Lichnochromis acuticeps
Handelsnavn: Haplochromis acuticeps, Lichnochromis acuticeps, Malawi Gar.
Billeder

1 / 4
Beskrivelse: Lichnochromis acuticeps
Beskrivelse
Generel beskrivelseUdbredelse:
Lichnochromis acuticeps er endemisk i Malawisøen. Det vil sige at arten KUN lever denne ene sø, verden over. Lichnochromis acuticeps holder ikke til på nogle bestemte steder i malawisøen, men er fundet over hele søen.
Levested:
Lichnochromis acuticeps ses for det meste ved overgangs zonen, men ses også ofte over frie sand arealer.
Føde:
Lichnochromis acuticeps er en rovfisk, som lever af småt mbuna yngel, samt utaka og andre småfisk.
Jagtmetode:
Lichnochromis acuticeps benytter sig ikke af nogen speciel jagtmetode. Den får ganske enkelt øje på sit bytte og fra det øjeblik drejer det sig for det potentielle bytte kun om én ting: Kom af skinnerne!! Lichnochromis acuticeps jagter herfra sit bytte indtil det er fanget, eller er sluppet væk mellem nogle sten eller klipper.
Temperament:
Lichnochromis acuticeps er en af de mere rolige Malawi rovcichlider. Den er ikke aggressiv på nogen måde, men territorial i yngleperioden.
Akvarieforhold:
Under akvarieforhold bør Lichnochromis acuticeps ikke gå i mindre end 720 liter vand, eller ihvertfald et 200 cm. langt akvarie. Årsagen er at arten bliver relativ stor. 20 cm. for fuldvoksne individer er meget normalt. Endnu en årsag er at Lichnochromis acuticeps er meget territorial under yngleperioden og derfor skal der være god plads, til både den territoriale han og de andre fisk i akvariet. Derudover bør man (Efter min erfaring) holde Lichnochromis acuticeps i flok. Gerne 2-3 hanner og 5-8 hunner. Men den går også glimrende som par/trio.
Selvskab:
Selvom Lichnochromis acuticeps er en rovfisk, bør den ikke gå sammen med de store rovfisk der eller findes i Malawi søen. Arten er meget nem at stresse og bør derfor gå sammen med nogle mindre typer af Malawicichlider. Desuden er den utrolig svær af få farve på i et for hårdt selvskab. Derfor bør man sørge for, at Lichnochromis acuticeps hører til blandt de dominerende arter i akvariet og at der ikke er nogen andre der kan true Lichnochromis acuticeps.
Et godt selvskab kunne eksempelvis være: Labidochromis caeruleus, Labidochromis hongi, Pseudotropheus saulosi, Aulonocara typer... etc... Bare det som sagt ikke er arter som kan virke truende på Lichnochromis acuticeps.
Dekoration:
En god dekoration til Lichnochromis acuticeps ville være at bygge akvariet op som en overgangszone. Med nogle sten der ligger lidt spredt hér og dér og med nogle enkelte områder med store frie sandpladser til artens leg. Lidt planter kan også lade sig gøre hos Lichnochromis acuticeps. Anubias, Vallesineria og Cryptocoryner er meget velegnet til dette formål.
Overvejelser:
Inden man anskaffer sig Lichnochromis acuticeps, skal man sætte sig lidt ind i, hvilke andre arter, man kan sætte i akvariet sammen med den. Heldigvis er Lichnochromis acuticeps ikke en fisk man støder på ret tit handelen. Derfor har de folk som sælger dem, som regel også styr på hvad det er for en fisk og hvad den kan gå sammen med. Mange folk gør ofte den store fejl, at sætte dem i et akvarie sammen med de store aggressive rov malawicichlider. Dette giver jo i teorien også mest mening, eftersom det jo ér en rovfisk. Men lyt til et godt råd, lad være med det!
Yngleadfærd
YngleadfærdLichnochromis acuticeps bygger bygger en grube/sandrede, enten direkte på sandbunden eller op af en klippe/eller en rude i akvariet. Her førsøger den at lokke hunnen hen ved at bygge reden så stor som mulig. Når hunnen er lokket hen til reden, laver parret den traditionelle runddans. Hunnen smider 5-6 æg af gangen og vender sig øjeblikkeligt rundt og samler dem op i munden igen. Herefter bider hun i hannens gatfinne for at frigive hans sæd. Æggene befrugts inde i hunnens mund. Hunnen ruger på æggene de næste ca. 3 uger. Hun passer herefter på ungerne i 5-6 uger før de bliver overladt til sig selv for første gang.
Antal unger30-70
Info
TypeCichlider, Malawi - Rovcichlide
HandelsnavnHaplochromis acuticeps, Lichnochromis acuticeps, Malawi Gar.
Videnskablig beskrevetTrewavas i 1935
Udseende
FarverHannen: Blå/grøn med rødlig gatfinne.
Hunnen: Brun/grå med sort skråstribe tværs gennem kroppen.
Størrelse han20
Størrelse hun16
Optimale forhold
FoderAlger, Artemia, Cichlidesticks, Crisp, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Hummeræg, Krill, Levende føde, Muslinger, Rejemix, Spirulinaflager
Holdes bedst somFlok
Vandværdier
Temperatur
23 – 28 °C
pH
7.3 – 8.5