrere det, ligesom jordspiserne fra Sydamerika.
Det er en ret aggressiv cichlide, også når den ikke er i parringshumør. Man skal ikke holde den sammen med cichlider, som ikke kan gøre modstand, for så er det sikkert, at de vil blive angrebet. Altifrons er meget grov overfor mindre cichlide-arter.
Akvariet skal indeholde enkelte, men store, stenhuler. Derudover, gerne nogle store trærødder. Det vigtigste er dog, at der er masser af svømmeplads. De kan også godt lide en dyb sandbund.
Man kan sagtens holde dem parvis, da hannen ikke gør hunnen noget, og hvis bare hunnen har en enkelt hule, er der overhovedet ingen problemer.
Desværre er det ikke en cichlide der er så kendt i Europa, men i Amerika kender man en del til den efterhånden. Men generelt kan man sige, at man ikke bør holde den, med mindre man er en meget erfaren akvarist, for den er rimelig problematisk.
Yngleadfærd
YngleadfærdDet er en biparental cichlide. Begge forældre vogter meget nøje over æggene/ungerne. Æggene ligges på en ren stenflade, gerne på en sten, som er gemt lidt væk. Når ungerne bliver fritsvømmene, passer forældrene stadig meget grundigt på dem.
Man skal passe på de andre fisk i akvariet hvis altifrons har lagt æg, for de vogter deres æg meget intensivt. Hvis der kommer andre for tæt på, angriber de, og en altifrons kan altså volde stor skade på andre cichlider.
Antal unger1.000
Info
TypeCichlider, Central Amerika
Videnskablig beskrevetKner i 1863
Udseende
FarverDet er en virkelig charmerende cichlide. Den har en flot lys grundfarve. På midten af kroppen går der en sort vandret streg. Den har et blåligt skær over hele kroppen. Den plejer, som regel, gerne at være lidt mere blå ved hovedet end ved resten af kroppen.
Hunnerne ligner hannerne rimeligt meget.
Størrelse han22
Størrelse hun22
Optimale forhold
FoderArtemia, Cichlidesticks, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte), Rejemix
Min. akvarie530
Holdes bedst somPar
Vandværdier
Temperatur
22 – 29 °C
pH
6.5 – 7.5