Neetroplus nematopus

Billeder

Neetroplus nematopus
1 / 4

Beskrivelse: Neetroplus nematopus

Beskrivelse

Generel beskrivelseNeetroplus nematopus er en mellemstor cichlide, der har et stort udbredelsesområde, der strækker sig fra Rio Grande del Matagalpa på den atlantiske side af Nicaragua i nord - inklusiv de store Nicaragua og Managua søer - til det nordlige Costa Rica i syd, i floderne i Rio San Juan systemet. I de store søer i Nicaragua lever den på klippekysten, og er den mest talrige cichlide der, mens den i floderne holder til på stærkt strømmende steder med klippebund. Populationerne i søerne er kraftigere bygget og hannerne udvikler en tydelig pandepukkel, mens de i floderne er mere aflange og slanke, og kun udvikler en lille pandepukkel, eller slet ingen. N. nematopus ernærer sig hovedsagligt af at græsse alger og aufwusch fra klipper og sten med sine spatelformede tænder, og minder i den henseende meget om Mbuna fra Malawisøen og Tropheus fra Tanganyikasøen. Den er også set tage yngel af den store rovcichlide Parachromis dovii, der til gengæld tager for sig af retterne af voksne N. nematopus. N. nematopus er let at kende fra andre mellemamerikanske cichlider, ved sin hovedform, tænder og lange forlængede bugfinner. Der er en forholdsvis lille forskel mellem kønnene: Hannen bliver størst og får længere og mere udtrukne finner, og som nævnt, kan hanner fra nogle af populationerne udvikle en pandepukkel. Et akvarie til Neetroplus nematopus indrettes som et klippekyst-akvarie med masser af sten, der danner skjulesteder og huler, gerne med en stærk belysning, der kan give en frodig algevækst. Arten er meget aggressiv også uden for yngletiden, og skal ikke holdes med mindre arter eller med arter fra Thorichthys slægten. Den kan til gengæld fint holdes sammen med væsentlige større cichlider - Der er ingen fare for, at den ikke kommer til sin ret.

Yngleadfærd

YngleadfærdNeetroplus nematopus er en pardannende huleleger - Æggene klækker efter ca. 72 timer, og ungerne bliver fritsvømmende omkring 13 dage efter de er klækket. Hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre revir - Når ungerne svømmer frit, føres de rundt af begge forældre på jagt efter føde og forsvares meget aggessivt.
Antal unger100-150

Info

TypeCichlider, Central Amerika
Videnskablig beskrevetGünther, 1866

Udseende

Størrelse han15
Størrelse hun10

Optimale forhold

FoderAlger, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Levende føde, Rejemix, Spirulinaflager
Min. akvarie250
Holdes bedst somPar

Vandværdier

Temperatur
2428 °C
pH
7.08.5
Akvariefisk.dk