Chiapaheros grammodes

Billeder

Chiapaheros grammodes

Copyright: www.akvariefotografen.dk

Beskrivelse

Generel beskrivelseArten har udbredelse i det sydlige Mexico og det vestlige Guatemala i Rio Grande de Chiapa-bækkenet. Den lever hovedsaligt i vandområder med ret kraftig strøm. Chiapaheros grammodes er en typisk rovfisk, hvor man tydeligt kan se de bagudrettede gribetænder i munden. Derfor bør man ofte give dem grove foderemner som regnorme, rejer, fiskekød o.l. Akvariet bør indrettes med en kombination af store sten og trærødder, som anbringes således, at de danner naturlige territorier og skjulesteder Chiapaheros grammodes kan være meget aggressiv og voldig i sin adfærd. Derfor bør man kun holde den i store akvarier med selskab af andre store cichlider, som kan forsvare sig. Det kunne f.eks være Parachromis managuensis, P. motaguensis, Amphilophus citrinellus eller Amphilophus trimaculatus.

Yngleadfærd

YngleadfærdChiapaheros grammodes er ikke pardannende, som man ellers ser det hos fleste andre mellemamerikanske cichlider. Hunnerne opsøger hannerne, når de er legemodne, og afsætter deres op til 800, ret store, æg på en rengjort sten eller rod. Æggene klækker efter ca. 5 dage og efter yderligere 5 - 6 dage er ungerne fritsvømmende. Derefter forlader hunnen hannen og søger til mere rolige omgivelser. Her tager hun sig alene af ynglen i omkring 3 - 4 uger, hvorefter de bliver "smidt ud" af reden. Det er altid en god idé at tage ungerne fra i god tid, hvis man vil fodre dem op, da hunnen i denne periode er meget nervøs, og bliver hun for stresset, æder hun ungerne.
Antal unger800

Info

TypeCichlider, Central Amerika
Videnskablig beskrevetTaylor & Miller, 1980

Udseende

FarverKropsfarven er gullig oliven med et metalagtigt skær. Hos hannen ses, på hvert skæl, en lille rød plet, der danner punkterede længdestriber. Hunnen har røde skælkanter, der danner et netagtigt mønster over hele kroppen.
Størrelse han25
Størrelse hun20

Optimale forhold

FoderCichlidesticks, Levende føde, Myggelarver (Røde)
Min. akvarie530
Holdes bedst somPar

Vandværdier

Temperatur
2430 °C
pH
78
Akvariefisk.dk