Nanochromis sp. "bloody mary"
Beskrivelse
Generel beskrivelseNanochromis sp. "bloody mary" er en lille ubeskrevet vestafrikansk dværgcichlide, der forekommer i Congo flodsystemet. Den blev fundet og første gang importeret af tyskeren Schliewen i 2003.
Den lever af små krebsdyr, invertebrater, alger og detritus.
Nanochromis sp. "bloody mary" minder en del om N. sabinae, men kendes fra sidstnævnte ved at have et rødfarvet hoved og en rødlig hale-, ryg- og gatfinne.
Forskellene mellem kønnene er tydelige; hannen er større, har længere og mere udtrukne finner og en række små mørke pletter i hale-, ryg- og gatfinne - kønsmodne hunner får en violet farvet mave.
Et akvarie til N. sp. "bloody mary" skal ikke være for lille - helst ikke mindre end 128 liter og gerne større - da specielt hannen kan være noget aggressiv. Akvariet indrettes med masser af gemmesteder i form af rødder, plantetykninger og små huler i form af stenopbygninger. Bundlaget bør være af fint sand.
Yngleadfærd
YngleadfærdN. sp. "bloody mary" er en pardannende huleleger - parret graver en lille hule under en rod eller sten, hvor æggene lægges. Hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre revir. Æggene klækker efter 2-3 dage og ungerne er fritsvømmende efter 4 dage. Parret fortsætter yngelplejen og leder ungerne rundt i akvariet på jagt efter føde.
Info
TypeCichlider, Øvrige Afrika
Videnskablig beskrevetIkke videnskabeligt beskrevet
Udseende
Størrelse han7
Størrelse hun5
Optimale forhold
FoderAlger, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte), Spirulinaflager
Min. akvarie128
Holdes bedst somPar
Vandværdier
Temperatur
23 – 26 °C
pH
5.5 – 7.0