Parachromis managuensis

Handelsnavn: Jaguar cichlide, Managua cichlide, Aztec cichlide

Billeder

Parachromis managuensis
1 / 3

Beskrivelse: P. managuense hun

Beskrivelse

VarianterIngen kendte
Generel beskrivelseFamilie: Den er i Cichlidae, Parachromis slægten, og betegnes som en af de 2 mest aggressive arter i denne slægt. Den anden er Parachrmomis dovii. Alder: 20 år + Forefindelse: Den findes i Central Amerika, i Costa Rica og Lago Managua i Nicaragu, deraf dens navn, på ned til 5 meters dybde. Her går den helst i stillestående vand, eller hvor der løber en let strøm. Det lidt kraftigere strømmende vand og det voldsomme, holder den sig fra, da den ikke kan jage eller yngle ordentligt der. Fisken er blevet sat ud andre steder i Centralamerika, end der hvor den oprindelig levede. Foder: Managuense'en er udelukkende rovfisk. Den lever ganske enkelt af fisk, snegle, orm, insekter, ferskvandsrejer og krebsdyr. Der går beretninger om, at de helt store (60-70 cm) har ædt en lille fugl, der er faldet i vandet eller en lille slangeunge. I akvariet æder de alt, hvad de kan gabe over af de nævnte foderting. Ellers skal man bare fodre med rejemix og sticks. Den vil ikke spise grøntfoder eller flagefoder. Kønsbestemmelse: De er svære at kønsbestemme før min 9 cm, hvor hannen bliver mørkere end hunnen. Først der kan man se forskel på dem. Hannen bliver, som sagt, mørkere end hunnen, større og får en mindre bule i panden. Adfærd i naturen: Den går rundt blandt grene, rødder, sten og store stammer i floden, på ned til 5 meteres dybde. De store hanner passer på deres territorium og hunnen, mens hunnen graver ud til en rede. Den passer meget godt på alt, den mener at eje, og jager alt væk derfra, eller, ganske simpelt, slår det ihjel. De jager ved at gemme sig mellem grene, rødder og stammer og derved komme helt tæt på sit bytte og skyde munden frem (Hvis ellers det er fisk). Den har en stor teleskopmund, større end de andre i Parachromis slægten. De har hver sin måde at jage på. Managuense'en jager lidt som en haj. Der er målt temperaturer i overfladevandet, hvor den lever, på op til 37 grader celcius, så den kan sagtens klare en del varme, også om sommeren. Den er utrolig hårdfør, hvad angår temperatur og PH-værdi. Adfærd i akvariet: Den finder sig et sted i akvariet, og der holder den sig til for eftertiden. Den forsvarer det med skæl og finner, og passer meget godt på sin hun. Hvis nogen andre prøver på at indtage dens område, er den der med det samme, og kan den ikke klare det alene, kommer dens partner og hjælper. De arbejder sammen. De bryder sig ikke særlig meget om nye fisk, og prøver meget tidligt at overtage akvariet. De tager kampen op med nye fisk, der kommer i akvariet, så de finder ud af, hvem der bestemmer. Det sted de yngler vil blive brugt som ynglested i fremtiden, med mindre man flytter rundt på tingene. Den får et godt forhold til de fisk der evt allerede er i akvariet når parret kommer i. Har man mere end bare et par managuense, f.eks Jack Dempsey eller Oscars, skal man op på 720 liter akvarium, når managuense'en er begyndt at yngle. Den tager en pæn del af akvariet til dette formål, men er dog rimelig med pladsen til de andre fisk, sjovt nok. Generelt: Det er en meget aggressiv cichlide, der ikke finder sig i ret meget, og aldrig bakker ud af et slagsmål, heller ikke selvom fisken er dobbelt så stor som den selv. Den skal have et akvarie med god svømmeplads og gemmesteder; gerne en god slat rødder, og et par sten her og der. Planter er den ligeglad med, står de i vejen når den graver, kommer de med op og bliver flyttet, hvis det er helt galt. Den har et godt forhold til andre fisk, når den ikke har yngel. Man skal dog være opmærksom på, at dette er en yderst intelligent cichlide, de andre fisk ikke lige løber om hjørner med. Den er meget aggressiv, indtil de andre ved, den bestemmer. Derfor skal akvariet være stort. Det er en fisk der er let at holde, da den ikke stiller specielt store krav, og den yngler forholdsvis let. Ved fodring skal man dog være opmærksom på, at fisken godt kan finde på at bide én, hvis man holder fast i maden, rejer, muslinger mm, når man fodrer. Så slip maden! I Centralamerika holdes de på en slags farme, sammen med andre fisk også, for de yngler så meget, og blir så store at det er en god spisefisk. Og det har nogen jo fundet ud af at leve af. De er kønsmodne ved omkring 2 år i naturen, i akvriet efter ca 8-10 måneder, da de der har en daglig fødekilde, så de dermed hurtigere kan vokse. Ved omkring 10 cm begynder de at danne par og yngle. Iflg. HJ Mayland, skulle P. managuense i naturen, kunne nå en str på 70 cm. I akvariet bliver de meget sjældent over 35 cm, da der ikke er den samme plads. Man kan sætte den sammen med f.eks Jack Dempsey, Oscars, Festae cichlider og Djævle cichlider. De er ligeledes aggressive, og kan klare denne cichlides magtovertagelse og dens, til tider, specielle adfærd.
AdfærdRolig

Yngleadfærd

YngleadfærdParret finder en god sten, som de rengører grundigt. Hannen graver en grube i sandet sammen med hunnen, mens han holder andre fisk væk. De starter legen, hvor hannen danser let foran hende, mens han viser sin pragt, og at han også er klar. Hunnen lægger mellem 500-3000 æg alt efter hendes størrelse og alder. De klækker efter ca. 72 timer, og de bliver derefter flyttet til den grube i sandet, hannen har gravet i mellemtiden. Ca 4 dage efter klækning, svømmer ungerne frit rundt. De får mad fra forældrene, der graver i sandet efter snegle, orme, småfisk og andre dyr, som de knaser med deres kraftige kæber, og maser ud gennem gællerne til ungerne. Ungerne ernærer sig dog også med alger og insektlarver. De passer ungerne ca 8 uger, og derefter svømmer ungerne stille og roligt væk på egen hånd.
Antal unger3000

Info

TypeCichlider, Central Amerika
HandelsnavnJaguar cichlide, Managua cichlide, Aztec cichlide
Videnskablig beskrevetGünther 1867

Udseende

FarverUngfisk: Meget mørke, til de bliver kønsmodne. På hagen/halsen er de lyse. Man kan i den mørke farve ane mørkere pletter. Han: Den er mørk sandfarve som grundfarve. Den har masser af mørke pletter over det hele. Finnerne er let gennemsigtig gule med et blåt skær på toppen, og ligeledes svagt sort plettet. Orange øjne. Hun: Væsentlig lysere end hannen, og finnerne har et knapt så kraftigt blåt skær. Ellers har de de samme sorte pletter og orange øjne.
Størrelse han35
Størrelse hun30

Optimale forhold

FoderCichlidesticks, Krill, Levende føde, Muslinger, Myggelarver (Røde), Rejemix
Min. akvarie530
Holdes bedst somPar

Vandværdier

Temperatur
2532 °C
pH
6.88.5
Akvariefisk.dk