Lamprologus werneri

Billeder

Lamprologus werneri

Copyright: Tonny Brandt Andersen

Beskrivelse

Generel beskrivelseLamprologus werneri er en aflang vestafrikansk cichlide, der tilhører gruppen af såkaldte strømcichlider. Det er cichlider der fuldstændigt er tilpasset livet i hurtigtstrømmende bække og i de dele af hovedfloderne hvor strømmen er meget stærk - en tilpasning der bl.a.kommer til udtryk i en reduceret svømmeblære. L. werneri har sit udbredelsesområde i Congo floden i og omkring Stanley Pool. Den minder en del om de andre strømlevende Lamprologus, men har den mest langstrakte krop af dem alle. I områderne hvor strømmen er stærk, er alt sand og sediment skyllet væk og bunden består derfor af klipper. De strømlevende Lamprologus findes tit tæt på bredden i huler eller sprækker i disse klipper og ernærer sig primært af insektlarver og små krebsdyr, men tager også yngel og småfisk. Der er tydelig forskel mellem kønnene; hannen bliver størst og udvikler med tiden forlængede finner og en lille pandepukkel. Et akvarie til Lamprologus werneri skal ikke have et bundareal på mindre end 100 x 50 cm - højden betyder ikke så meget da fiskene altid holder sig til et fast underlag. Vil man holde andre arter sammen med den, kræver det dog et større akvarie. Arten er aggressiv, specielt mod artsfæller og det anbefales at den holdes parvis. Akvariet indrettes med mange store sten der danner huler og sprækker. Cirkulationen skal være kraftig, da fiskene kræver iltrigt vand.

Yngleadfærd

YngleadfærdLamprologus werneri er en huleleger der danner faste par, hvor hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre revir. Æggene klækker efter 3-4 dage og ungerne bliver fritsvømmende efter 8-9 dage.
Antal unger200-400

Info

TypeCichlider, Øvrige Afrika
Videnskablig beskrevetPoll, 1959

Udseende

Størrelse han15
Størrelse hun10

Optimale forhold

FoderArtemia, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte)
Min. akvarie250
Holdes bedst somPar

Vandværdier

Temperatur
2326 °C
pH
6.57.5
Akvariefisk.dk