Pundamilia sp. "small mouth nyererei"
Beskrivelse
Generel beskrivelseMan finder den ved Miandere Islands som er to øer nær fastlandet ved Sengerema i den sydlige del af Victoriasøen. Disse to øer består af klippebiotoper. Man finder denne cichlide på 3-6 meters dybde. Den lever formentlig mest af plankton.
Pundamilia sp. "small mouth nyererei" er lidt en speciel form indenfor Nyererei-komplekset. Den minder faktisk ret meget om en cichlide der burde høre til ved Psedonigricans-komplekset i stedet, men indtil videre er det ikke tilfældet. Den skiller sig meget ud fra de andre i Nyererei-komplekset med en meget dyb krop og en reletiv lille snude. Dens underkæbe er også lidt bredere.
Noget af det man rigtig har bidt mærke i ved denne Mbipi, er dens mange ægpletter. Der har virkelig mange orange ægpletter.
Ved Miandere Islands ses den gerne sammen med cichlider som; Pundamilia sp. "zebra miandere", Pundamilia sp. "orange dorsal nyererei", Lithochromis sp. "yellow chin pseudonigricans". Den sidst nævnte har en farvedragt som er meget identisk til Pundamilia sp. "small mouth nyererei" hos hannerne.
Hannerne er ret territoriale men egentlig ikke så agressive. Dog tager deres temperament en vending når de er i parringshumør. På grund af deres territoriale natur bør man ikke have mere end en enkelt han i sit akvarie, men tilgengæld en del hunner. Man bør mindst have 3-4 hunner.
Akvariet skal indeholde mange sten og gemmesteder. Det er en god idé med store flade sten som de kan svømme rundt over, det efterligner deres biotop ret godt. Dog skal man være sikker på at der er rigeligt med gemmesteder til hunnerne. Det er godt hvis man kan lave huler der kun er store nok til hunnerne. Det kan være farligt at have andre cichlider i akvariet, da de let krydser. Men ligner de ikke denne cichlide alt for meget, kan det godt gå. Dog skal deres sammenboer være agressive for at kunne klare sig.
Kilder: Ole Seehausen - Lake Victoria Rock Cichlids.
Yngleadfærd
YngleadfærdKendes ikke.
Info
TypeCichlider, Victoria - Uddøde arter
Udseende
FarverHannerne har en sort grundfarve med et lidt grønligt skær. På det yderste af rygfinnen samt anal- og halefinne er der en flot orange farve. Den har rigtig mange ælpletter som også er orange.
Hunnerne er langt mere matte i farverne. De har en grønlig grundfarve. På deres finner kan de få de orange spidser, men meget mere utydeligt end ved hannerne.
Størrelse han11
Størrelse hun8
Optimale forhold
FoderAlger, Cichlidesticks, Flagefoder, Rejemix, Spirulinaflager
Min. akvarie250
Holdes bedst somFlok
Vandværdier
Temperatur
24 – 28 °C
pH
7.6 – 8.5