Pundamilia sp. "ukerewe nyererei"
Beskrivelse
Generel beskrivelseDenne cichlide lever syd for den store ø, Ukerewe Island. Den ses ved Nansio Island og Bwiru Island. Den minder rigtig meget om Pundamilia igneopinnis og Pundamilia pundamilia. I naturen lever den også sammen med Pundamilia pundamilia. Morfologisk set minder den rigtig meget om dem, men det er nu mere farvetegningerne der er skræmmende ens.
Ved Nansio Island lever den nærmest ved en stenhøj. Nansio Island ligger kun 20 meter fra fastlandet ved Ukerewe Island, retter sagt i Nansio Bay. Her svømmer de rundt på 3-5 meters dybde imellem de halvstore stenstykker.
De trækker ikke ind på lavvande hvor der findes masser af sprækker imellem stenene, for her er Pundamilia pundamilia der bestemmer.
Ved Bwiru Island lever den nogle gange på under en meters dybde, men ses oftest ved de 4 meters dybde, og kan sjældne gange ses på 7 meters dybde. Her ses de på det lidt mere åbne vand, men er faktisk set enkelte gange på lavvande sammen med Pundamilia pundamilia ved sprækkerne. Dog er det meget sjælden de ikke befinder sig på de åbne områder i stedet.
Man ser sjældent Pundamilia sp. "ukerewe nyererei" ved Bwiru Island, den er meget mere udbredt ved Nansio Island. Udover at den tit ses sammen med Pundamilia pundamilia, ses den også gerne sammen med Pundamilia sp. "red flank nyererei".
Den ses desværre ret sjældent i akvarieverdenen. I akvariet skal man gerne have enkelte stenhuler, gerne med store flade stenstykker der danne smale dybe huler. Men det vil også være en god idé med steder i akvariet, hvor der er en del svømmeplads. I naturen lever de hovedsagligt af plankton, derfor skal de have masser af grøntfoder i akvariet.
Hannerne er ret territoriale, men de er ikke særlig aggressive, med mindre de er i parringshumør. Indretter man akariet rigtigt kan man godt holde et par hanner sammen, men det vigtigste er masser af hunner (minimum 3-4 stk).
Kilder: Ole Seehausen - Lake Victoria Rock Cichlids.
Yngleadfærd
YngleadfærdKendes ikke.
Info
TypeCichlider, Victoria - Uddøde arter
Udseende
FarverHannerne er kulsorte med røde spidser på deres finner. Normalt er den røde farve meget skarp, men der findes også individer hvor rygfinnen er orange. Hannernes ægpletter er orange. De har 6-7 lodrette striber, som dog bliver meget utydelige når de bliver fuldvoksne.
Hunnerne har en brunlig grundfarve med en rød antoning. De har også 6-7 utydelige lodrette striber. Det specielle ved dem er, at deres skældspidser har et skinnende udseende.
Størrelse han10
Størrelse hun8
Optimale forhold
FoderCichlidesticks, Flagefoder, Rejemix, Spirulinaflager
Min. akvarie250
Holdes bedst somFlok
Vandværdier
Temperatur
24 – 28 °C
pH
7.6 – 8.5