Uaru fernadezyepezi
Billeder

1 / 2
Beskrivelse: Uaru fernandezyepezi
Beskrivelse
Generel beskrivelseEn ikke helt almindelig, men udfordrende cichlide fra Venezuela i Sydamerika. Uaru fernandezyepezi er en mellemstor cichlide på ca. 20 cm der er efterspurgt af "amerikaner" folket bl.a. pga. at den sjældent forekommer i handlen. Denne fisk kan ikke anbefales til begynderen.
Akvariet bør minimum være på 250L til et enkelt par. Højden på akvariet har ikke nogen større betydning. Akvariet kan indrettes med et fint bundlag på 1 til 3 mm, og hvor der er trærødder og sten der danner skjul. Planter bliver sandsynligvis spist. Den foretrækker stillestående vand, dvs. lav cirkulation i akvariet.
Vandværdierne bør ligge inden for 28 til 30 grader. Meget blødt vand skulle være nødvendigt. Fx en mS på 50 og en pH på 5.5. Disse vandværdier kan være svære at holde stabile, og derfor bør det overvåges. I kortere perioder kan de godt klare en mS 400 og pH 7. Det er muligt de kan akklimatiseres til alm. postevand.
Uaru fernandezyepezi er primært herbivor og med en lille mund. Dette bør foderet naturligvis afspejle. De elsker Romaine salat, men Iceberg salat rører de ikke. Prøv at tilbyde dem forskellige frugter og grøntsager. Husk at fjerne det igen hvis de efter nogle timer ikke har rørt det. De tager også gerne mysis og røde myg. Hvis du kan få fat i granulat/sticks i forskellige størrelser, så prøv at gå efter noget der er 2-3 mm i størrelsen.
Du kan holde det meste sammen med Uaru'en så længe du sørger for at det ikke er for aggressivt eller for stressende (fisk der pisker frem og tilbage). Severum, Aequidens maroni, Corydoras og L-maller kunne være et bud.
Sygdomme: Hold øje med hulsyge
Kilde:
http://www.uaru-project.com
http://www.uaru-forum.com
Yngleadfærd
YngleadfærdSubstratleger
Resume fra Stawikowski:
Mange har oplevet at æggene bliver ædt de første mange gange de forsøger. I et opdræt beskrives der at der kom 200 æg, hvor af de 100 klækkede efter 48 - 51 timer. Klækningsprocenten har alle gange været mellem 50-80%. Æggene blev lagt enten sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Fra kuld til kuld var der meget stor forskel på hvor entusiatiske forældrefiskene var til at passe på ynglen. Nogle gange var de meget territoriale, mens de andre gange nærmest lod dem svømme i munden på fjenden (et andet Uaru par der var i akvariet). Man kan fjerne ynglen ved at suge dem op med hævertmetoden. Herefter kan de fodres op selvstændigt.
Her kan du læse en meget detaljeret opdrætsbeskrivelse af Stawikowski:
http://www.uaru-project.com/?dox=beeding_of_uaru_fernandezyepezi
Antal unger100 - 200
Info
TypeCichlider, Syd Amerika
Videnskablig beskrevetStawikowski, 1989
Udseende
FarverDe vertikale bånd på Uaru fernandezyepezi er placeret både over og under fiskens midterlinie. Hvor imod der på Uaru amphiacanthoides er tegnet et trianglet mønster under midterlinien. Der er ingen tydelige kønsforskelle.
I "neutralt humør" er fiskens farven forskellige nuancer af grå, men ud over dette så har den endnu tre paletter. Når den er aggressiv bliver de mørke pletter helt sorte på en lys beige til nærmest gullig krop. Når de yngler bliver det forreste af hovedet og forkroppen lys mens resten af kroppen bliver mørkegrå.
Størrelse han20
Størrelse hun20
Optimale forhold
FoderArtemia, Cichlidesticks, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Røde), Spirulinaflager
Holdes bedst somPar
Vandværdier
Temperatur
28 – 30 °C
pH
5 – 6.5