Isthmoheros tuyrensis
Billeder

Beskrivelse: Vieja tuyrensis
Copyright: Ole Pedersen
Beskrivelse
Generel beskrivelseDenne mellemamerikanske cichlide findes over et varieret udbud af bundlag. Fisken foretrækker mudret bundlag eller sandbund. Her gemmer den sig ofte mellem trærødder. Derfor kan man efterligne biotopen, ved at lave et akvarium med sandbund og trærødder, som er let tilgængeligt i handlen.
Isthmoheros tuyrensis er en altædende fisk, der lever af planter og planterester, som den finder på bunden af floder og søer i Panama. Navnet hentyder til Rio Tuira i det sydlige Panama. Den er også observeret spise frugt. Næsten alt spises med velbehag.
Denne store cichlide kan være ret aggressiv over for sine artsfæller, og den holdes bedst parvis i et akvarium med gemmesteder i form af f.eks. rødder og sten. Man kan muligvis have succes med andre ikke-Vieja arter sammen med den, men når der kommer æg, så kan det være nødvendigt at isolere de andre fisk.
I aquaforums.com er der dog to meget modstridende forklaringer, og det er vel meget typisk for hobbyen. Nogle gange går det godt, og andre gange gør det ikke. Den ene bruger købte en flok ungfisk der ret hurtigt tog livet af akvariets andre beboere, mens en anden bruger beskriver den som den mildeste af Viejaerne (nu i egen slægt Isthmoheros). Sidstenævnte har derimod oplevet, at hans Vieja fenestratum slog en fuldvoksen Synodontis eupterus ihjel.
Gode vandværdier forebygger hulsyge, som ikke er usædvanligt hos denne art. Fisken trives fint i dansk postevand, da den lever i medium til hårdt vand.
Denne art har følgende synonymer:
Cichlasoma tuyrense & Amphilophus tuyrensis
Yngleadfærd
YngleadfærdIsthmoheros tuyrensis er en monogam, pardannende substratleger. Som typiske substratlegere, finder de et område i akvariet, som de rengører. Begge par hjælpes ad. Dog er det ofte hunnen, der primært står for arbejdet. Typisk rengøres en vertikal flade. Her lægges æggene, og begge forældre passer på dem. Det er ikke unormalt, at især hannen kan finde på at æde æggene ved de første forsøg. Når æggene efter en ½ til 1 uge klækker, så flyttes ungerne ofte. I starten lever ungerne af deres blommesæk. Herefter kan de fodres med småt foder som f.eks. nyklækket eller afskallet artemia. Når ungerne er fritsvømmende efter 10-14 dage, følger forældrene dem rundt i akvariet. Her kan de andre fisk i akvariet få nogle gevaldige stryg, hvis de kommer for tæt på, hvorfor de bør være flyttet inden. Hvis der forsvinder en del unger undervejs, så er det ikke unormalt at der forekommer lidt kannibalisme.
Der findes en beskrivelse af opdræt i Cichlid News Apr-2004 Vol. 13 No. 2
Antal unger300 - 1000
Info
TypeCichlider, Central Amerika
Videnskablig beskrevetMeek & Hildebrand, 1913
Udseende
FarverFisken kan have en kraftig lilla farve, men andre gange er den ikke så fremtrædende. Den har et sort bånd hen af siden, der mere tager form som 3 sorte prikker.
Størrelse han24
Størrelse hun24
Optimale forhold
FoderArtemia, Cichlidesticks, Levende føde, Myggelarver (Røde), Rejemix, Spirulinaflager, Tubifix
Min. akvarie530
Holdes bedst somPar
Vandværdier
Temperatur
25 – 30 °C
pH
7 – 8