Cyphotilapia frontosa
Handelsnavn: Tanganyika humphead, gentle giant
Billeder

1 / 8
Beskrivelse: C. Frontosa Blue mpimbwe
Beskrivelse
VarianterBurundi, moba, zaire, Mpimbwe, kitumba, seven stribe Kigoma, og mange andre.
Generel beskrivelseC. Frontosa er en af de større cichlider fra Tanganyika søen, hvor den er endemisk. Den lever på en rimelig stor dybde. Den er således fanget helt ned til 70 meter.
Den bliver stor. For de største typers (Burundi varianten) vedkommende helt op til 35 cm. Under akvariehold, er der forlydner om individer på op til 45cm. Dette er dog ikke dokumenteret.
I naturen lever C. Frontosa primært af fisk. Specielt af Cyprichromis typerne. Den jager ikke sin føde. Men bruger en mere energibesparende metode. Den starter sin fødesøgning mens det stadig er mørkt, og dens byttefisk sover på bund og klipper. Så kan den lige så stille sluge byttefisken.
I naturen forekommer C. Frontosa i flokke. Disse kan sagtens indeholde flere hanner, og rugende hunner.
I akvariet er C. Frontosa nem at have med at gøre. Den er meget robust, og bliver sjældent syg. Dog syntes der at være en del problemer med vildtfangede eksemplarer, der får luft i mave/tarm. Derved står de op "popper" i vandet og skal konstant kæmpe for at holde sig nede.
Dette kan dog afhjælpes med et indgreb. Man skal dog være meget inde i fiskens anatomi, inden man begiver sig ind på dette.
Yngleadfærd
YngleadfærdC. Frontosa er lige så rolig når den yngler, som når den foretager sig alt andet. Hannen dæmper sin farve og lægger sine finner ned, for ikke at skræmme hunnen. Derefter forsøger han at indkredse hende, til et forud bestemt område.
Denne fase kan tage meget lang tid. Personligt har jeg oplevet det stod på i over 14 dage, inden hun var klar. Hannen blev ikke på noget tidspunkt, utålmodig eller voldelig overfor hende.
Når hun omsider er klar, deponere hun et æg, som hun straks tager i munden. Hannen lægger sig derefter på siden, sitrer svagt og slipper sin sæd. Denne tager hunnen i munden, og starter forfra.
Det er udelukkende hunnen der tager sig af mundrugningen.
Antal unger40
Info
TypeCichlider, Tanganyika - Fritsvømmer
HandelsnavnTanganyika humphead, gentle giant
Videnskablig beskrevetBoulenger 1906
Udseende
FarverGrundfarven på Frontosa, er hvid og sort/mørk blå. Den har altid 6 lodrette bånd i mørk blå/sort. Dog med undtagelse af Kigoma varianten. Den har 7.
Alt efter fangstvariant, er den blå farve mere eller mindre intens. Det forreste bånd er også variende efter variant. Hos Burundi typen, findes et næsten lodret forreste bånd. Hvor det hos Mpimbwe varianten, næsten danner en maske foran øjenene, og videre ned over hovedet.
Størrelse han35
Størrelse hun22
Optimale forhold
FoderArtemia, Cichlidesticks, Flagefoder, Krill, Levende føde
Min. akvarie530
Holdes bedst somFlok
Vandværdier
Temperatur
23 – 27 °C
pH
7.5 – 8.5