Aulonocara koningsi
Handelsnavn: Koningsi mbenji, Blue regal, Mbenji peacock, "stuartgranti mbenji"
Billeder

Beskrivelse: Aulonocara sp. "stuartgranti mbenji"
Copyright: Philippe Burnel
Beskrivelse
Generel beskrivelseDette er en Aulonocara i en mellemstørrelse. Den kræver et akvarie i en pæn størrelse, som angivet, samt åbent vand over substrat, bestående af finere sand. Fisken lever under naturlige forhold på omkring 7-10 meters dybde, ved overgangszonen, men over åbent sand. Fisken søger føde ved hjælp af sit specielle sanseorgan, der består af en række forstørrede sanseporer i den nederste del af hovedregionen. Derfor bør specielt kravet om fint sand tilgodeses, da denne art kan finde på at rode en del bundlaget. Fisken kan generelt anses for at være rolig, og man kan derfor sætte den sammen med andre rolige fritsvømmere.
Yngleadfærd
YngleadfærdHannerne er let territoriale i yngletiden. Deres revir er oftest en hule, gerne umiddelbart i forbindelse med sanbunden. Hunnerne er ikke helt så flokdannende, men vil være at finde omkring hannernes territorier. Legen foregår ved hulerne. Arten er mundrugende, og det er hunnen, der bærer æggene og passer ungerne et stykke tid efter, de er udklækkede. Man kan, i et større akvarie, holde mere end én trio, sørg dog for godt med huler og som sagt, gerne i substrat niveau - Vær dog kritisk omkring at sætte forskellige Aulonocara arter sammen, da de gerne krydser.
Antal unger30
Info
TypeCichlider, Malawi - Aulonocara
HandelsnavnKoningsi mbenji, Blue regal, Mbenji peacock, "stuartgranti mbenji"
Videnskablig beskrevetTawil 2003
Udseende
FarverHannen: Hovedet, kroppen, ryg-, bug- og gatfinne er farvet af en flot metalblå farve, der bedst kan sammenlignes med den, man finder på S. fryeri. På nederste del af kroppen og ud på dele af bugen og fortsættende ud på halefinnen, er der en lysere gul farve. Yderst på rygfinnen, finder man ydermere en hvid stribe, som danner en rim.
Hunnen: Er lys brun i grundfarven, med mørkere, brune lodrette striber hen over kroppen. Ryg-, hale-, gat- og bugfinne har en let lysegul bred rim.
Størrelse han15
Størrelse hun10
Optimale forhold
FoderArtemia, Cichlidesticks, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Hummeræg, Levende føde, Rejemix
Min. akvarie325
Holdes bedst somTrio (1 Han - 2 Hunner)
Vandværdier
Temperatur
22 – 27 °C
pH
7.5 – 8.5