Archocentrus centrarchus
Handelsnavn: Flier cichlid
Billeder

1 / 4
Beskrivelse: Archocentrus centrarchus han
Beskrivelse
Generel beskrivelseArchocentrus centrarchus er en flot cichlide, der har et udbredelsesområde fra de store søer på den atlantiske side af Nicaragua i nord, til Rio San Juan i Costa Rica i syd.
Den foretrækker stillestående eller svagtstrømmende, lavt vand med en mudret bund, mange vandplanter, alger og nedfaldne blade, hvor den ernærer sig af alger, detritus, små krebsdyr, invertebrater og små snegle.
Archocentrus centrarchus kendes let fra andre mellemamerikanske cichlider ved sin høje sammenpressede kropsform og formen på hovedet.
Det har vist sig, ved nogle interessante videnskabelige undersøgelser, at A. centrarchus frembringer dybe lyde, med en frekvens på 100 til 1300 hertz, i forbindelse med aggressions-handlinger, og de tolkes som advarsels- eller truesignaler.
Der er ikke den store forskel mellem kønnene; hannen er størst og udvikler med tiden forlængede og mere udtrukne finner end hunnen.
Et akvarie til Archocentrus centrarchus indrettes med en bund af fint sand, og dekoreres med rødder, stenopbygninger og planter, der danner huler og skjulesteder for fiskene. I et mindre akvarie holdes fisken parvis, men er akvariet større (over 325 l) er der plads til flere par.
Da A. centrarchus er en rolig cichlide, skal den ikke holdes sammen med store og aggressive arter, og man får nok mest ud af fisken ved at holde den i et artsakvarie, evt. sammen med nogle levendefødende tandkarper som f.eks den flotte Poecilia mexicana, der naturligt lever sammen med A. centrarchus
Yngleadfærd
YngleadfærdArchocentrus centrarchus er en pardannende fritleger - i naturen afsættes æggene ofte på finbladede vandplanter, men i akvariet bruges alle lodrette flader. Æggene klækker efter 2-3 dage og som noget ret specielt, hænger de nyklækkede larver i en tynd hæftetråd. Falder nogen ned, hænges de med det samme op af forældrene. Ynglen bliver fritsvømende efter yderligere 4-5 dage. De er meget små, og de første dage udskiller forældrene næring fra siden af kroppen, som ungerne spiser af. Derefter føres ungerne rundt, og beskyttes af forældrene, i jagt på føde.
Antal unger300-600
Info
TypeCichlider, Central Amerika
HandelsnavnFlier cichlid
Videnskablig beskrevetGill & Bransford, 1877
Udseende
Størrelse han16
Størrelse hun14
Optimale forhold
FoderAlger, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte), Spirulinaflager
Min. akvarie250
Holdes bedst somPar
Vandværdier
Temperatur
24 – 28 °C
pH
7.5 – 8.5