Theraps irregularis
Billeder

1 / 3
Beskrivelse: Theraps irregularis
Beskrivelse
VarianterDer findes forskellige farveformer alt efter fangststedet. Individer fra det sydlige Mexico er rødlige på struben og brystet, mens den røde farve knapt er synlig på individer fra Guatemala
Generel beskrivelseTheraps irregularis er en mellemstor, mellemamerikansk cichlide, der lever i stærkt strømmende floder og bække. Den findes i bifloder i den øvre del af Rio Usamacinta flodsystemet i Mexico, bl.a. i Rio Chocoljá, Rio Chancalá og Rio Corzo. Derudover, findes den også i enkelte floder, der munder ud i Honduras bugten i det sydlige Mexico og Guatemala, bl.a. i Rio Saquiz og Rio Cianaga.
Den ernærer sig af små krebsdyr, snegle og invertebrater, og har en fødesøgningsadfærd, der er ret speciel; grus og småsten vendes, hvorefter fisken lynhurtigt ser efter, om der gemmer sig noget spiseligt småkravl under stenen. Denne specielle måde at søge føde på, er givetvis en tilpasing til de stærke strømforhold T. irregularis lever under. Adfæren kan også ses under akvarieforhold.
T. irregularis kendes let fra de andre Theraps-arter ved sine spraglede farver. Den er, derudover, også den mest langstrakte art i slægten.
Der er tydelig kønsforskel på voksne individer - hannen bliver størst, og udvikler med tiden et kraftigere hoved og en lille pandepukkel, og har en mere intensiv blå farve.
Da Theraps irregularis er en stor cichlide, en livlig svømmer og ganske aggressiv, kræver den et langt akvarie på minimum 2 meter og gerne længere. Højden derimod, betyder ikke så meget. Akvariet indrettes med en bund af sand, grus og småsten, og mange skjulesteder i form af stenopbygninger og rødder. Da T. irregularis, i naturen, lever i stærkt strømmende vand, skal cirkulation være kraftig.
T. irregularis er den mest aggressive art i Theraps slægten, specielt mod artsfæller, og den holdes derfor bedst parvis. Arten kan være temmelig sky, og er let modtagelig for stress, hvilket kan afhjælpes ved at holde nogle robuste, levendefødende tandkarper sammen med den.
Yngleadfærd
YngleadfærdTheraps irregularis er en pardannende huleleger. Hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre revir. Æggene klækker efter 4 dage, og de små bliver fritsvømmende efter yderligere 4-5 dage, hvorefter hannen også deltager i yngelplejen.
Info
TypeCichlider, Central Amerika
Videnskablig beskrevetGünther, 1862
Udseende
Størrelse han22
Størrelse hun18
Optimale forhold
FoderArtemia, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Krill, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte)
Min. akvarie900
Holdes bedst somPar
Vandværdier
Temperatur
24 – 28 °C
pH
7.5 – 8.5