Thorichthys aureus

Handelsnavn: Blue flash

Billeder

Thorichthys aureus
1 / 4

Beskrivelse: Thorichthys aureus - hun

Beskrivelse

VarianterDer findes forskellige farvevarianter alt efter, hvor fisken er fanget.
Generel beskrivelseDenne mellemamerikanske cichlide findes primært i langsomt flydende floder og laguner fra Belize, Guatemala til Honduras. I dens biotop svinger vandtemperaturen fra 18 til over 30 grader. Thorichthys aureus er ikke specielt aggressiv, dog territorial, men er alligevel bedst egnet til et artsakvarium, medmindre akvariet har en pæn størrelse. Så kan man godt have succes med flere par sammen, hvis man har lavet en fornuftig dekoration. Der er gode chancer for, at de ignorerer andre arter end Thorichthys. Der skal være gemmesteder i form af fx rødder og sten. Det er vigtigt, at truede fisk kan skjule sig. Fisken er altædende, men det er som om, de med alderen, foretrækker det, der er mest fedt og kødholdigt foder, som f.eks. røde myg. Pas på de ikke bliver overvægtige, det kan hannerne have en tendens til, hvis de får for fed kost. Planterne lader de som regel være, hvis de fodres godt og varieret. Fisken trives fint i dansk postevand, og kan ofte opdrættes, uden der ændres på vandværdierne. Nogle har beskrevet, at de har fodret hanner helt op til 20 cm i størrelse. Denne art har følgende synonymer: Heros aureus

Yngleadfærd

YngleadfærdSubstratleger. Parret finder et sted som de rengører. Det kan være en sten eller en trærod. Fiskene kan finde på at grave meget omkring redepladsen. Begge forældre passer ungerne, som kan fodres op med fx nyklækket eller afskallet artemia. Efter 2-3 uger kan de tage knust tørfoder. Det er ikke unormalt, at godt fodrede og sunde forældre leger igen efter 3-4 uger.
Antal unger100 - 300

Info

TypeCichlider, Central Amerika
HandelsnavnBlue flash
Videnskablig beskrevetGünther, 1862

Udseende

FarverKønsforskellen er mest tydelig på voksne fisk, hvor hannen har en forlænget ryg- og gatfinne. Hunnens rygfinne er mørkere, og hannen bliver større.
Størrelse han15
Størrelse hun12

Optimale forhold

FoderArtemia, Cichlidesticks, Levende føde, Myggelarver (Røde), Rejemix, Spirulinaflager
Min. akvarie250
Holdes bedst somPar

Vandværdier

Temperatur
2428 °C
pH
78
Akvariefisk.dk