Parananochromis longirostris
Billeder

1 / 3
Beskrivelse: Parananochromis longirostris par
Beskrivelse
Generel beskrivelseParananochromis longirostris er en vestafrikansk cichlide, der forekommer i Ivindo flodsystemet i det nordøstlige Gabon og i Dja flodsystemet i Cameroun.
P. longirostris lever som de andre Parananochromis arter i småfloder og bække, ofte ganske tæt på bredden hvor der er mange skjulesteder i form af rødder, nedfaldene grene, planter og blade. Den ernærer sig hovedsagligt af alger og aufwuchs, men tager også små krebsdyr og insektlarver.
Den kendes let fra andre Parananochromis arter, ved sin størrelse og farvetegninger.
Der er stor forskel mellem kønnene; hannen bliver størst og udvikler med tiden forlængede og mere udtrukne finner - begge køn har lysende grønne skæl på kroppen, men de er tydeligst hos hannen.
Et akvarie til P. longirostris indrettes med godt med skjulesteder i form af rødder, stenopbygninger og plantetykninger, men også fri svømmeplads - bunden skal bestå af fint sand. Den holdes bedst i en lille flok i minimum et 325 liters akvarie og meget gerne større.
Meget vigtigt ved hold af Parananochromis er temperaturen, der ikke må overstige 25 C, da en højere temperatur gør dem meget modtagelige for sygdomme og de holdes derfor bedst ved 21-24 C.
Yngleadfærd
YngleadfærdParananochromis longirostris er en pardannende huleleger, hvor begge køn tager del i plejen af æg og larver - æggene klækker efter 3-4 dage og ungerne bliver fritsvømmende efter 9-12 dage. Forælderene fortsætter yngelplejen og leder ungerne rundt i akvariet på jagt efter føde.
Antal unger400
Info
TypeCichlider, Øvrige Afrika
Videnskablig beskrevet(Boulenger, 1903)
Udseende
Størrelse han18
Størrelse hun10
Optimale forhold
FoderAlger, Artemia, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte), Spirulinaflager
Min. akvarie325
Holdes bedst somFlok
Vandværdier
Temperatur
21 – 24 °C
pH
6.0 – 7.5