Teleogramma depressum
Billeder

1 / 3
Beskrivelse: Teleogramma depressum hun
Beskrivelse
Generel beskrivelseTeleogramma depressum er en meget aflang vestafrikansk cichlide, der tilhører gruppen af såkaldte strømcichlider. Det er cichlider der fuldstændigt er tilpasset livet i hurtigtstrømmende bække og i de dele af hovedfloderne hvor strømmen er meget stærk - en tilpasning der bl.a. kommer til udtryk i en reduceret svømmeblære.
T. depressum har sit udbredelsesområde i den nedre del af Congo flodsystemet syd for Kinshasa.
I områderne hvor strømmen er stærk, er alt sand og sediment skyllet væk og bunden består derfor af klipper. Teleogramma findes tit tæt på bredden i huler eller sprækker i klipperne og ernærer sig primært af insektlarver og små krebsdyr, men tager også yngel og småfisk.
Der er tydelig forskel mellem kønnene; hannen bliver størst og kønsmodne hunner har en rosafarvet mave.
Et akvarie til Teleogramma depressum skal ikke have et bundareal på mindre end 100 x 40 cm - højden betyder ikke så meget da fiskene altid holder sig til et fast underlag. Vil man holde andre arter sammen med den, kræver det dog et større akvarie. Arten er aggressiv, specielt mod artsfæller og det anbefales at den holdes parvis. Akvariet indrettes med mange store sten der danner huler og sprækker. Cirkulationen skal være kraftig, da fiskene kræver iltrigt vand.
Yngleadfærd
YngleadfærdTeleogramma depressum er en huleleger der danner faste par, hvor hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre revir. Æggene klækker efter 3-4 dage og ungerne bliver fritsvømmende efter 8-9 dage.
Antal unger30
Info
TypeCichlider, Øvrige Afrika
Videnskablig beskrevetRoberts & Stewart, 1976
Udseende
Størrelse han12
Størrelse hun9
Optimale forhold
FoderArtemia, Cyclops , Daphnier, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte)
Min. akvarie180
Holdes bedst somPar
Vandværdier
Temperatur
23 – 26 °C
pH
6.5 – 7.5